1874-06-22
Ophavsmand/nøgleperson
J. C. Jacobsen
Dokumentindhold
Bryggerinotater fra Reisewitz og Waldschlösschen nær Dresden.
Transskription
Reisewitz 22/6. 74 Bryggeriet construeret af Nobuck
I Bryggeriet, 1 Mæskekar, 1 Siekar i lige Høide, begge at Træ, men skulde i Aar forandres til Jern.
I Mæskekarret, Maskinen af Schwalbe. Kun Bevægelse i een Retning i Siekarret. Aufhackmaskine af Samme. Kunde ikke sees for Mæskningen saavidt jeg forstod var det Knive som gjennemarbeidede Mæskningen indtil 1 Tomme fra Bunden. Braumeister var tilfreds dermed. Batteriet var likket, men skulde forandres til et aabent.-I Mæskekjedlen Arme med Kjæder; tidligere havde man havt Skrabere men de slede formeget paa Bunden. Denne er ganske Flad og af Kobber; Siderne og Kuppelen af Jern. Ligeledes i Urtkjedlen. Svalkebakkerne temmelig smaae til 110 Hectoliter Urt fra Kjedlen. Humlesien med faste Rammer til Indsætning af Sier af valset Metalrist. Svaleapparatet saae jeg ikke da det var gammeldags uden Modstrømning, paatænkes ombyttet.- Jeg gik heller ikke i Gjærings Kjelderne, da jeg var for varm. Paasætning ved 5 R. Temperaturen holdes uforandret omtrent ved 5 grader under hele Gjæringen. Øllet jeg smagte meget liig mit, af 10 Ugers Alder, vistnok lidt tyndere. Der kom Besøg, som afbrød Samtalen. En af de Besøgende omtate Glycerin som blev jevnlig benyttet af de mindre Bryggerier, men ikke af de større; deriod mente Braumeister, at man i Berlin brugte Sukker, men ikke Riis. I Malteriet, hvor der endnu maltes, 15 (gradtegn) R i Kjelderen, blev færdigt i 5 Dage, Støbning i Jernkar, i 38 Timer nu. Maltet ikke synderligt godt. Bygget rensedes paa en Schwalbes Sortermaskine som rensede og sorterede meget godt og i tilstrækkelig Mængde.(Dog værd at prøve, paa øverste Loft, c 5 Al lang). Archimedesskruen i Jernrender, uden Laag, Axen i Hængelagere ? (tegning) paa hver 4½ à 5 Alen, c1½" Diam, med Bøsninger hvorpaa Svalebakkerne sade meget godt.Køllen med en Caloriferi efter N. N.'s (Schwalbes's) Patent, iøvrigt som sædvanlig. Temperaturen mellem Flagerne var 51 R
Waldschlösschen
Vogel havde Jungesellen Selskab hos sig, men vilde dog selv føre mig heelt omkring.- Kjedlerne de gamle firkantede, uden Røreapparat!- Mæske- og Siekar x) uden Tra..[?] derimod kun 4 Aar gl af Jern smukt udførte. Mæskemaskinen af Schwalbe. (?) Dandsemaskine af lutter Knive 3½" brede, meget fladt stillede; Omrørenene uden Tværpinde Men Armene som smaae 3 kantede Render [tegning], noget tilspidsede og lukkede i Enden og krummede fremad [tegning]. Yderst paa deres Axe var et conisk Drev som satte en lille lodret Axe med smaae lodrett Knive, der naaede tæt ned til Bunden, i Bevægelse, godt nok men kræver megen Kraft. Bevægelsen fra neden: Det horizontale Hjul med bøiede Arme [tegning] for at faae Plads til en Buk ovenover Lageret ?? for den horizontale Axe. Mæskepumpen en Centrifuge. Mæskekar og Siekar i samme Høide. I Siekar en Aufhackmaskine af deres Maskinmesters egen Konstruktion. Fra den lodrette Axe udgaaer en stærk Tverarm hvorpaa er fastskruet Bøiler af Stænger paa Kant, som hver har 3 Plovjern, 3 kantede, 18 Centimeter brede foroven og 22 Cm lange. Afstanden mellem Plovjernene er c 25 Cm og Spidsen af det nederste er 2" fra Bunden. Spidserne om bøiede ganske lidt fremad, iøvrigt ere Plovene plane med en Hældning lidt fladere end 45 grader.- Paa den ene Side af (tegning) Axe har Tværarmen 4 Sæt Plove, paa den anden Side 5 Sæt. Maskinen sættes først i Gang, naar den første Urt er næsten ganske afløben. Jeg saae den blive sat i Gang hvilket øiensynligt krævede stor Kraft. Den coniske Frictionsskive som driver den, gled i Begyndelsen og Maskinen gik flere Gange i Staae. Kjedelsmeden sagde at det var paa Grund af det daarlige Malt, hvoraf der bryggedes Tyndtøl "bøhmisk Øl" til Arbeidsfolk. Ellers gik den meget lettere. NB Tverarmen sidder saa høit, at den ikke kan naae Mæsken. Ellers kunde den, efter Vogel, ikke gaae.
