1874-12-25
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Johanne Luise Heiberg
Dokumentindhold
J. C. Jacobsen skriver til fru Heiberg i Rom hvilke monumenter hun, efter hans mening, bør se. Han er begejstret for at høre, at hun har fundet logi nær Piazza Barberini.
Transskription
1ste Juledag 1874.
Fru Etatsraadinde Heiberg.
Det glædede mig meget at erfare, at De allerede før mit sidste Brev naaede til Dem havde været saa heldig at faae en - efter romerske Forhold - hyggelig Bolig paa en fri Plads som Piazza Barberini, hvor der altid er Liv og Færden af Romerfolket, det var netop en saadan Beliggenhed, jeg ønskede De maatte finde og de kunde neppe have valgt et bedre Sted.Jeg har imidlertid længtes endnu mere efter at erfare hvorledes De befandt Dem i Rom og det er først ganske nylig at jeg har kunnet faae Leilighed til at træffe Herr Krieger, af hvem jeg da til min Glæde erfarede, at De nu befinder Dem saa vel og har samlet saamange Kræfter, at De har kunnet tage forskjellige Dele baade af det gamle og nye Rom i Øjesyn og fordybe Dem i Betragtninger deraf og derover, ja, at De endog har kunnet kappes med de Unge i Udholdenhed paa deres Vandringer.- Saa glædeligt dette Sidste er
gjorde det mig dog noget betænkelig, da jeg veed i hvilken Grad Rom virker animerende paa den, som er disponeret til at give sig hen til Betragtningen deraf og hvormeget man fristes til Overanstrengelse, fordi man har saa vanskeligt ved at rive sig løs.Hvad jeg dog især vil advare Dem imod, er for langt et Ophold paa een Gang i Museerne navnlig i Vatikanet, som er aldeles overvældende, naar man ikke er særdeles godt orienteret iforveien og veed nogenlunde hvor det, man bør see er at finde. Jeg haaber imidlertid at der blandt vore skandinaviske Landsmænd i Rom er Kunstnere eller Kunstkjendere, som De kan faae til Veivisere. Sandsynligvis vil De dog føle Dem mindre hendragen til Plastiken i Marmor end til den levende Plastik, som man møder overalt i de "folkelige" Quarterer og fremfor Alt paa den - rigtignok smudsige - Piazza Montarara og Strøget deromkring hvor Landfolket færdes.- Naar De tager til Albano, Ariccia, osv, bør de ubetinget tilbringe en Søndag dér, især naar der er
en Kirkefest, da man saa seer hele Befolkningen paa Gader og i Trattori'er og ovenikjøbet i deres smukke Dragt.- Dog, alt dette ville Deres romerske Bekjendte jo sikkert gjøre Dem opmærksom paa i det samme gjælder naturligviis om smukke Udsigter, men jeg kan dog ikke lade være at nævne eet Punct, som ikke syntes synderlig paaagtet, da jeg aldrig mødte Nogen der, men som blev mig det kjæreste af alle. Det er paa Palatinerbjerget, naar man trænger frem over de med Buske og Krat bevoxede Ruiner af Kaiserpaldserne heelt ud til Randen af Dalen, hvor Cirkus maximus har været. Fra nogle fremspringende Pynter mellem Buskene har man dér en deilig Udsigt over Tiberdalen til Høiderne paa den anden Side og til Peters Kirken, hvis Kuppel især viser sig i den skjønneste Skikkelse, naar Solen er ved at gaae ned lige bagved den!
Lad mig endnu nævne Udsigten fra Villa Mellini paa Monte Mario, som ogsaa bliver altfor
forsømt, uagtet man derfra har den bedste Udsigt over hele Landskabet til Monte Soracte og Albaner-Bjergene og heelt ned til Havet med hele Staden i Mellemgrunden og Peters Kirken, Vaticanet og Engelsborg lige i Forgrunden.
___________
2den Juledag.
