1874-05-15
Afsender
Johanne Luise Heiberg
Modtager
J. C. Jacobsen
Dokumentindhold
Johanne Luise Heiberg skriver fra Lausanne, at hun er syg og mismodig. Hun spørger om, hvornår J. C. Jacobsen kommer på besøg, og hun takker ham endnu engang for alt, hvad han har gjort for hende.
Transskription
Lausanne d: 15 Mai 1874
Kjære Capitain Jacobsen!
Det undrer Dem vist, at De ikke endnu har hørt fra mig, men desværre har jeg, i de 14 Dage jeg nu har været her, mere levet i Sengen end over den. Sagen er, at den Tilbøielighed til Bryst-Catarhe, som jeg i Vinter flere Gange har lidt af, atter har indfundet sig, og viser sig denne Gang saa haardnakket, at jeg har maattet sende Bud efter en Læge, i Haab om, at han vilde faae Bugt hermed. Imidlertid kræver han, at jeg skal blive i Sengen saalænge Veiret er saa koldt, som for Øieblikket her. Altsaa liggende i Sengen, skriver jeg disse Linier til Dem, fordi det piner mig endnu ikke at have faaet Leilighed til at takke dem for al det Venskab og den Godhed De har viist mig.Naar ser jeg Dem i Lausanne, som De gav mig Haab om paa Jernbanen ?
De kan vel tænke at jeg er noget mismodig over at skulle ligge her i Sengen, naar jeg er reist for at beundre Naturen og faae et Arbeide færdigt, som ligger mig paa Hjerte. Dog jeg lever i Haabet naar Varmeindfinder sig. Lev vel ! og tak endnu engang for alt godt.
Deres hengivne
J. L. Heiberg
Kjære Capitain Jacobsen!
Det undrer Dem vist, at De ikke endnu har hørt fra mig, men desværre har jeg, i de 14 Dage jeg nu har været her, mere levet i Sengen end over den. Sagen er, at den Tilbøielighed til Bryst-Catarhe, som jeg i Vinter flere Gange har lidt af, atter har indfundet sig, og viser sig denne Gang saa haardnakket, at jeg har maattet sende Bud efter en Læge, i Haab om, at han vilde faae Bugt hermed. Imidlertid kræver han, at jeg skal blive i Sengen saalænge Veiret er saa koldt, som for Øieblikket her. Altsaa liggende i Sengen, skriver jeg disse Linier til Dem, fordi det piner mig endnu ikke at have faaet Leilighed til at takke dem for al det Venskab og den Godhed De har viist mig.Naar ser jeg Dem i Lausanne, som De gav mig Haab om paa Jernbanen ?
De kan vel tænke at jeg er noget mismodig over at skulle ligge her i Sengen, naar jeg er reist for at beundre Naturen og faae et Arbeide færdigt, som ligger mig paa Hjerte. Dog jeg lever i Haabet naar Varmeindfinder sig. Lev vel ! og tak endnu engang for alt godt.
Deres hengivne
J. L. Heiberg
