1886-09-15
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Ferdinand Meldahl
Dokumentindhold
J. C. Jacobsen skriver udførligt til F. Meldahl om hvorledes vejbelægninger at træ er lavet i Paris og Frankfurt.
Transskription
Carlsberg 15 Septbr 1886
Kjære Hr Etatsraad Meldahl
Da De idag spurgte mig hvorledes man lægger Brolægning af Træ paa de Steder jeg har seet dette Arbeide i Udlandet, gav jeg Dem en vistnok utydelig og i hvert Fald ufuldstændig Forklaring og jeg vil derfor give den lidt fuldstændigere.
I Paris lægger man først et Underlag af 8-9 Tommers Béton og derpaa sætter man de i Kultjære kogte Træstave af Norsk Fyr i 9 Tommers Længde, 3½ Tommes Tykkelse og 5 Tommers Høide. Bétonen er jævnet efter Gadens Form, men ikke pudset glat. Derpaa udbreder man et tyndt Lag, i 1½ Tommes skarp Grus, hvorpaa man sætter Stavene og banker dem med en Hammer. Stavene sættes med knap ½ Tommes Mellemrum hvorfor man lægger Lister af den nævnte Tykkelse mellem dem og naar en Strækning af nogle Favnes Længde er sat, optages de paa skraa lagte Lister og Mellemrummene udstøbes med Cement, hvorefter der spredes et tyndt Lag skarp Grus over Brolægningen, som ikke borttages før Gruset ved Kjørselen er trykket ned i Fugerne og Stavene. En stor Strækning af Boulevards og hele Champs Elysee er i de sidste 4 aar lagt paa denne Maade og holder sig fortræffeligt.
I Frankfurt er en betydelig Strækning lagt paa en lignende Maade, men dér lægger man ovenpaa den med en svær Tromle planerede Beton endvidere et Lag Cementpuds af 1 à 1½ Tommes Tykkelse som glattes med Rivebrædter, som Murpuds, meget nøiagtigt og de 4½ Tomme høie Fyrre-Træstave, kogte i Kultjære sættes directe paa Spidsen med Lister imellem, ligesom i Paris. Derefter optages Listerne og nu gydes med en bred Kande med 4 smalle Udløbertude flydende
Goudron c ½ à 3/4 Tomme høit ned i Bunden af Fugerne og derpaa fyldes disse med flydende Cement og det hele overstrøes derpaa med et lille Lag skarp Grus, som bliver liggende, ligesom i Paris, indtil Gruset ved Kjørselen er presset ned i Fugerne.-
I den brede Gade fra Frankfurter Hof op til Torvet blev et Stykke til Forsøg lagt omtrent paa samme Maade, men med den Forskjel, at der paa den ene Side af hver Stav blev indslaaet 3 Stifter (hvoraf Prøve vedlægges,) for at danne Fugen. Dernæst blev hver Stav naar den sættes dyppet ½ - 3/4 Tomme dybt i halvvarm flydende Goudron, hvorved Bunden baade af Længde- og Tværfugerne og Undersiden under Staven blev fyldt med Goudron. Derpaa bleve Fugerne fyldte med flydende Cement og det hele dækket med skarp Grus paa den ovennævnte Maade.- Denne Methode har jeg anvendt paa den Træbrolægning jeg har begyndt og har isinde at fortsætte paa mine Kjørebaner paa Carlsberg. Endnu kan jeg ikke gjøre nogen nøiagtig Beregning over Udgiften pr Kvadratalen, men den er ganske vist ikke billig.- De nedlagte Stifter ere forfærdigede her efter den fra Frankfurt medbragte Prøve.-
Jeg har nogen Frygt for, at Pariser Methoden med et tyndt Gruslag under Træstavene ikke vil være heldig i vort Klima hvor Frosten vil kunne løfte Stavene, naar der trænger Fugtighed ned under dem gjennem Fugerne. Derfor foretrækker jeg at omgive den underste Del af dem med Goudron.
