1884-07-29
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Ferdinand Meldahl
Dokumentindhold
Om de ankomne rustninger og renæsancemøbler som J. C. Jacobsen gerne vil vise Meldahl ude på Carlsberg.Transskription
29/7 1884Kjære Hr Etatsraad Meldahl.I Anledning af Deres Forespørgsel skal jeg meddele, at jeg bliver hjemme paa Torsdag hele Dagen, saa at De kan træffe mig til enhver Tid. Det er mig særdeles kjært, at De vil komme til mig, da jeg saa kan faae Leilighed til at vise nogle af de ankomne Sager, samt Afbildningerne af de Rustninger, som jeg har faaet Tilbud om, samt af nogle Meubler i Renaissance Stiil (tro Kopier) hvoriblandt Stole fra Heidelberg mm. For ikke at glemme det vil jeg tilføie den Bemærkning, at vi vist ikke behøve at spørge om Rosen hører til Museet, da den Kgl Resolution omfatter (troer jeg) hele Kongefløien.Deres hengivne J. C. Jacobsen.vertes. 2P. S. I det Øieblik jeg vilde afsende disse Linier, modtog jeg hoslagte Brev fra Worsaae, hvoraf De vil see, at han ikke kommer tilbage før omtrent d 8de August. Hvor Prof Holm opholder sig veed jeg ikke. Det er meget fatalt, men saameget vigtigere er det, at jeg faaer talt med Dem før De reiser. Dersom jegkan faae en Smule Tid, vil jeg imorgen gaae paa Arsenalet og søge at faae Oplysning om de "originale" Rustninger om Andet end simple Landsknægtrustninger.
Deres J.
Deres J.