1855-08-04
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Laura Jacobsen
Dokumentindhold
Rejsebrev til Laura Jacobsen om J. C. Jacobsens oplevelser i de sidste dage i Paris.
Transskription
Paris d: 4d August 1855
Kjære Laura!
Jeg har nu omtrent taget Afsked med Paris, thi vel reiser jeg ikke herfra før paa Mandag Morgen, men i morgen Formiddag agter jeg at tage til Versailles, hvor jeg bliver til henad Aften og efter Tilbagekomsten skal jeg pakke ind, så at der ikke senere end nu vil blive Tid til at skrive herfra.- Endskjønt jeg ikke her har faaet Leilighed til at lære Noget som kunde have Betydning for min Livsstilling som Brygger, kan jeg dog sige, at Opholdet i Paris ikke har været uden Udbytte, afseet fra Fornøielsen, thi det er altid lærerigt at iagttage Livet og Virksomheden i et af en civiliserede Verdens Brændpuncter, hvor alt fremtræder efter en storartet Maalestok.- Der er Noget af det man seer, som man hverken kan eller skal efterligne, men der er ogsaa noget, som man kan have godt af at tage til Mønster, navnlig den utrættelige Activitet, som er saa iøinefaldende, naar man iagttager de enkelte Individer.- I den brændende og trykkende Varme som her var i 2 à 3, arbeidede Murere pog Steenhuggere, Lastdragere og Haandværkere med en Iver og Udholdenhed, som jeg maatte beundre. Ligeledes seer man i alle Værksteder endnu langt ud paa Aftenen alle i travl Virksomhed.- Denne Activitet har vistnok en væsentlig Grund i den almindlige Higen efter at erhverve, eller at arbeide sig op, men dens Hovedgrund og Betingelsen derfor ligger dog i den hele franske Nations Character den er deri væsentlig forskjellig fra Italienerne.
Hvad de fleste Nationer ogsaa kunde have godt af at tilegne sig, er den franske Artighed og Forekommenhed, som ikke er en ydre Skal, ei heller Noget, der alene vises af den dannede Klasse men som ytrer sig i det indbyrdes Samliv blandt alle Klasser,. Jeg har i disse 8 Dage, hvor jeg uafladeligt har færdedes baade i de brede og de smalle Gader, paa Fiske og Grønt Torvet saavelsom i Hotel Royal og paa Boulevard, ikke været Vidne til et eneste Udbrud af Raahed eller Brutalitet. Selv naar simple Folk skjændes, skeer det med en vis Anstand.- Uagtet det er saare sjældent, at de utallige Vogne der af alle Slags, der fare forbi og krydse hinanden, komme i Kollision, kan det dog hænde, men aldrig har jeg af nogen Droskekudsk eller Vognmandskarl hørt nogen høirøstet Larm ved en saadan Leilighed.- Et andet Exempel: Et Par Politibetjente greb idag en Tyv ved Industripaladset, men hvilken Forskjel mellem deres og vore Politibetjentes Opførsel ved lignende Leiligheder! - Man maa ogsaa anerkjende den Omhu, der anvendes af det Offentlige for Orden og Reenlighed og som langt overtraf min Forventning, men i denne Retning er der ogsaa i de de senere Aar gjort store Fremskridt.-
Ogsaa hvad Sædeligheden angaar, vaages der over, at der, idetmindste offentligt, ikke gives noget Anstødeligt Skue.- Jeg besøgte forleden Aften og Nat indtil Kl. 2-3 tvende offentlige Dandsehaver, Jardin des Fleurs og Jardin d'Hiver (Entree kostede det første Sted 10 Francs) og saae der en Samling af Pariser-"Damer", vistnok for en stor Deel af et tvetydigt Rygte, men det høieste man kunde udsætte paa deres Færd var at Enkelte i Dandsen lagde vel meget an paa at efterligne Operadandsen, navnlig den spanske, det var det hele.
