1860'erne
Ophavsmand/nøgleperson
J. C. Jacobsen
Dokumentindhold
Bryggerinotater fra Klein Schwechat, Steinbruch og Spatenbraü, Wien
Transskription
Kl Schwechat.
Mæske og Siekar af Træ. Mæskemaskinen som min. Aufhackmaskine med horinzontale Axer til begge Sider med Røreapparat. Kjedlerne helt af Kobber, alle med Kuppel. Alle Svalebakker af fortinnet Kobber.-Svaleapparat af Prick dobbelt, hvert med 10 Rør, tilstrækkeligt til Urten af 2 Mæskninger i 1 Urtkjedel. Pumpen til Iisvandet og Kassen saa jeg ikke. Urten nedsvales til 4° R. Maxium 7°R).. NB snilde Ventiler under Urtrørene over Svalebakkerne.-
Der hverken bryggedes eller maltedes nu. Man pudsede Maltkjedlerne meget smukt. I Gjæringskjelderen sænkede man Karrene i de Afdelinger hvor de havde staaet høit, ned til 18 à 24" fra Gulvet; da Gjæringerne ikke havde gaaet saa godt i disse Kjeldere. Putzmaskine for Byg og Malt de bekjendte 6 kantede. Axer af Archimedesskruer af Træ, med Vinger af Jernblik. Ingen Beegmaskine. Beeg fra Fürth i Bayeren.
Spatenbraü.
Maltkjelderne alle under Bygningen eller under Gaarden. Aufzüge ... Vogne temmelig smaae. Ved Konstruktion en sindrig Indretning til at lade Bremsen falde, naar Remmen føres paa Blindskiven. En Gitterbro høit i Luften over Gaarden mellem begge Malterier til Passage og Archimedesskruen.-
Putzmaskine til Byg af Schwalbe.
Klein Schwechat
Hr Dreher førte mig selv omkring.
Maltkjelderen, med Kehleimer Fliser, bleve hvidtede og smukt pudsede. Ventilation fra oven gjennem Midten af Hvælvingen Kommunication fra den ene Kjelder til den anden nede ved Gulvet.-I Bryggeriet Mæske- og Siekar af Træ. Mæskemaskinen som min. Aufhackmaskine med horizontale Axer til begge Sider med horizontale Skinner til Ophakning.- Kjedlerne heelt af Kobber, alle med Kuppel.- Alle Svalebakker (-2) af fortinnet Kobber.-
Svaleapparatet af Prick dobbelt, hvert af 10 Rør, tilstrækkeligt til Urten af 2 Mæskninger som koges i 1 Urtkjedel. Iismaskine og Pumper saae jeg ikke. Urten nedsvales til 4° R. og Maximum er 7° R. NB snilde Ventiler under Urtrørene over Svalebakkerne.- Bryggeriet stod stille; 2 Maaneders Ferie. Gjæringskjelderne havde næsten alle noget Lys fra Vinduerne ved den ene Side. Alle Karrene stærkt kalkede med en Skorpe af Kalk. Gjærboller ligesaa. Ingen Brug af Lak. I nogle nyere Afdelinger med Jernsøiler havde Karrene staaet høit med Løbebro som mine. Nu sænkede man Karrene til den sædvanlige Høide fordi Gjæringen gik mindre regelmæssig i de høitstaaende Kar. Dreher meente at dette dog maaskee hidrørte af locale Forhold, idet de nævnte Kjedler stode i Forbindelse med de andre lavere liggende, saa at Luftstrømningen fra disse søgte hen over Øllet i de høiere.-
Køllerne gammeldags. Den Kølle, som havde den høieste Hvælving, havde den bedste Træk. (Dette hidrører dog sikkert ogsaa fra locale Grunde!) Putzmaskine for Byg og Malt de bekjendte 6 kantede. Axer i Archimedesskruer af Træ. Vinge af Jernblik. Ingen Beegmaskine. Begen fra Fürth i Bayern. Alt Øllet maa pumpes i Transportfade (med Storgulv ???) og kjøres til de forskjellige Lagerkjeldere.
På langs af [papiret]
Uhyre lange Rørledninger for Urten fra Sie.. til Svalebakkerne og atter fra disse omkring i Lagerkjelderen. Udblæses med damp. Humlen bliver ikke udskyllet med Vand, men bortkastet, naar al Urten er afløben! Ikke heller presset.
Steinbruch. Drehers Bryggeri. Brygmesteren Muller (fra Nieder Mendig ved Neuwied) førte mig omkring. Directeur Aich, en Søn af den ældre Aich i Schwechat, som er Dreher's Morbroder, var reist til Badene.Beegmaskine af Ringhofer i Prag, den samme som jeg saae i Smichow, var god og anbefales i hvert Fald til smaae Foustg. Arbeidet gaaer hurtigt, kræver kun 3 Mand istedetfor tidligere 6.- Dog bør Cokes Ovnen gjøres større. Ringhofer vil ogsaa foretage denne Forbedring m. fl. Fasbender lovede at sende mig Tegning af Ovnen og Forbindelsen med Kammeret ved Siden af med Damprørene, som jeg ikke forstod. Jeg vil derefter bestille en saadan Maskine. Prisen har jeg glemt (450 fl ?)Der blæses med Damp fra en særskilt Kjedel med 70 (pundtegn) Tryk hvilket Tryk er nødvendigt. Med f. Ex 60 (pundtegn) tager arbeidet den dobbelte Tid.- Om Apparatet kan blive brugbart til store Fade, naar Cokes Ovnen (og Damprør) blive større er uvist.-
Der brygges Kronen Bier, bittert, liig Pilsener 12½ % Balling, sædvanligt Lagerbier 13%, Märzen 14% og dobbelt Märzen 15%, et udmærket fiint Øl, samme Farve som mit men finere i Smag, 4 Maaneder gl. Humlen dertil var dog en Blanding af Saazer, Anscher og Steyrsk. Urten ikke kogt for længe med Humlen.- Til det lettere Øl maa bruges den fineste Humle, da Maltsmagen ikke er overveiende.-Øl til at gjemme falder stærkt igjennem. I de høiere byggede Gjæringskjeldere til Brug om Vinteren ingen Iisbeholder men tilstrækkelige Svømmere. I de dybere Kjeldere med Iisbeholdere x) ved Enden var Temperaturen nu 4 (gradtegn) R. Der hældes paa ved 4 (gradtegn) R Maximum 7°
[På langs af papiret]
x) ogsaa her bruges Svømmere naar det er fornødent.
