1867-10-31
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Carl Jacobsen
Dokumentindhold
J. C. Jacobsen er ked af, at Carl har haft ubehageligheder i Lichtensteins og er blevet smidt ud. J. C. fortæller om de nye anlægsarbejder i Københavns havn, Knippelsbro, statuen af Ørested etc.
Transskription
Carlsberg d 31 Oct 67
Kjære Carl!
Det gjør mig ondt af det Brev, vi modtoge idag, at se, at Du har havt Ubehageligheder i Lichtenstein's Bryggeri og er bleven fordreven derfra, men jeg kan dog ikke billige den Tone, hvori Du omtaler denne Hændelse og navnlig beklager jeg, at Du ikke har vendt Blikket mod Dig selv og undersøgt om Du ikke selv har været noget ubetænksom.- Jeg maa i den Henseende minde Dig om de Raad, jeg gav Dig ifjor, da Du skulde introducere Dig i Strasbourg, ved hvilken Leilighed jeg gjorde opmærksom paa den Skinsyge, der i Almindelighed - overalt - hersker mellem Industridrivende der ere Concurrenter, navnlig naar de bor i samme By. Særligt gjorde jeg opmærksom paa, at Du let vilde blive betragtet med Mistillid, naar Du besøgte flere Bryggerier paa samme Sted og jeg paalagde Dig i saa Fald at iagttage den største Discretion og ikke at tale paa det ene Sted om hvad Du saae paa det andet.- Her hjemme hos mig
har Du ikke seet en saadan Hemmelighedsfuldhed, men - foruden at en Saadan ikke ligger i min Characteer og Tænkemaade - har jeg ikke behøvet den, fordi jeg vidste, at jeg var mine Concurrenter overlegne i Indsigt og Dygtighed og fordi jeg til en vis Grad endog ønskede at have en Concurrence, da det slet ikke var mig behageligt at være factisk monopoliseret. Anderledes forholder det sig derimod i en By, hvor flere staae paa lige Trin og hvor Bevarelsen og Udvidelsen af Afsætningen beroer paa smaae Nuancer i Øllets Behandling, der give det ene Bryggeri Fortrinet for det Andet. Der gjelder det for hver Enkelt om at drage Fordel af sin Flid og Tænksomhed og man kan egentlig ikke fortænke Nogen i, at han ikke vil bortkaste Frugten deraf til Concurrenter som ikke ville gjøre Gjengæld.- Jeg vil saaledes ingenlunde give f.Ex en Udsending fra Grosserer Owen paa Aldersro Adgang til at gaae i mit Byggerie fordi han ikke fortjener en saadan aaben Imødekommen.- Men hvad Garanti har en Brygger
i Wien for, at en Fremmed som gaaer i hans Bryggeri ikke gaaer en anden Bryggers Ærinde ? Det kan derfor nok være, at Du burde havet givet dig noget mere Tid med at foretage Undersøgelser med Thermometer og Saccharometer osv, indtil Du var bleven mere bekjendt med Braumeister og Gährführer og havt Leilighed til at indgyde dem Tillid. I hvert Fald viser det Passerede, at det var uforsigtigt at foretage slige Undersøgelser paa en Tid da Vedkommende ikke vare tilstede, hvorved Du i deres Øine har paadraget dig Skin af at ville gjøre det i Smug. Havde Du havt noget mere Menneskekundskab vilde Du vistnok ogsaa kunne have forudseet Dette. Nu er Du bleven belært af Erfaring, men jeg troer dog at burde bidrage Mit til at klare dine Forestillinger for at Du ikke skal glemme den gyldne Leveregel stadigt at overveie om det, man har gjort, ikke kunde have være gjort bedre og om et Uheld, der har mødt En, ikke kunde have været undgaaet, naar man havde baaret sig fornuftigere ad.
