1902-10-29

Gl. Carlsberg 29 Ocbr
1902

Kjæreste Helge!
Der takkes, kysses, og klapper paa Dine Rygstykker for Dit rare Brev, I skulde see Grandmama naar der kommer et Brev fra Eder, hun bliver saa glad og ved ikke hvilket Been hun skal staa paa, hvorfor hun slaar en Peruet og sætter sig og nyder Brevet mindst 2 Gange. Du synes godt om Ben Hur, det glæder mig; naturligvis ere Bøgerne fælles Eiendom selv om der ikke ere noterede paa mere end den Ene. Jeg haaber at det noget ensomme Liv I to kjære Børn nu leve, udvikler en saa intensiv Kjerlighed imellem Eder, som ikke kan komme til til stæde under almindelige Forhold hvor man snart kan vende sig til No 2 har N1 ikke Lyst at entrere.
Den Kjerlighed I have i Hjertet udvikler tillige Tolmodighed og med de 2 Egenskaber forstærkede have I en god Grund til at tage imod Herrens Tilskikkelser, og til at kjæmpe for at blive Menesker som han vil hjælpe fordi I søge ham at sige, og
No 2.
anstrænger Eder selv for at blive tænkende, bedende, og takkende Guds Børn. Jeg har været saa optaget af Eder i mine Tanker i denne Tid jeg har læst et Par Bøger den ene heder "Festblus" den indeholder, Tanker og Billeder fra Kirkens høie Fester" Forfatteren heder "Emil Frommel!![1] der ere nogle Forord af Ussing deri, den passer just til denne Tid, det er med Formaalet at sende Eder den en af Dagene.- Jeg var i Søndags til The hos dine Forældre, der var ingen andre, deres Selskabelighed har helt omtrent ophørt, det var den jo allerede for en Del ifjor, de blive jo altsaa sjeldnere udbudne.  Din Moder og Poula havde været i Kirke. Din Fader var der Søndagen før og var meget behagelig optaget af Ussings Prædiken.
Tegner I ikke? Jeg kan huske at Eders Grandpapa og Carl altid talte saameget om den abselutte [absolutte] Nødvendighed af at kunde tegne naar man vilde være praktiske Mænd. Mundtlig Forklaring af ens Tanker er jo ikke tilstrækkelig, det vilde være synes jeg et morsomt Aftenarbeide for Eder, man maa jo tage den meget kostbare Tid i Agt. Denne velsignede Ungdomstid hvori man lærer att saa tit den løber fra en inden man har set sig om er den forsvunden
N. 2.

N. 3.
og man fortryder bitterlig at man ikke har benyttet den. Jeg hørte iaftes Fredag af Eders Forældre at I begge vare forkjølede, det vil jeg dog haabe er gaaet over. Vi have for Øjeblikket let Frost, som allerede har krævet et Offer. For Himlens Skyld vær forsigtig hvis i har Leilighed til at løbe paa Skøiter. Nu have vi snart den deilige Høitidsfulde Jul, det vil blive et meget stort Savn at unvære Eder, men vi trøste os jo ved at det er til Eders sande Gavn, og at det var nødvendig for Eder. Som det var kunde det jo ikke gaa længere, Gud tog sin befrugtende Aand i Eder Bestræbelser og lod disse blive kraftige og ihærdige. Du kan være vis paa, at jeg har lovet og skal holde eller rettere sørge for at Du faaer Grandpapas Kjæde efter min Død det er en bekjendt Sag, at den saa er Din, det vil vist ikke vare saa længe, thi naar man først er 83 Aar er der god Grund til den Formodning, og jeg føler meget Alderdommen. Jeg ved vist Grandpapa vilde finde, det er bedst Helge bliver noget ældre og viser nogen Mandoms Færd først inden han bærer min Kjæde, han er den endnu ikke voxen. Grandpapa var 50 Aar da han fik sin Kjæde. Nu til Slut kjære Helge vær kjærlig hilset, hils og Tak Vagn for hans Kjære Brev. Gud [give] I maae være raske. Hils Meri fra Mig jeg kjender ikke andet Navn til hende.
Din hengivne Grandmama