Jeg kan saaledes sige at jeg i alle Henseender har været veltilfreds med mit Ophold i Paris, kun har det Ønske stædigt paatrængt sig, at jeg havde dig og Carolus hos mig thi her vilde alt hvad jeg har seet (selv Jardin des Fleurs og d'Hivers) havt fælles Interesse og hvad Boutikerne eller rettere deres Indhold, saavel som en stor Deel af Industriudstillingen, vilde du jo med langt større Kjenderblik have kunnet bedømme dem end jeg og gjort mig opmærksom paa det bedste som maaske er undgaaet mig.- Men, vil Gud, komme vi vel ogsaa engang til Paris sammen, dog bør enten jeg eller Carl forinden lære noget mere fransk Tale end jeg nu kan, og fremforalt at forstaae fransk Tale, thi det falder mig bestandigt vanskeligt. Jeg maa forresten i Parenthes bemærke, at jeg ogsaa finder det franske Sprog, som det her tales, smukkere end det før har forekommet mig.- Ja! nu leer du maaskee, fordi jeg finder Alt saa fortræffeligt, men det er virkelig saa, uden al Exaltation, som jeg maaskee ikke var ganske fri for, da jeg sidst beskrev Palais Royal, skjøndt jeg ikke derfor troer at jeg overdrev eller forvandskede nogen Kjendsgerning.-
Dersom Paris ikke i saa Høi Grad havde tiltalt mig, vilde jeg ikke kunnet udholde at blive her den beregnede Tid, thi efter at være blevet færdig med mine Undersøgelser i Tydskland, higer jeg efter at komme Hjem, for om muligt endnu i dette Efteraar at faae en Iisbeholder m m bygget.- Jeg vilde imidlertid ikke af flere Grunde forandre min Reiseplan og fortsætter den fremdeles til London og Belgien, hvor jeg deels har Forretninger hos Simpson, deels venter at kunne lære noget nyttigt for mig selv. Den Tid som dertil
medgaar, haaber jeg at kunne indvinde ved at benytte Tiden efter Hjemkomsten mest derpaa; har jeg her daglig Exemplet for Øie. Fra Procurator Maag har jeg intet hørt siden jeg reiste, men bliver der Intet af det paatænkte Arrangement, saa skal jeg nok vide at hjælpemig endda.-
Vogelius har i et Brev meddelt mig en Plan, han havde tænkt sig, men han gik ud fra den Forudsætning, at jeg selv intet vilde foretage mig.- Jeg har nu foreløbig meddelt ham hvad jeg agter at gjøre paa Carlsberg, hvoraf Følgen maaskee vil blive at han stiller sin Plan i bero i nogen Tid. I hvert Fald var det ogsaa vigtigst, at han biede til han havde foretaget sin Reise og seet hvad Udbytte den bringer ham.
Sluttelig endnu kun den Bemærkning, at jeg fremdeles befinder mig fuldkommen vel, uagtet Heden et Par Dage var meget trykkende, men saa spenderede jeg en Vogn, ellers gaaer jeg fordetmeste, thi saa seer og iagtager jeg bedre. Jeg har ikke godt kunnet sove for Varmen de sidste Nætter, men i Dag har Luften efter en stærk Regn været deilig frisk og sval, saa at jeg haaber en god og qvægende Søvn i Nat.- God Nat! hils min søde Dreng, som jeg dennegang ikke har Tid til at fornøie med nogle Linier. (Du kan lade ham og ogsaa
Andre læse den første Halvdeel af dette Brev, hvis det kan interessere, men den sidste Halvdeel maa Ingen uden du læse). Hils ogsaa
Nicoline og alle gode Venner og vær selv kjærlig hilst fra
Din Jacobsen
[vertikalt i venstre margin]
Dette Brev er forseglet med en skaaren Steen, indfattet i en Ring, som jeg har kjøbt til Vogelius
Kjære Laura!
Jeg har nu omtrent taget Afsked med Paris, thi vel reiser jeg ikke herfra før paa Mandag Morgen, men i morgen Formiddag agter jeg at tage til Versailles, hvor jeg bliver til henad Aften og efter Tilbagekomsten skal jeg pakke ind, så at der ikke senere end nu vil blive Tid til at skrive herfra.- Endskjønt jeg ikke her har faaet Leilighed til at lære Noget som kunde have Betydning for min Livsstilling som Brygger, kan jeg dog sige, at Opholdet i Paris ikke har været uden Udbytte, afseet fra Fornøielsen, thi det er altid lærerigt at iagttage Livet og Virksomheden i et af en civiliserede Verdens Brændpuncter, hvor alt fremtræder efter en storartet Maalestok.- Der er Noget af det man seer, som man hverken kan eller skal efterligne, men der er ogsaa noget, som man kan have godt af at tage til Mønster, navnlig den utrættelige Activitet, som er saa iøinefaldende, naar man iagttager de enkelte Individer.- I den brændende og trykkende Varme som her var i 2 à 3, arbeidede Murere pog Steenhuggere, Lastdragere og Haandværkere med en Iver og Udholdenhed, som jeg maatte beundre. Ligeledes seer man i alle Værksteder endnu langt ud paa Aftenen alle i travl Virksomhed.- Denne Activitet har vistnok en væsentlig Grund i den almindlige Higen efter at erhverve, eller at arbeide sig op, men dens Hovedgrund og Betingelsen derfor ligger dog i den hele franske Nations Character den er deri væsentlig forskjellig fra Italienerne.