Da Maskinen var kommen rigtig i Gang, arbeidede den godt og smuldrede Masken godt efter nogle faa Omgange. Derpaa sattes Spargeren (her som overalt kun med 2 Arme) i Gang og strax efter aabnedes Taphanerne, som havde været lukkede medens Mæskningen gik, Urten løb ikke strax klar, men det varede kun kort og man klarede ikke om.- Skulde jeg anvende dette Apparat, vilde jeg gjøre Plovene smallere.
I øvrigt er hele Apparatet paa Waldschløsschen temmelig gammeldags, da Actionairene ikke vilde undvære Noget af Udbyttet (14%) til Forbedringer. Kølleflagerne ere græsselige Svaleapparatet er som Prick's, men horizontale Batterier. Vandet drives af 2 Stk 4" Pumper ind i Apparatet fra Iiskassen som staaer paa Gulvet med Skillerum (tegning) der sættes paa ved 4 grader og Maximum er 7 grader R. En stor Svømmer i alle Karrene. Øllet stod smukt deri med rigeligt, let hvidt Skum til det Sidste. Urtens Styrke er 14 % Balling da omtrent alt Øllet fremsendes til andre Byer.
Schwalbes Rense og Sortermaskine, arbeidede altfor langsomt, men godt. Han meente at Stein havde de bedste Apparater til dette Brug.-
Vogel havde ifjor eller forfjor ikke havt Iis og havde maattet sætte paa ved 8 R. Gjæringen blev hidsig og Øllet fladt. Saa fik han Iis fra Norge 30 Thaler pr Ton og bryggede Øl, hvoraf han tilsatte 1 Deel Krøller til 3 Dele af det flade paa Spaaner og Resultatet blev meget godt.
I Bryggeriet, 1 Mæskekar, 1 Siekar i lige Høide, begge at Træ, men skulde i Aar forandres til Jern.
I Mæskekarret, Maskinen af Schwalbe. Kun Bevægelse i een Retning i Siekarret. Aufhackmaskine af Samme. Kunde ikke sees for Mæskningen saavidt jeg forstod var det Knive som gjennemarbeidede Mæskningen indtil 1 Tomme fra Bunden. Braumeister var tilfreds dermed. Batteriet var likket, men skulde forandres til et aabent.-I Mæskekjedlen Arme med Kjæder; tidligere havde man havt Skrabere men de slede formeget paa Bunden. Denne er ganske Flad og af Kobber; Siderne og Kuppelen af Jern. Ligeledes i Urtkjedlen. Svalkebakkerne temmelig smaae til 110 Hectoliter Urt fra Kjedlen. Humlesien med faste Rammer til Indsætning af Sier af valset Metalrist. Svaleapparatet saae jeg ikke da det var gammeldags uden Modstrømning, paatænkes ombyttet.- Jeg gik heller ikke i Gjærings Kjelderne, da jeg var for varm. Paasætning ved 5 R. Temperaturen holdes uforandret omtrent ved 5 grader under hele Gjæringen. Øllet jeg smagte meget liig mit, af 10 Ugers Alder, vistnok lidt tyndere. Der kom Besøg, som afbrød Samtalen. En af de Besøgende omtate Glycerin som blev jevnlig benyttet af de mindre Bryggerier, men ikke af de større; deriod mente Braumeister, at man i Berlin brugte Sukker, men ikke Riis. I Malteriet, hvor der endnu maltes, 15 (gradtegn) R i Kjelderen, blev færdigt i 5 Dage, Støbning i Jernkar, i 38 Timer nu. Maltet ikke synderligt godt. Bygget rensedes paa en Schwalbes Sortermaskine som rensede og sorterede meget godt og i tilstrækkelig Mængde.(Dog værd at prøve, paa øverste Loft, c 5 Al lang). Archimedesskruen i Jernrender, uden Laag, Axen i Hængelagere ? (tegning) paa hver 4½ à 5 Alen, c1½" Diam, med Bøsninger hvorpaa Svalebakkerne sade meget godt.Køllen med en Caloriferi efter N. N.'s (Schwalbes's) Patent, iøvrigt som sædvanlig. Temperaturen mellem Flagerne var 51 R