Deres hengivne og forbundne
J. C. Jacobsen
Kjære Hr Etatsraad Meldahl
Da De idag spurgte mig hvorledes man lægger Brolægning af Træ paa de Steder jeg har seet dette Arbeide i Udlandet, gav jeg Dem en vistnok utydelig og i hvert Fald ufuldstændig Forklaring og jeg vil derfor give den lidt fuldstændigere.
I Paris lægger man først et Underlag af 8-9 Tommers Béton og derpaa sætter man de i Kultjære kogte Træstave af Norsk Fyr i 9 Tommers Længde, 3½ Tommes Tykkelse og 5 Tommers Høide. Bétonen er jævnet efter Gadens Form, men ikke pudset glat. Derpaa udbreder man et tyndt Lag, i 1½ Tommes skarp Grus, hvorpaa man sætter Stavene og banker dem med en Hammer. Stavene sættes med knap ½ Tommes Mellemrum hvorfor man lægger Lister af den nævnte Tykkelse mellem dem og naar en Strækning af nogle Favnes Længde er sat, optages de paa skraa lagte Lister og Mellemrummene udstøbes med Cement, hvorefter der spredes et tyndt Lag skarp Grus over Brolægningen, som ikke borttages før Gruset ved Kjørselen er trykket ned i Fugerne og Stavene. En stor Strækning af Boulevards og hele Champs Elysee er i de sidste 4 aar lagt paa denne Maade og holder sig fortræffeligt.
I Frankfurt er en betydelig Strækning lagt paa en lignende Maade, men dér lægger man ovenpaa den med en svær Tromle planerede Beton endvidere et Lag Cementpuds af 1 à 1½ Tommes Tykkelse som glattes med Rivebrædter, som Murpuds, meget nøiagtigt og de 4½ Tomme høie Fyrre-Træstave, kogte i Kultjære sættes directe paa Spidsen med Lister imellem, ligesom i Paris. Derefter optages Listerne og nu gydes med en bred Kande med 4 smalle Udløbertude flydende
Goudron c ½ à 3/4 Tomme høit ned i Bunden af Fugerne og derpaa fyldes disse med flydende Cement og det hele overstrøes derpaa med et lille Lag skarp Grus, som bliver liggende, ligesom i Paris, indtil Gruset ved Kjørselen er presset ned i Fugerne.-
I den brede Gade fra Frankfurter Hof op til Torvet blev et Stykke til Forsøg lagt omtrent paa samme Maade, men med den Forskjel, at der paa den ene Side af hver Stav blev indslaaet 3 Stifter (hvoraf Prøve vedlægges,) for at danne Fugen. Dernæst blev hver Stav naar den sættes dyppet ½ - 3/4 Tomme dybt i halvvarm flydende Goudron, hvorved Bunden baade af Længde- og Tværfugerne og Undersiden under Staven blev fyldt med Goudron. Derpaa bleve Fugerne fyldte med flydende Cement og det hele dækket med skarp Grus paa den ovennævnte Maade.- Denne Methode har jeg anvendt paa den Træbrolægning jeg har begyndt og har isinde at fortsætte paa mine Kjørebaner paa Carlsberg. Endnu kan jeg ikke gjøre nogen nøiagtig Beregning over Udgiften pr Kvadratalen, men den er ganske vist ikke billig.- De nedlagte Stifter ere forfærdigede her efter den fra Frankfurt medbragte Prøve.-
Jeg har nogen Frygt for, at Pariser Methoden med et tyndt Gruslag under Træstavene ikke vil være heldig i vort Klima hvor Frosten vil kunne løfte Stavene, naar der trænger Fugtighed ned under dem gjennem Fugerne. Derfor foretrækker jeg at omgive den underste Del af dem med Goudron.
Deres hengivne og forbundne
J. C. Jacobsen
