J. C. Jacobsens arkiv

1887-04-22

Dokumentindhold

Det sidste brev til J. C. Jacobsen, der ligger på dødslejet i Rom.

Transskription

Kjære Captain Jacobsen !

Jeg behøver vel ikke at sige Dem, med hvor stor Deltagelse jeg har fulgt Efterretningerne om den Sygdom, der overfaldt Dem  i Rom.det gaaer mig med Dem som i sin Tid med Frederik d. 6. Saalænge han levede, havde jeg en Følelse, som jeg havde en Fader, jeg i Nøden kunde stole paa, til hvem jeg kunde tye, i fald det behøvedes. En saadan Ven har jeg haft

i Dem, en Ven jeg har været glad ved og stolt af. Give nu Gud, at Budskabet fra Dem bestandig maa lyde bedre og bedre.!
Meget har jeg i denne Tid tænkt paa Deres Frue. Det er altid tungt, naar vore Kjære ere syge, men dobbelt tungt, naar vi ikke ere i Hjemmet, men i Udlandet. Der er mange her i Landet - og Skam var det om det ikke var saa - der med Længsel vente paa Budskabet om Deres fuldstændige Helbredelse, iblandt disse
 
Deres hengivne
Johanne Luise Heiberg
 
d: 22 April1887
 
 
 

Fakta

PDF
Brev
Dansk
København
FA 21-001-00065, kasse F 21.
Sygdom, helbred, venskab