Jeg troer at din Fremstilling af de forskjellige Cathegorier af Practikanter er meget træffende og at Du ogsaa rigtigt har opfattet den Maade hvorpaa disse 3 Classer blive betragtede af Personalet i Bryggerierne. Men deraf følger saavidt jeg skjønner, at Du, naar Du vil lære Noget, hvortil Du jo trænger, maa rette Dig saavidt muligt efter dem hvis Imødekommen Du attraaer og ikke vente eller forlange, at de skulle handle efter dit Hoved. Holder man i Wien ikke af "intelligente" Lærlinge, der gaae og kigge i Alting og "notere" hvad de have seet, nuvel! saa meld dig som "arbeidende" Practikant - det holder Du jo selv af - og medens Du gaaer og deltager i Arbeidet, lægger Du i al Stilhed Mærke til det, der interesserer Dig taler snart med Een, snart med en Anden, helst med dem, der have Lyst til at meddele, studerer de forskjellige Personers Characteer og slutter deraf hvorvidt Du tør gaae hos hver af dem med dine Spørgsmaal og Forskninger
hos Dem, der gjerne ville lade deres Lys skinne, holder man sit eget Lys under en Skjeppe og spørger ganske naivt som en Uvidende; hos dem, der gjerne ville høre, fortæller man meget, men roser ikke Andres Methode formeget og taler aldrig uden stort Forbehold om hvad man har seet i samme By.- Paa denne Maade kan man efterhaanden og stykkkeviis samle Alt hvad man ønsker at vide. Man noterer Intet paa Stedet, medmindre man er vis paa, at det ikke bliver taget ilde op, men benytter den første Leilighed til at optegne det afsides.- Man spørger heller ikke om formeget paa eengang, men ligesom tilfældigviis, uden en bestemt Hensigt. - osv
Det har været mig paafaldende, at man paa 2 Steder har gjort Humlekammeret til en Hemmelighed. Det maa dog have en Grund, men hvilken ?Har Du talt med Louis Hatt derom? Det er falden mig ind at man maaskee anvendte et eller andet Klaringsmiddel, f. Ex Karaghen-Moos og blandede det i Humlen.- Koger man Humlen i Wien som i Strasbourg i delviise Tilsætninger ? Kommer al Humlen fra Bøhmen ? fra Saaz, Auscha Leitmeritz ? Hvormange % holdt saa Urten til
Lagerøl i Lilienthal ? - Hvorlænge har man endnu gl Lageøl fra sidste Vinter ? Hvorledes fylder man Øllet paa Lagerfadene ? meget langsomt, fordelt paa mange Fade ? eller hurtigt ? hvorledes gjorde de det hos Ehrhards ?
___________________
Det fornøer mig, at det er bedre med vor Chr. Hansen.- Det var en for mig overraskende Nyhed som Theophilus havde fortalt dig om Theatrets Nybygning. Jeg veed Intet derom og det er altsaa ikke noget af Rigsdagen vedtaget, men jeg haaber at Sagen er den, at Ministeren vil foreslaae det og saa tænker jeg nok at det gaaer igjennem, NB, med et klækkeligt Bidrag fra Communen.Jeg haaber da at Hansen har paatænkt en passende Plads i Forbindelse med Bygningen til statuer af Øhlenschlæger og Holberg. Førstnævnte Statue trænger til en Bagvæg.- Der bygges meget paa Gammelholm og taalelig smukt, men intet i større Stiil undtagen Banken.- Knippelsbro er endelig vedtaget - som Klapbro - og overdraget til Burmeister. Der sættes Bolværk paa Gl Holm henimod Nyhavn og denne ny Quai bliver vel færdig næste Aar. Ogsaa mellem Knippelsbro og Langebro arbeides der rask paa den nye Quai.- Det lader nu til Jerichau vil tage for Alvor fat paa Ørsteds Monument, med nogle smaae Forandringer
Hans Kone, som besøgte mig igaar, stillede i Udsigt, at Modellen til det Hele skulde være færdig næste Efteraar. Jeg vil haabe det og skal drive paa, det bedste jeg kan.- Prof Nielsens Buste er nu færdig i Marmor og meget smuk. Jeg har endnu ikke talt med Rector og veed derfor ikke om Universitetet vil have den. Baade Nielsen og hans Familie vare overordentlig tilfredse over deres Modtagelse og Ophold i Norge. Han blev ogsaa meget stærkt feteret og han har virkelig stor Fortjeneste af at have brudt Isen og gjort Begyndelsen til et nærmere Samqvem mellem Nordens Universiteter og det paa en eclatant Maade.- Hvo skulde for nogle Aar siden have troet at han skulde blive Propagandist for den nordiske Eenhedstanke? ikke i Ord men i Gjerning-. Jeg troer at hans Omgang med
mig har nogen Deel deri.- Jeg var fornylig atter i Selskab med Goldschmidt hos Fr. Djørups og han kjørte med os hjem til hans Bopæl paa Vesterbro. Det havde jeg for nogle Aar siden heller ikke troet muligt; men nu er han ogsaa i politisk Henseende Heelt forandret. Jeg havde lyst til at tale med ham om hans "Skavank", men fulgte den Regel, han selv sagde at han følger: ikke at critisere mundtligt og jeg havde jo Adskilligt at udsætte. Han er meget interessant at tale med, men mere pikant end grundig. Hans Forestilling om "Forsoning af Tro og Viden" forekom mig især temmelig uklare.-
_________
Din Moder har i disse Dage havt meget travlt, da hun skulde skifte Huusjomfru idag og har derfor ikke kunnet skrive dennegang. Hun beder mig hilse Dig.- Fra Boje, som nylig reiste har hun vel hilst Dig.- Mon han træffer Pio Nono eller Garibaldi i Rom. Jeg haaber den Første. Lev vel ! Din Jacobsen
d. 1 novbr.
