1851-08-01

 
 
Det sidste Brev du fik var vel skrevet hiin Aften efter vor Seilads paa Vierwaldstättersøen, Da Jacobsen havde skrevet havde jeg pakket Koffert, vi havde jo været der for Carls Skyld paa 5te Dag, saa Alt var rodet og jeg havde seilet og gaaet meget saa mine Kræfter forlod mig for en Stund, jeg mærkede jeg var nær ved at deise reent om. Efter at have ligget noget gik det dog over jeg stod op og klæte mig heel af, thi det var jo Nat. Næste Morgen Kl 5 skulde vi gaa over Søen til Flühen (=Flüelen) for videre at gaa til Bellinzona, jeg sov kun lidt og var om Morgenen virkelig daarlig, men jeg seirede over Ondet, op af Dagen blev det bedre, Vi kom saa sildig til Bellinzona saa vi først havde besluttet at gaa i Seng, thi J: befandt sig ikke vel en Følge af hans Maves Brovden, men Maanen var saa fristende, vi gik lidt uden for Byen, den ligger smukt Jacobsen og Carl laae sig paa Brystværnet som løber over Fæstningsgraven, der laae flere Cigarrøgende Lasaroner og skuppede dem det gjorde intet til sagen, thi de sang og gestikulerede og Maanen skinnede paa det hele Maleri.Vort Hotel var bygget ind i Fæstningen, saa de to Taarne var tilgængelig fra vor Have, Skade vi var der kun en Aften. Næste Morgen Kl 4 kjørte vi til Magadino, for derfra Kl 6 at seile til de deilige Boromæiske Øer som ligge i Lago Maggiore, de ere hver for sig paa 4 Tønder Land omtrent, derpaa ligger et Slot paa hver af ikke nogen Betydning, men Haverne ere baade i botanisk Henseende og i Arrangement nydelige. Øerne vare

fordum Klipper i Søen som saa Brødrene Boromæri i det 16 Aarhundrede lode forvandle til Blomsterhaver, Klipperne danner rigtignok en væsentlig Deel af det Skjønne paa Øerne. Der er saaledes hugget ud Klippen, Grotter 10 i Rad lige mod Syd, som er saa høie at der voxer Palmer og andre store Træer derinde. Men skjønnest var dog Laurbærlunden mod Maggiores Breder, naar man gik igjennem en Række af Klippen udhugne Søiler kom man ned af Terrassen hvorpaa Citroner og Abelsiner hængte i Fylde, men ei mod[ne]. Ved Siden af den nederste Terrasse, laae Laurbærlunden, der ere Laurbærtræer af 2 Alen i Gjennemsnit. Et som er det største i Europa og hvorpaa Napoleon har skrevet Batallie da han var der 1800 før Slaget ved Marengo seer man der; Huusene ere indlagte med Mosaik. Vi saa Korkegen hvoraf vi faaer Kork, samt Thetræet og flere mærkværdige Træer og Planter. Derfra gik vi videre paa den deilige Maggiore med sin Omgivelse af Bjerge, Klipper og Viinhaver til Lorno en lille Bye, kjørte derpaa til Logarno hvor vi leve om Natten, og seilede om Formiddagen paa den øndige Søe hvis Omgivelse er den venligste af dem alle. Vi havde der en rigtig italiensk Gondoliere, hvis Physionomi var ægte, hans Øine funklede og naar han talede var hans Smil blandet med Satire, som gjorde ham inter ... uden at være smuk. Jacobsen taler med Italienerne lige saa rask som Tydskerne, det gaar som Det var smurt; det er dog et deiligt sprog, det er formelig en musikalsk Nydelse at høre Det, det er da ogsaa omtrent den eneste Musik vi hører, uden i mellem en Lirekasse. Fra Logano kjørte vi til Como og derfra med Jernbane til Mailand.