1877-12-19

Carlsberg 19 December

1877

Kjære Fru Jerichau!

Det glædede mig meget af Deres Brev at see, at De befandt Dem saa vel efter den lange Reise og at De nu med ungdomsfrisk Sind og ublandet Glæde nyder det herlige Rom.

Deres Glædesudbrud over Gjensynet af den evige Stad giver naturligviis min stadig gjærende Længsel efter det gamle Rom fornyet Styrke, men for Tiden har jeg saa mange og store Opgaver at løse at det ikke kan falde mig ind at tænke paa at tilfredsstille Attraaen efter en saadan Nydelse, men saalænge Længslen dog er parret med et Haab, om  end nok saa svagt, bliver Længslen selv en skjøn Nydelse, maaskee skjønnere end Tilfredsstillelsen!

De skal ret have Tak for den Hilsen De sendte mig fra det skjønne Syden i Skikkelse af en frisk duftende Rose, som

nu ligger foran mig som Prydelse paa Scipios Sarcophag, der staar paa mit Skrivebord. Indtil for faa Dage siden kunde jeg endnu plukke næsten ligesaa friske Roser i Carlsbergs Have, men de savnede den friske, romerske Duft. Nu maa jeg søge de friske Blomster i mit kjære Pompeji, som jeg er forfængelig nok til at betragte som et lille Digt i antik Stiil – men min Skrift er ikke med Pen og Blæk, ei heller med Pensel og Palet, men med Steen, Jern, Glas og Planter. Maaskee er det kun en barnagtig Indbildning, at der er Poesi i mit Pompeji, men selv om saa er, har jeg godt deraf som en Modvægt lige overfor den daglige, prosaiske Virksomhed i det Nyttiges Tjeneste. Saa fortræffeligt som det er at øve og udvikle Forstanden og Opfindsomheden ved Løsningen af alle Slags theoretiske og practiske Opgaver er dette dog ikke tilstrækkeligt til en harmonisk Udvikling af alle Aandens Evner, men

Mennesket trænger ogsaa til at udvikle Phantasien og Følelsen for det Skjønne og dette opnaaes bedst ved at skabe Noget hvori Phantasie og Følelse finder et talende Udtryk.- Hvor lykkelig maa ikke den være, der som De har faaet den Gave at kunne see og ahne alt det Skjønne i Naturen og Menneskelivet og i rigt Maal at kunne gjenskabe det i forklaret Skikkelse til Glæde for Dem selv og Andre!

Jeg kan forestille mig hvor glad De ogsaa maa være ved at see Deres Søn med gjenvundne Kræfter udvikle sig som en lovende Kunstner og jeg længes efter til Foraaret at see det nye Arbeide af ham, som jeg efter Deres Udtalelse ikke tvivler paa er særdeles vellykket.

Ifølge vor Aftale sender jeg hermed en Anviisning til ham paa 7400 francs i Guld, som han vil kunne hæve hos DHerr Schmidt, Nast & Co i Rom. Medens jeg husker det, vil jeg gjøre

Opmærksom paa at Hovedcataloget til Udstillingen vistnok bliver affattet og trykt før Billedet kommer hertil og at det derfor vil være ønskeligt at han allerede i Løbet af Februar meddele mig eller Academiet hvorledes Billedet skal benævnes i Kataloget.

Fra min Kone og mine Børn skal jeg bringe Dem og begge de Unge de hjerteligste Hilsener og vi bede Dem Alle modtage vore oprigtige Ønsker om en glad og lykkelig Juul.

Deres med Højagtelse hengivne

J. C. Jacobsen

Naar De seer vor elskværdige unge Ven, Cand. A. Weis bede vi Dem bringe ham de venligste Hilsener fra os Alle.

J