Hvad de fleste Nationer ogsaa kunde have godt af at tilegne sig, er den franske Artighed og Forekommenhed, som ikke er en ydre Skal, ei heller Noget, der alene vises af den dannede Klasse men som ytrer sig i det indbyrdes Samliv blandt alle Klasser,. Jeg har i disse 8 Dage, hvor jeg uafladeligt har færdedes baade i de brede og de smalle Gader, paa Fiske og Grønt Torvet saavelsom i Hotel Royal og paa Boulevard, ikke været Vidne til et eneste Udbrud af Raahed eller Brutalitet. Selv naar simple Folk skjændes, skeer det med en vis Anstand.- Uagtet det er saare sjældent, at de utallige Vogne der af alle Slags, der fare forbi og krydse hinanden, komme i Kollision, kan det dog hænde, men aldrig har jeg af nogen Droskekudsk eller Vognmandskarl hørt nogen høirøstet Larm ved en saadan Leilighed.- Et andet Exempel: Et Par Politibetjente greb idag en Tyv ved Industripaladset, men hvilken Forskjel mellem deres og vore Politibetjentes Opførsel ved lignende Leiligheder! - Man maa ogsaa anerkjende den Omhu, der anvendes af det Offentlige for Orden og Reenlighed og som langt overtraf min Forventning, men i denne Retning er der ogsaa i de de senere Aar gjort store Fremskridt.-
Ogsaa hvad Sædeligheden angaar, vaages der over, at der, idetmindste offentligt, ikke gives noget Anstødeligt Skue.- Jeg besøgte forleden Aften og Nat indtil Kl. 2-3 tvende offentlige Dandsehaver, Jardin des Fleurs og Jardin d'Hiver (Entree kostede det første Sted 10 Francs) og saae der en Samling af Pariser-"Damer", vistnok for en stor Deel af et tvetydigt Rygte, men det høieste man kunde udsætte paa deres Færd var at Enkelte i Dandsen lagde vel meget an paa at efterligne Operadandsen, navnlig den spanske, det var det hele.
Jeg kan saaledes sige at jeg i alle Henseender har været veltilfreds med mit Ophold i Paris, kun har det Ønske stædigt paatrængt sig, at jeg havde dig og Carolus hos mig thi her vilde alt hvad jeg har seet (selv Jardin des Fleurs og d'Hivers) havt fælles Interesse og hvad Boutikerne eller rettere deres Indhold, saavel som en stor Deel af Industriudstillingen, vilde du jo med langt større Kjenderblik have kunnet bedømme dem end jeg og gjort mig opmærksom paa det bedste som maaske er undgaaet mig.- Men, vil Gud, komme vi vel ogsaa engang til Paris sammen, dog bør enten jeg eller Carl forinden lære noget mere fransk Tale end jeg nu kan, og fremforalt at forstaae fransk Tale, thi det falder mig bestandigt vanskeligt. Jeg maa forresten i Parenthes bemærke, at jeg ogsaa finder det franske Sprog, som det her tales, smukkere end det før har forekommet mig.- Ja! nu leer du maaskee, fordi jeg finder Alt saa fortræffeligt, men det er virkelig saa, uden al Exaltation, som jeg maaskee ikke var ganske fri for, da jeg sidst beskrev Palais Royal, skjøndt jeg ikke derfor troer at jeg overdrev eller forvandskede nogen Kjendsgerning.-
Dersom Paris ikke i saa Høi Grad havde tiltalt mig, vilde jeg ikke kunnet udholde at blive her den beregnede Tid, thi efter at være blevet færdig med mine Undersøgelser i Tydskland, higer jeg efter at komme Hjem, for om muligt endnu i dette Efteraar at faae en Iisbeholder m m bygget.- Jeg vilde imidlertid ikke af flere Grunde forandre min Reiseplan og fortsætter den fremdeles til London og Belgien, hvor jeg deels har Forretninger hos Simpson, deels venter at kunne lære noget nyttigt for mig selv. Den Tid som dertil
medgaar, haaber jeg at kunne indvinde ved at benytte Tiden efter Hjemkomsten mest derpaa; har jeg her daglig Exemplet for Øie. Fra Procurator Maag har jeg intet hørt siden jeg reiste, men bliver der Intet af det paatænkte Arrangement, saa skal jeg nok vide at hjælpemig endda.-
Vogelius har i et Brev meddelt mig en Plan, han havde tænkt sig, men han gik ud fra den Forudsætning, at jeg selv intet vilde foretage mig.- Jeg har nu foreløbig meddelt ham hvad jeg agter at gjøre paa Carlsberg, hvoraf Følgen maaskee vil blive at han stiller sin Plan i bero i nogen Tid. I hvert Fald var det ogsaa vigtigst, at han biede til han havde foretaget sin Reise og seet hvad Udbytte den bringer ham.
Sluttelig endnu kun den Bemærkning, at jeg fremdeles befinder mig fuldkommen vel, uagtet Heden et Par Dage var meget trykkende, men saa spenderede jeg en Vogn, ellers gaaer jeg fordetmeste, thi saa seer og iagtager jeg bedre. Jeg har ikke godt kunnet sove for Varmen de sidste Nætter, men i Dag har Luften efter en stærk Regn været deilig frisk og sval, saa at jeg haaber en god og qvægende Søvn i Nat.- God Nat! hils min søde Dreng, som jeg dennegang ikke har Tid til at fornøie med nogle Linier. (Du kan lade ham og ogsaa
Andre læse den første Halvdeel af dette Brev, hvis det kan interessere, men den sidste Halvdeel maa Ingen uden du læse). Hils ogsaa
Nicoline og alle gode Venner og vær selv kjærlig hilst fra
Din Jacobsen
[vertikalt i venstre margin]
Dette Brev er forseglet med en skaaren Steen, indfattet i en Ring, som jeg har kjøbt til Vogelius
