J. C. Jacobsens arkiv

1862-05-xx

Afsender

Rasmus Nielsen

Modtager

J. C. Jacobsen

Dokumentindhold

Brev til J. C. Jacobsen i Rom med tak for tidligere breve fra Rejsen. "Lövet i Charlottes Bögelund" er et citat fra "Rosen blusser alt i Danas Have" af Poul Martin Møller.

Transskription


Østerbro Mai 1862
Kjære høistærede Ven !
Det er en gammel Erfaring at De, der ret forstaaer at leve, faaer Andre til at leve med; man seer nu ogsaa, at De, der ret forstaae at reise, faaer Andre til at reise med; har De ikke med deres indholdsrige Breve, der ved klare, sindige og dog i Sandhed baade begeistrede og begeistrende Beskrivelse faaet os Alle her i Hjemmet med paa Reisen! Vi have jo allerede faaet Venedig, vi have besøgt Florents; vi aandede Italiens Luft, vi vandre ved Arnos Bredder, vi følge Tiberens Strøm, og see, nu staae vi, som fordum Gallerne- men dog mildere stemte end fordum Gallerne - uden at Nogen har en Anelse derom, foran Roms Porte. "Chi picchia ?" Sono io; come sta Ella? " E incredibile, chi l'avrebbe potuto credere! "- Servo s. 2umilissimo, " Ma come ?" Permetti, che racconti, come cio accade.- "Sull'onor mio! non ne lo sarei imaginato." - Le vo' dir qualque cosa. Assai ben bella, a chi fortuna suona.-----Nu kan jeg sgu rigtignok ikke mere; men see Dog, høistærede, hvorledes Exemplet, Deres eget, glorværdige Exempel, allerede har virket; her seer De mine første ungdommelige Forsøg til en .... tion foran Roms Porte, de første Frugter af mine Grandskninger i....; jeg kan, som Henrik siger, nok skrive det, men jeg kan ikke læse det.Alvorlig talt, det glæder mig inderligt at De har kunnet gjøre denne Reise og paa denne Maade indføre Carl i den store Verden. Kan vor kjære Studiosus philo-s. 3sophiae blot et Øieblik faae Tid til at philosophere, vil han nu see, hvad det betyder, at der maa gives en dialektisk Eenhed af Arbeide og Hvile; thi at reise saaledes, ja det koster Anstrengelse, men at anstrenge sig saaledes, ja det er en Nydelse.- Og jeg vil være ganske oprigtig - ......vil ogsaa skrive til Rom, den hellige Faders hellige Stad, den Stad, der alt gjennem Sekler har været saavel den politiske som den Kirkelige Oprigtigheds egentlige Residensstad, uden at være ganske oprigtigt jeg tilstaaer da, og gjør Dem denne Tilstaaelse som for Pio IX'nes og Antonellis Aasyn, at jeg inderlig glæder mig ved Tanken om, at De dog egentlig er reist for min Skyld, for ogsaa at føre mig ud i den store Verden. "Questo e un enigma per me". Di gratia, me ri-s. 4tenga nella sua memoria.  Bi bare til De er kommen hjem og igjen lader dem finde paa Valby Bakke, hvor jeg skal lytte, hvor jeg skal høre, hvor jeg skal fritte, hvor jeg spørge: Ose pregarla,.. Mi permetta ch' io possa... A passo a passo si va a Roma, det bliver dog mig, der tilsidst løber af med Stafetten.Naar De nu, staaende paa Capitolium, blot vil vende Deres Blik mod Nord, og see over Kallebo=Strand paa Blomsterne i Carlsbergs Have, paa Træerne i Søndermarken og "Løvet i Charlottes Bøgelund" saa vil De sige Dem selv bedre, end jeg kan det, at nu er det Foraar i Danmark.
Og nu farvel! fremdeles Held og Lykke! Med Tak og Erkjendtlighed for hvad De allerede har meddeelt os, med det oprigtige Ønske at De, naar De atter betræder dansk Grund, maa vide Deres Forventninger i alle Maader opfyldte, og med mange mang-
på langs: Hilsener fra os Alle forbliver jeg med Høiagtelse Deres hengivne R Nielsen

Fakta

PDF
Brev
Dansk
København
FA 2-008-00041, F 4
Venskab