Waldschlösschen
Vogel havde Jungesellen Selskab hos sig, men vilde dog selv føre mig heelt omkring.- Kjedlerne de gamle firkantede, uden Røreapparat!- Mæske- og Siekar x) uden Tra..[?] derimod kun 4 Aar gl af Jern smukt udførte. Mæskemaskinen af Schwalbe. (?) Dandsemaskine af lutter Knive 3½" brede, meget fladt stillede; Omrørenene uden Tværpinde Men Armene som smaae 3 kantede Render [tegning], noget tilspidsede og lukkede i Enden og krummede fremad [tegning]. Yderst paa deres Axe var et conisk Drev som satte en lille lodret Axe med smaae lodrett Knive, der naaede tæt ned til Bunden, i Bevægelse, godt nok men kræver megen Kraft. Bevægelsen fra neden: Det horizontale Hjul med bøiede Arme [tegning] for at faae Plads til en Buk ovenover Lageret ?? for den horizontale Axe. Mæskepumpen en Centrifuge. Mæskekar og Siekar i samme Høide. I Siekar en Aufhackmaskine af deres Maskinmesters egen Konstruktion. Fra den lodrette Axe udgaaer en stærk Tverarm hvorpaa er fastskruet Bøiler af Stænger paa Kant, som hver har 3 Plovjern, 3 kantede, 18 Centimeter brede foroven og 22 Cm lange. Afstanden mellem Plovjernene er c 25 Cm og Spidsen af det nederste er 2" fra Bunden. Spidserne om bøiede ganske lidt fremad, iøvrigt ere Plovene plane med en Hældning lidt fladere end 45 grader.- Paa den ene Side af (tegning) Axe har Tværarmen 4 Sæt Plove, paa den anden Side 5 Sæt. Maskinen sættes først i Gang, naar den første Urt er næsten ganske afløben. Jeg saae den blive sat i Gang hvilket øiensynligt krævede stor Kraft. Den coniske Frictionsskive som driver den, gled i Begyndelsen og Maskinen gik flere Gange i Staae. Kjedelsmeden sagde at det var paa Grund af det daarlige Malt, hvoraf der bryggedes Tyndtøl "bøhmisk Øl" til Arbeidsfolk. Ellers gik den meget lettere. NB Tverarmen sidder saa høit, at den ikke kan naae Mæsken. Ellers kunde den, efter Vogel, ikke gaae.
Da Maskinen var kommen rigtig i Gang, arbeidede den godt og smuldrede Masken godt efter nogle faa Omgange. Derpaa sattes Spargeren (her som overalt kun med 2 Arme) i Gang og strax efter aabnedes Taphanerne, som havde været lukkede medens Mæskningen gik, Urten løb ikke strax klar, men det varede kun kort og man klarede ikke om.- Skulde jeg anvende dette Apparat, vilde jeg gjøre Plovene smallere.
I øvrigt er hele Apparatet paa Waldschløsschen temmelig gammeldags, da Actionairene ikke vilde undvære Noget af Udbyttet (14%) til Forbedringer. Kølleflagerne ere græsselige Svaleapparatet er som Prick's, men horizontale Batterier. Vandet drives af 2 Stk 4" Pumper ind i Apparatet fra Iiskassen som staaer paa Gulvet med Skillerum (tegning) der sættes paa ved 4 grader og Maximum er 7 grader R. En stor Svømmer i alle Karrene. Øllet stod smukt deri med rigeligt, let hvidt Skum til det Sidste. Urtens Styrke er 14 % Balling da omtrent alt Øllet fremsendes til andre Byer.
Schwalbes Rense og Sortermaskine, arbeidede altfor langsomt, men godt. Han meente at Stein havde de bedste Apparater til dette Brug.-
Vogel havde ifjor eller forfjor ikke havt Iis og havde maattet sætte paa ved 8 R. Gjæringen blev hidsig og Øllet fladt. Saa fik han Iis fra Norge 30 Thaler pr Ton og bryggede Øl, hvoraf han tilsatte 1 Deel Krøller til 3 Dele af det flade paa Spaaner og Resultatet blev meget godt.