Det var heldigt at jeg ikke fik mit Brev færdigt og afsendt igaar, da jeg idag har modtaget Deres venlige Skrivelse, som jeg nu strax kan besvare.Jeg kan ikke sige Dem hvormeget det glæder mig af Deres Brev at se, at De nu er saa frisk, at De ganske kan nyde Rom og at De Forventninger, som jeg har knyttet til deres Ophold dér, saaledes have Udsigt til fuldstændig at gaae i Opfyldelse. Nu tør jeg med Tryghed stole paa, at det var et fornuftigt Raad, jeg gav Dem, at gaae til Rom og nu kunne mine Tanker med udelt Glæde følge Dem paa Deres Vandringer paa "de 7 Høie".- Kun Skade at det alene er med mine Tanker, at jeg kan følge Dem; hvor gjerne vilde jeg ikke selv ledsage Dem og med Dem dvæle ved de, desværre sparsome men ærværdige, Minder om Kongetiden og Republiken og udvexle Betragtninger med Dem over
Det indholdsrige og lærerige Afsnit af Menneskehedens Liv og Udvikling som paa dette Sted aabner sig for Ens Blik!Naar jeg ikke nævnede Kaisertiden, da er det ikke fordi jeg overseer dens imponerende Storhed og colosale Forfald, men fordi jeg kun betragter disse som en nødvendig Følge af de Spirer til overdreven Magt og Rigdom og dermed følgende uhyre Fald som allerede vare fuldt udviklede under Republiken efter Carthago's Fald.- Hvor meget kan vor Tid, ja alle Tider, ikke lære af Rom's Historie! Dog, derom haaber jeg at faae Leilighed til at tale med Dem og maaske at disputere med Dem, naar de kommer tilbage.-"Naar De kommer tilbage", ja da vil De sikkert savne Monte Pincio og meget Andet, som er blevet Dem kjært i Rom, men jeg haaber, ja jeg er overbevist om, at De og vi Andre ikke ville komme til at savne Langelinie.- Tanken om dens Ødelæggelse, som iøvrigt ikke kom fra
Tietgen, men fra Havnebygmesteren, mødte fra alle Sider en saadan Afsky og Rædsel, at den sikkert er qualt i Fødslen.-At De ogsaa vil savne Deres egen, smukke Bolig, er der ingen Tvivl om, men jeg kan ikke Andet - da De synes at lægge Vægt paa min Mening derom - end give Dem ret i, at De gjorde rigtigt i at sælge den, navnlig fordi den ikke var heldig for Deres Sundhed.- Naar De, som vi nu tør haabe, kommer hjem med gjenvunden Sundhed og friske Kræfter, maa det jo være den fornemste Opgave at finde en Bolig, hvor det saaledes vundne Gode kan bevares og hvad de øvrige Betingelser angaaer, stoler jeg paa at De paa Reisen er bleven vant til at accomodere Dem efter de locale Forhold saa at dette efter Hjemkomsten vil blive Dem lettere end tidligere.-
Med de bedste Ønsker for Deres Sundhed og Lykke i det nye Aar og med de venligste Hilsener fra min Kone og mig til Dem og Deres Børn forbliver jeg Deres hengivne
J. C. Jacobsen
Fru Etatsraadinde Heiberg.
Det glædede mig meget at erfare, at De allerede før mit sidste Brev naaede til Dem havde været saa heldig at faae en - efter romerske Forhold - hyggelig Bolig paa en fri Plads som Piazza Barberini, hvor der altid er Liv og Færden af Romerfolket, det var netop en saadan Beliggenhed, jeg ønskede De maatte finde og de kunde neppe have valgt et bedre Sted.Jeg har imidlertid længtes endnu mere efter at erfare hvorledes De befandt Dem i Rom og det er først ganske nylig at jeg har kunnet faae Leilighed til at træffe Herr Krieger, af hvem jeg da til min Glæde erfarede, at De nu befinder Dem saa vel og har samlet saamange Kræfter, at De har kunnet tage forskjellige Dele baade af det gamle og nye Rom i Øjesyn og fordybe Dem i Betragtninger deraf og derover, ja, at De endog har kunnet kappes med de Unge i Udholdenhed paa deres Vandringer.- Saa glædeligt dette Sidste er
gjorde det mig dog noget betænkelig, da jeg veed i hvilken Grad Rom virker animerende paa den, som er disponeret til at give sig hen til Betragtningen deraf og hvormeget man fristes til Overanstrengelse, fordi man har saa vanskeligt ved at rive sig løs.Hvad jeg dog især vil advare Dem imod, er for langt et Ophold paa een Gang i Museerne navnlig i Vatikanet, som er aldeles overvældende, naar man ikke er særdeles godt orienteret iforveien og veed nogenlunde hvor det, man bør see er at finde. Jeg haaber imidlertid at der blandt vore skandinaviske Landsmænd i Rom er Kunstnere eller Kunstkjendere, som De kan faae til Veivisere. Sandsynligvis vil De dog føle Dem mindre hendragen til Plastiken i Marmor end til den levende Plastik, som man møder overalt i de "folkelige" Quarterer og fremfor Alt paa den - rigtignok smudsige - Piazza Montarara og Strøget deromkring hvor Landfolket færdes.- Naar De tager til Albano, Ariccia, osv, bør de ubetinget tilbringe en Søndag dér, især naar der er
en Kirkefest, da man saa seer hele Befolkningen paa Gader og i Trattori'er og ovenikjøbet i deres smukke Dragt.- Dog, alt dette ville Deres romerske Bekjendte jo sikkert gjøre Dem opmærksom paa i det samme gjælder naturligviis om smukke Udsigter, men jeg kan dog ikke lade være at nævne eet Punct, som ikke syntes synderlig paaagtet, da jeg aldrig mødte Nogen der, men som blev mig det kjæreste af alle. Det er paa Palatinerbjerget, naar man trænger frem over de med Buske og Krat bevoxede Ruiner af Kaiserpaldserne heelt ud til Randen af Dalen, hvor Cirkus maximus har været. Fra nogle fremspringende Pynter mellem Buskene har man dér en deilig Udsigt over Tiberdalen til Høiderne paa den anden Side og til Peters Kirken, hvis Kuppel især viser sig i den skjønneste Skikkelse, naar Solen er ved at gaae ned lige bagved den!