P.S: Franskmændene ere i Rom, altsaa faar Boje dog Paven at see i "Function"
Kjære Carl!
Det gjør mig ondt af det Brev, vi modtoge idag, at se, at Du har havt Ubehageligheder i Lichtenstein's Bryggeri og er bleven fordreven derfra, men jeg kan dog ikke billige den Tone, hvori Du omtaler denne Hændelse og navnlig beklager jeg, at Du ikke har vendt Blikket mod Dig selv og undersøgt om Du ikke selv har været noget ubetænksom.- Jeg maa i den Henseende minde Dig om de Raad, jeg gav Dig ifjor, da Du skulde introducere Dig i Strasbourg, ved hvilken Leilighed jeg gjorde opmærksom paa den Skinsyge, der i Almindelighed - overalt - hersker mellem Industridrivende der ere Concurrenter, navnlig naar de bor i samme By. Særligt gjorde jeg opmærksom paa, at Du let vilde blive betragtet med Mistillid, naar Du besøgte flere Bryggerier paa samme Sted og jeg paalagde Dig i saa Fald at iagttage den største Discretion og ikke at tale paa det ene Sted om hvad Du saae paa det andet.- Her hjemme hos mig
har Du ikke seet en saadan Hemmelighedsfuldhed, men - foruden at en Saadan ikke ligger i min Characteer og Tænkemaade - har jeg ikke behøvet den, fordi jeg vidste, at jeg var mine Concurrenter overlegne i Indsigt og Dygtighed og fordi jeg til en vis Grad endog ønskede at have en Concurrence, da det slet ikke var mig behageligt at være factisk monopoliseret. Anderledes forholder det sig derimod i en By, hvor flere staae paa lige Trin og hvor Bevarelsen og Udvidelsen af Afsætningen beroer paa smaae Nuancer i Øllets Behandling, der give det ene Bryggeri Fortrinet for det Andet. Der gjelder det for hver Enkelt om at drage Fordel af sin Flid og Tænksomhed og man kan egentlig ikke fortænke Nogen i, at han ikke vil bortkaste Frugten deraf til Concurrenter som ikke ville gjøre Gjengæld.- Jeg vil saaledes ingenlunde give f.Ex en Udsending fra Grosserer Owen paa Aldersro Adgang til at gaae i mit Byggerie fordi han ikke fortjener en saadan aaben Imødekommen.- Men hvad Garanti har en Brygger
i Wien for, at en Fremmed som gaaer i hans Bryggeri ikke gaaer en anden Bryggers Ærinde ? Det kan derfor nok være, at Du burde havet givet dig noget mere Tid med at foretage Undersøgelser med Thermometer og Saccharometer osv, indtil Du var bleven mere bekjendt med Braumeister og Gährführer og havt Leilighed til at indgyde dem Tillid. I hvert Fald viser det Passerede, at det var uforsigtigt at foretage slige Undersøgelser paa en Tid da Vedkommende ikke vare tilstede, hvorved Du i deres Øine har paadraget dig Skin af at ville gjøre det i Smug. Havde Du havt noget mere Menneskekundskab vilde Du vistnok ogsaa kunne have forudseet Dette. Nu er Du bleven belært af Erfaring, men jeg troer dog at burde bidrage Mit til at klare dine Forestillinger for at Du ikke skal glemme den gyldne Leveregel stadigt at overveie om det, man har gjort, ikke kunde have være gjort bedre og om et Uheld, der har mødt En, ikke kunde have været undgaaet, naar man havde baaret sig fornuftigere ad.
