1872-06-01
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Erhard Kogsbølle
Dokumentindhold
Brev til Kogsbølles, der på rejse til Venedig. J. C. Jacobsen beskriver detaljeret sit og Lauras helbred og hverdagen på bryggeriet.
Transskription
d 1 Juni 1872
Kjære Ven !
Jeg maa dog endnu engang skrive Dem et par Ord til, for at De ikke skal troe, at jeg har glemt Dem, efter at De er gaaet til en anden Verden hinsides - Alperne. De kan troe at jeg ikke har tænkt mindst paa Dem Begge medens De ere eller vare i det i Sandhed fortryllende Venedig.- Kun Skade, at dette ikke kunde være det sidste Maal for Reisen og at De derfra kunde flyve hjem med lukkede Øine, thi efter Venedig vil næsten alt Andet være flaut. Det eneste som nu vil kunne interessere Dem ret levende, er de sneedækte Alper og deres Omgivelser, navnlig Meran og Berchtesgarden og Saltbjergværket i Hallein. Hvor De vil more Dem der !
Her hjemme have vi fremdeles det deiligste og frugtbareste Veir man kan tænke sig, men vi kunne ikke nyde det rigtigt, da baade Laura og jeg ere upasselige.- Hun har endnu en temmelig stærk Hoste, som ikke synes at ville faa Ende, men som forøvrigt ikke har Noget at betyde, og jeg har heller ikke faaet Ende paa min Ansigtsbetændelse, som heldigvis ikke har Noget med Rosen at bestille. Hævelsen i Ansigtet er nu forbi men hele Panden, Næsen og Kinder samt Ører ere i Laser og Hudens Couleur er som de kobberrøde Indianeres. For et Par Dage siden var det næsten forbi, men saa havde jeg i flere Dage travlt med at lufte ud i Træerne i Haven, som trængte forfærdeligt dertil og under dette Arbeide blev Ansigtet atter skoldet
af den brændende Solhede, hvori jeg gik fra Morgen til Aften. Nu maa jeg altsaa igjen "være forsigtig" og derfor sidder jeg nu ganske tam og skriver og tegner, osv.
I Bryggeriet gaaer Alt meget godt. Den store Dampmaskine er nu efterseet og i Orden og paa Mandag begynde vi paa den lille i Haven.- Jernankrene i Gjæringskjælderen E blive nu huggede bort, saa at vi kan faa den forhøiede Gang istand.- Vi have nu begyndt paa at tappe i de søndre Kjældere, hvor Øllet er fortrinligt. Imedens dette staaer paa blive begge Heiseladene i de store Kjeldre fornyede, da de vare brøstfældige.-Carl har, saavidt man endnu kan skjønne, været meget heldig med sit engelske Hvidtøl. Uagtet det er stærkt attenueret, har det dog en fyldig Maltsmag, som Folk synes godt
om. Det første Prøvebryg blev solgt i 4 Dage og det er først nu, at han kan begynde at sælge deraf igjen, men det er endnu et for lille Forraad han har, til at kunne effectuere alle Ordrer. Om 8 Dage tænker jeg at han atter kan bekjendtgjøre det i Bladene. Da vil det først vise sig hvormange der forlange det anden Gang, efter at have smagt det. Jeg har imidlertid gof tro dertil.- De har maaskee hørt at Augusta for et Par et Dage siden har faaet en Datter. Baade hun og den lille ere raske.- At Johanne har det godt, hører De sagtens hver anden Dag.-
Min Kone vilde have skrevet i Dag, men udsætter det nu i et Par Dage for at skrive til München. Fra hende Carl, frøken Bertelsen og Fru Faye skal jeg bringe de venligste Hilsener. Lev vel!
Deres hengivne
J. C. Jacobsen
Kjære Ven !
Jeg maa dog endnu engang skrive Dem et par Ord til, for at De ikke skal troe, at jeg har glemt Dem, efter at De er gaaet til en anden Verden hinsides - Alperne. De kan troe at jeg ikke har tænkt mindst paa Dem Begge medens De ere eller vare i det i Sandhed fortryllende Venedig.- Kun Skade, at dette ikke kunde være det sidste Maal for Reisen og at De derfra kunde flyve hjem med lukkede Øine, thi efter Venedig vil næsten alt Andet være flaut. Det eneste som nu vil kunne interessere Dem ret levende, er de sneedækte Alper og deres Omgivelser, navnlig Meran og Berchtesgarden og Saltbjergværket i Hallein. Hvor De vil more Dem der !
Her hjemme have vi fremdeles det deiligste og frugtbareste Veir man kan tænke sig, men vi kunne ikke nyde det rigtigt, da baade Laura og jeg ere upasselige.- Hun har endnu en temmelig stærk Hoste, som ikke synes at ville faa Ende, men som forøvrigt ikke har Noget at betyde, og jeg har heller ikke faaet Ende paa min Ansigtsbetændelse, som heldigvis ikke har Noget med Rosen at bestille. Hævelsen i Ansigtet er nu forbi men hele Panden, Næsen og Kinder samt Ører ere i Laser og Hudens Couleur er som de kobberrøde Indianeres. For et Par Dage siden var det næsten forbi, men saa havde jeg i flere Dage travlt med at lufte ud i Træerne i Haven, som trængte forfærdeligt dertil og under dette Arbeide blev Ansigtet atter skoldet
af den brændende Solhede, hvori jeg gik fra Morgen til Aften. Nu maa jeg altsaa igjen "være forsigtig" og derfor sidder jeg nu ganske tam og skriver og tegner, osv.
I Bryggeriet gaaer Alt meget godt. Den store Dampmaskine er nu efterseet og i Orden og paa Mandag begynde vi paa den lille i Haven.- Jernankrene i Gjæringskjælderen E blive nu huggede bort, saa at vi kan faa den forhøiede Gang istand.- Vi have nu begyndt paa at tappe i de søndre Kjældere, hvor Øllet er fortrinligt. Imedens dette staaer paa blive begge Heiseladene i de store Kjeldre fornyede, da de vare brøstfældige.-Carl har, saavidt man endnu kan skjønne, været meget heldig med sit engelske Hvidtøl. Uagtet det er stærkt attenueret, har det dog en fyldig Maltsmag, som Folk synes godt
om. Det første Prøvebryg blev solgt i 4 Dage og det er først nu, at han kan begynde at sælge deraf igjen, men det er endnu et for lille Forraad han har, til at kunne effectuere alle Ordrer. Om 8 Dage tænker jeg at han atter kan bekjendtgjøre det i Bladene. Da vil det først vise sig hvormange der forlange det anden Gang, efter at have smagt det. Jeg har imidlertid gof tro dertil.- De har maaskee hørt at Augusta for et Par et Dage siden har faaet en Datter. Baade hun og den lille ere raske.- At Johanne har det godt, hører De sagtens hver anden Dag.-
Min Kone vilde have skrevet i Dag, men udsætter det nu i et Par Dage for at skrive til München. Fra hende Carl, frøken Bertelsen og Fru Faye skal jeg bringe de venligste Hilsener. Lev vel!
Deres hengivne
J. C. Jacobsen
