J. C. Jacobsens arkiv

1879-05-02

Dokumentindhold

J. C. Jacobsen er i Paris og har inviteret Johannes Steenstrup til Fontainebleu hvor de dagen efter skal mødes med L. Müller og Olav Glosimodt. 

Transskription

Kjære Johannes! 
 
For det Tilfælde, at jeg ikke træffer Dig, vil jeg lade Dig vide, at der kun gaaer Tog directe til Fontainebleau om Formiddagen Kl 9 og kl 12 og da det første er temmelig tidligt for mig, maa jeg vælge det sidste, som dog vil give tilstrækkelig Tid til at see alt Væsenligt fra Kl.1½ til Kl 9 Aften. Jeg har derfor skrevet til L. Müller og Glosimodt med Anmodning om at mødes med os imorgen Form. Kl. 11 præcise ved la Regence.
Jeg har det idag ikke stort bedre, men paa ingen Maade værre end igaar, saa at jeg i hvert Fald er "rørig" om ikke ganske "rask".
 
Din hengivne
 
J. C. Jacobsen

Grand Hôtel
Onsdag Morgen

Fakta

PDF
Brev
Dansk
København
Det Kongelige Bibliotek
Rejsebrev, helbred, rejsebreve, selskabelighed