1911-04-28

Laura Jacobsen
I dag er det klart at det lakker stærkt imod Enden og hun selv synes kun at tale om og tænke paa sin Død som ganske nær forestaaende.
Den 29 August feirede hun sammen med hele Familien hos Paula.
I Begyndelsen af September sagde hun at det var saa længe siden at hun havde seet Andreas Weis og at hun gjerne vilde see ham en Gang førend sin Død.
Der blev da bedet et lille Selskab Fredag
Det blev det sidste Selskab og den sidste af den lang Række Fredage.
"Fredagene" som endnu i 1870 var "Onsdage" var allerede i Brug i 1871. Den 17 Februar 1871 var en Fredag og der var stor Aftenforsamling, da min Fader og jeg kom hjem til Aften efter at

at have indviet det første Ny Carlsberg (Mellembryggeriet) med det første Bryg
__________
Kort efter Selskabet med A. W. blev min Moder syg og maatte gaa til sengs og kom nu ikke ned i Stuerne.
Hun blev dog stadig bedre indtil hun [12]-10-10 om Onsdagen fik et saa stærkt Anfald at vi troede at det var Døden.
Hun rettede sig dog hurtigt i de følgende Dage; men da hun senere kom op kunde hun ikke staae eller gaae uden hjælp.
..dag 24[senere tilskrevet, ikke af CJ] -12-10 Dagen efter mit store Møde i Forskjønnelsesforeningen blev hun baaret ned i Dagligstuen og vi feirede sidste gang Juleaften sammen.
Hun var nu saa flink og saae saa rask ud som hun ikke havde seet saa godt ud længe.
Fredag d. 13^de Januar sad hun i sin Stol i Dagligstuen da jeg besøgte hende

Lørdag d 14 saae jeg hende ikke. Hun fik om Aften et "Anfald" (Svimmelhed eller Besvimelse) og maatte holde Sengen, men var derefter i øvrigt ret flink og saae, som sædvanlig, godt ud.
Dog var hun nu næsten stokdøv.

I Onsdags 18' havde hun været lidt uklar om Natten, men hun var ret flink da jeg om Formiddagen besøgte hende.

Fredag 20. Hun har haft et Anfald. Det er Pulsen som slaaer uregelmæssigt
Jeg besøgte hende Kl. 11½ huntalte meget fornuftigt og saa godt ud. Men hun var saa døv at jeg maatte skrive paa Tavlen og dog kunde hun ikke samle det rigtigt
______
Hun rettede sig imidlertid i de følgende Dage, men var dog ofte ........ , dog ikke anderledes end at hun ogsaa ofte havde lyse Øieblikke og kunde tage Bestemmelser, navnlig om bortgivelse af sine Eiendele. Hun kom senere lidt op og kunde sidde nogle (4) Timer i en Stol i "Sovekammeret" ved siden af hendes
Endnu i Søndags den 23 April og i Mandags var hun saa livskraftig, at man kunde tro at hun endnu kunde leve en Tid.
Natten imellem Mandag d 24^de og Tirsdag blev hun meget daarlig. Lauritz Djørup som blev tilkaldt

om Morgenen mente at Lungen var lidt angrebet og at der var noget Influenza kommen til. Der var stærk Feber Pulsen en Tid paa 120 og Temperatur nær ved 40°
Onsdag Morgen d 26^de var hun noget bedre. Hun gav mig sin Salmebog, som hun bestandig havde for sig, men som hun nu følte at hun ikke mere kunde bruge - men føiede dog til at hvis hun skulde blive noget raskere igjen havde hun jo det andet exemplar, som ogsaa stadig laae hos hende. Hun reciterede meget smukt og klart Begyndelsen af Richardt Digt om Erdralas Dal.
Torsdag d 27^de var der ikke synderlig Forandring og jeg kunde tro at det endnu kunde vare nogen Tid, og gik derfor med til Jubilæumsfesten for Emma Gad.
Idag Fredag d 28^de Morgen var hun imidlertid meget ringere og laae stille hen. Hun kunde dog kysse paa Fingeren til mig da jeg gik.
I aften var Lauritz der med Hustru og sagde at nu gik det stærkt ned ad Bakke og han troede at dette kom hun ikke over. Hun ligger stille og siger Intet uden stadig Ja - Ja - Ja og seer sød og kjærlig ud.

Mandag d 17 Juli var den sidste Dag hun var oppe.
4 Uger efter Mandag d 14 Aug døde hun Kl. 5, 5
Om Søndagen d 6^te var jeg paa Frederiksborg til Taffel. Kongen talte længe med mig ogsaa om min Moder og bad mig hilse hende.
Om Formiddagen da jeg besøgte hende sagde jeg at Kongen havde bedt mig at hilse hende.
Hun svarede "Man skal være ydmyg"!
Hun var den Dag saa svag at Laur. sagde at havde det været enhver Anden vilde man sige at nu kunde der kun være Tale om at leve en Dag eller to.
Onsdagen blev hun vild og uregerlig og slog omkring sig.
Torsdag og Fredag var noget roligere.
Fredag Form talte jeg sidste Gang med hende.
Om Aftenen kom Jacobine, som var den sidste hun talte med. Hun sagde

da Jacobine gik Jacobine skal have en Høne hver Maaned (eller var det Uge?)
Om Lørd Fredag Aften blev vild igjen og Lauritz kom ind fra Humlebæk. Han sagde svarede da jeg sagde til ham at nu var der vel ikke mere nogen Opblussen til Livet mulig. "Nei nu maa vi ikke ønske at hun lever en Time længere.
Om Lørdagen 12^te, Søndag 13^de Mandag 14 Aug kjendte hun mig ikke.
Kl. 5½ fik jeg Telefonbud i Glyp at det nu var paa det Sidste.
Jeg tog en Bil og kom til hende Kl. 6 men da havde hun netop udaandet rolig og stille.
Hviil i Fred min kjære Moder.