1900-05-20
Afsender
Laura Jacobsen
Modtager
Carl Jacobsen
Dokumentindhold
Laura beklager sig over igen at have hørt om Carls livstræthed og selvmordstanker. Hun mener stadig, at han er et dårligt eksempel for sine børn og opfordrer ham til at være mere til stede for dem, især over for Vagn.
Transskription
Kjære Carl! Det er meget sørgelig altid at høre Dig tale om hvor ked Du er af Livet, hvor utilladelig det er at forkorte det, det er i høieste Grad Sønd [Synd] imod Gud, imod Din Kone, Din Moder og Dine stakkels Børn, disse kan ikke taale slig gudsforgaaende Tale. Hvor ofte see vi ikke Drenge unge Mennesker i lidenskabelig Ophidselse, Vrede skyde sig eller paa anden Maade tage sig selv af Dage. De Stakler har ganskevist hørt saadanne Udtalelser i deres Hjem, og hvilken Bebreidelse for Forældre, naar noget Sørgeligt indtraf.-- Vagn den kjære Dræng [Dreng] er jo af de vanskelige og voldsomme Caracterer, han skal fredes om, og stadig være Gjenstand for Din Opmærksomhed ved Skolegjerning og ved Dine Moltider [Måltider] maae Du have ham i Dine Tanker. Hvis det skal blive til Glæde for Eder. Det kan Du ikke lægge paa den kjære Ottilia det er Faderens Exempel Drengene gaae efter. - Du kan ikke have
skjønnere eller bedre Beskjeftigelse end at tale og leve hovedsagelig for at udvikle Dine Børn, ved god vel overlagt belærende Tale, som kan vække deres Videbegjærlighed, thi den er ikke stor. Kritik har de nok af. Forkast nu ikke mine Ord. Gudved de komme fra et kjærligt men beklemt Hjerte.
Din hengivne Moder
Gl. Carlsberg 20 Mai 1900
skjønnere eller bedre Beskjeftigelse end at tale og leve hovedsagelig for at udvikle Dine Børn, ved god vel overlagt belærende Tale, som kan vække deres Videbegjærlighed, thi den er ikke stor. Kritik har de nok af. Forkast nu ikke mine Ord. Gudved de komme fra et kjærligt men beklemt Hjerte.
Din hengivne Moder
Gl. Carlsberg 20 Mai 1900