Lad mig endnu nævne Udsigten fra Villa Mellini paa Monte Mario, som ogsaa bliver altfor
forsømt, uagtet man derfra har den bedste Udsigt over hele Landskabet til Monte Soracte og Albaner-Bjergene og heelt ned til Havet med hele Staden i Mellemgrunden og Peters Kirken, Vaticanet og Engelsborg lige i Forgrunden.
___________
2den Juledag.
Det var heldigt at jeg ikke fik mit Brev færdigt og afsendt igaar, da jeg idag har modtaget Deres venlige Skrivelse, som jeg nu strax kan besvare.Jeg kan ikke sige Dem hvormeget det glæder mig af Deres Brev at se, at De nu er saa frisk, at De ganske kan nyde Rom og at De Forventninger, som jeg har knyttet til deres Ophold dér, saaledes have Udsigt til fuldstændig at gaae i Opfyldelse. Nu tør jeg med Tryghed stole paa, at det var et fornuftigt Raad, jeg gav Dem, at gaae til Rom og nu kunne mine Tanker med udelt Glæde følge Dem paa Deres Vandringer paa "de 7 Høie".- Kun Skade at det alene er med mine Tanker, at jeg kan følge Dem; hvor gjerne vilde jeg ikke selv ledsage Dem og med Dem dvæle ved de, desværre sparsome men ærværdige, Minder om Kongetiden og Republiken og udvexle Betragtninger med Dem over
Det indholdsrige og lærerige Afsnit af Menneskehedens Liv og Udvikling som paa dette Sted aabner sig for Ens Blik!Naar jeg ikke nævnede Kaisertiden, da er det ikke fordi jeg overseer dens imponerende Storhed og colosale Forfald, men fordi jeg kun betragter disse som en nødvendig Følge af de Spirer til overdreven Magt og Rigdom og dermed følgende uhyre Fald som allerede vare fuldt udviklede under Republiken efter Carthago's Fald.- Hvor meget kan vor Tid, ja alle Tider, ikke lære af Rom's Historie! Dog, derom haaber jeg at faae Leilighed til at tale med Dem og maaske at disputere med Dem, naar de kommer tilbage.-"Naar De kommer tilbage", ja da vil De sikkert savne Monte Pincio og meget Andet, som er blevet Dem kjært i Rom, men jeg haaber, ja jeg er overbevist om, at De og vi Andre ikke ville komme til at savne Langelinie.- Tanken om dens Ødelæggelse, som iøvrigt ikke kom fra
Tietgen, men fra Havnebygmesteren, mødte fra alle Sider en saadan Afsky og Rædsel, at den sikkert er qualt i Fødslen.-At De ogsaa vil savne Deres egen, smukke Bolig, er der ingen Tvivl om, men jeg kan ikke Andet - da De synes at lægge Vægt paa min Mening derom - end give Dem ret i, at De gjorde rigtigt i at sælge den, navnlig fordi den ikke var heldig for Deres Sundhed.- Naar De, som vi nu tør haabe, kommer hjem med gjenvunden Sundhed og friske Kræfter, maa det jo være den fornemste Opgave at finde en Bolig, hvor det saaledes vundne Gode kan bevares og hvad de øvrige Betingelser angaaer, stoler jeg paa at De paa Reisen er bleven vant til at accomodere Dem efter de locale Forhold saa at dette efter Hjemkomsten vil blive Dem lettere end tidligere.-
Med de bedste Ønsker for Deres Sundhed og Lykke i det nye Aar og med de venligste Hilsener fra min Kone og mig til Dem og Deres Børn forbliver jeg Deres hengivne
J. C. Jacobsen