Jeg troer at din Fremstilling af de forskjellige Cathegorier af Practikanter er meget træffende og at Du ogsaa rigtigt har opfattet den Maade hvorpaa disse 3 Classer blive betragtede af Personalet i Bryggerierne. Men deraf følger saavidt jeg skjønner, at Du, naar Du vil lære Noget, hvortil Du jo trænger, maa rette Dig saavidt muligt efter dem hvis Imødekommen Du attraaer og ikke vente eller forlange, at de skulle handle efter dit Hoved. Holder man i Wien ikke af "intelligente" Lærlinge, der gaae og kigge i Alting og "notere" hvad de have seet, nuvel! saa meld dig som "arbeidende" Practikant - det holder Du jo selv af - og medens Du gaaer og deltager i Arbeidet, lægger Du i al Stilhed Mærke til det, der interesserer Dig taler snart med Een, snart med en Anden, helst med dem, der have Lyst til at meddele, studerer de forskjellige Personers Characteer og slutter deraf hvorvidt Du tør gaae hos hver af dem med dine Spørgsmaal og Forskninger
hos Dem, der gjerne ville lade deres Lys skinne, holder man sit eget Lys under en Skjeppe og spørger ganske naivt som en Uvidende; hos dem, der gjerne ville høre, fortæller man meget, men roser ikke Andres Methode formeget og taler aldrig uden stort Forbehold om hvad man har seet i samme By.- Paa denne Maade kan man efterhaanden og stykkkeviis samle Alt hvad man ønsker at vide. Man noterer Intet paa Stedet, medmindre man er vis paa, at det ikke bliver taget ilde op, men benytter den første Leilighed til at optegne det afsides.- Man spørger heller ikke om formeget paa eengang, men ligesom tilfældigviis, uden en bestemt Hensigt. - osv
Det har været mig paafaldende, at man paa 2 Steder har gjort Humlekammeret til en Hemmelighed. Det maa dog have en Grund, men hvilken ?Har Du talt med Louis Hatt derom? Det er falden mig ind at man maaskee anvendte et eller andet Klaringsmiddel, f. Ex Karaghen-Moos og blandede det i Humlen.- Koger man Humlen i Wien som i Strasbourg i delviise Tilsætninger ? Kommer al Humlen fra Bøhmen ? fra Saaz, Auscha Leitmeritz ? Hvormange % holdt saa Urten til
Lagerøl i Lilienthal ? - Hvorlænge har man endnu gl Lageøl fra sidste Vinter ? Hvorledes fylder man Øllet paa Lagerfadene ? meget langsomt, fordelt paa mange Fade ? eller hurtigt ? hvorledes gjorde de det hos Ehrhards ?
___________________
Det fornøer mig, at det er bedre med vor Chr. Hansen.- Det var en for mig overraskende Nyhed som Theophilus havde fortalt dig om Theatrets Nybygning. Jeg veed Intet derom og det er altsaa ikke noget af Rigsdagen vedtaget, men jeg haaber at Sagen er den, at Ministeren vil foreslaae det og saa tænker jeg nok at det gaaer igjennem, NB, med et klækkeligt Bidrag fra Communen.Jeg haaber da at Hansen har paatænkt en passende Plads i Forbindelse med Bygningen til statuer af Øhlenschlæger og Holberg. Førstnævnte Statue trænger til en Bagvæg.- Der bygges meget paa Gammelholm og taalelig smukt, men intet i større Stiil undtagen Banken.- Knippelsbro er endelig vedtaget - som Klapbro - og overdraget til Burmeister. Der sættes Bolværk paa Gl Holm henimod Nyhavn og denne ny Quai bliver vel færdig næste Aar. Ogsaa mellem Knippelsbro og Langebro arbeides der rask paa den nye Quai.- Det lader nu til Jerichau vil tage for Alvor fat paa Ørsteds Monument, med nogle smaae Forandringer
Hans Kone, som besøgte mig igaar, stillede i Udsigt, at Modellen til det Hele skulde være færdig næste Efteraar. Jeg vil haabe det og skal drive paa, det bedste jeg kan.- Prof Nielsens Buste er nu færdig i Marmor og meget smuk. Jeg har endnu ikke talt med Rector og veed derfor ikke om Universitetet vil have den. Baade Nielsen og hans Familie vare overordentlig tilfredse over deres Modtagelse og Ophold i Norge. Han blev ogsaa meget stærkt feteret og han har virkelig stor Fortjeneste af at have brudt Isen og gjort Begyndelsen til et nærmere Samqvem mellem Nordens Universiteter og det paa en eclatant Maade.- Hvo skulde for nogle Aar siden have troet at han skulde blive Propagandist for den nordiske Eenhedstanke? ikke i Ord men i Gjerning-. Jeg troer at hans Omgang med
mig har nogen Deel deri.- Jeg var fornylig atter i Selskab med Goldschmidt hos Fr. Djørups og han kjørte med os hjem til hans Bopæl paa Vesterbro. Det havde jeg for nogle Aar siden heller ikke troet muligt; men nu er han ogsaa i politisk Henseende Heelt forandret. Jeg havde lyst til at tale med ham om hans "Skavank", men fulgte den Regel, han selv sagde at han følger: ikke at critisere mundtligt og jeg havde jo Adskilligt at udsætte. Han er meget interessant at tale med, men mere pikant end grundig. Hans Forestilling om "Forsoning af Tro og Viden" forekom mig især temmelig uklare.-
_________
Din Moder har i disse Dage havt meget travlt, da hun skulde skifte Huusjomfru idag og har derfor ikke kunnet skrive dennegang. Hun beder mig hilse Dig.- Fra Boje, som nylig reiste har hun vel hilst Dig.- Mon han træffer Pio Nono eller Garibaldi i Rom. Jeg haaber den Første. Lev vel ! Din Jacobsen
d. 1 novbr.
P.S: Franskmændene ere i Rom, altsaa faar Boje dog Paven at see i "Function"