Øllet pumpes med Mergel directe i Lagerfadene, der er en Sikkerhedsindretning (hvorledes ?) for ikke at sprænge Rør og Slanger naar Hanen lukkes ved Flytning til et andet Fad.
Køllerne efter gl. baiersk Model (tegning) Røgrør under Flagerne. Til det lyse Kronen- og Lagerbier tørres af ved c 45 °Celsius mellem Flagerne til de andre Ølsorter ved 85 à 90° Celsius.
Til de lyse Ølsorter koges ogsaa baade Mæskninger og Humleurt kortere end til de andre Ølsorter.
Dampene fra Mæske- og Urtkjedlerne føres gjennem Rør i en stor liggende Kjedel, Kondensater, en Forvarmer. Svaleapparat af Pricks, dobbelt, hver med 10 Rør. Det var under Rensning, fordi der sætter sig Smuds udenpaa de smaae Urtrør, hvorved Iisforbruget og Tiden mere end fordobles ved Enden af Saisonen.
Alt Vand til Bryggeriet filtreres, fordi der i Spalterne i Klippemassen trænger organiske Slimdele ned til Brønden. Filtrerapparatet bestod af 3 eller 4 Jerncylindre c 1 Alen i Diameter og 4 Metres høie, hvori var et c 3 Metres høit Lag af Brunkul af Størrelse som Nødder, liggende paa en Fletning af Piil. Intet Gruus eller Sand. Rensning omtrent hver 3 Uger. Alle Kjeldere til Malt, Gjæring, Lager hugget ud af Klippen, forstørstedelen ældre Steenbrud, derfor ikke meget regelmæssige. Alt Spildvand fra samtlige Kjeldere maa pumpes op fra Sankbrønden paa forskjellige Steder.-Pumperne gik som det syntes bestandigt. Ogsaa i dette Bryggerie vare Mæske- og Siekar af Træ, men det paatænkes at forandre dem til Jern. Svalebakkerne af Jern.
[paa langs af papiret]
Jeg saae i Schwechat kun 1 Afdeling af Gjæringskjelderen med Iisbeholder, midt paa den ene Side, lukket med Bræder til at aabne. Bliver nu forandret til Mure med PorteVandet pumpes directe op af Borehullerne. Vandstanden i disse temmelig langt nede.Pumperne store derfor dybt nede i en Brønd.
Mæske og Siekar af Træ. Mæskemaskinen som min. Aufhackmaskine med horinzontale Axer til begge Sider med Røreapparat. Kjedlerne helt af Kobber, alle med Kuppel. Alle Svalebakker af fortinnet Kobber.-Svaleapparat af Prick dobbelt, hvert med 10 Rør, tilstrækkeligt til Urten af 2 Mæskninger i 1 Urtkjedel. Pumpen til Iisvandet og Kassen saa jeg ikke. Urten nedsvales til 4° R. Maxium 7°R).. NB snilde Ventiler under Urtrørene over Svalebakkerne.-
Der hverken bryggedes eller maltedes nu. Man pudsede Maltkjedlerne meget smukt. I Gjæringskjelderen sænkede man Karrene i de Afdelinger hvor de havde staaet høit, ned til 18 à 24" fra Gulvet; da Gjæringerne ikke havde gaaet saa godt i disse Kjeldere. Putzmaskine for Byg og Malt de bekjendte 6 kantede. Axer af Archimedesskruer af Træ, med Vinger af Jernblik. Ingen Beegmaskine. Beeg fra Fürth i Bayeren.
Spatenbraü.
Maltkjelderne alle under Bygningen eller under Gaarden. Aufzüge ... Vogne temmelig smaae. Ved Konstruktion en sindrig Indretning til at lade Bremsen falde, naar Remmen føres paa Blindskiven. En Gitterbro høit i Luften over Gaarden mellem begge Malterier til Passage og Archimedesskruen.-
Putzmaskine til Byg af Schwalbe.
Klein Schwechat
Hr Dreher førte mig selv omkring.
Maltkjelderen, med Kehleimer Fliser, bleve hvidtede og smukt pudsede. Ventilation fra oven gjennem Midten af Hvælvingen Kommunication fra den ene Kjelder til den anden nede ved Gulvet.-I Bryggeriet Mæske- og Siekar af Træ. Mæskemaskinen som min. Aufhackmaskine med horizontale Axer til begge Sider med horizontale Skinner til Ophakning.- Kjedlerne heelt af Kobber, alle med Kuppel.- Alle Svalebakker (-2) af fortinnet Kobber.-
Svaleapparatet af Prick dobbelt, hvert af 10 Rør, tilstrækkeligt til Urten af 2 Mæskninger som koges i 1 Urtkjedel. Iismaskine og Pumper saae jeg ikke. Urten nedsvales til 4° R. og Maximum er 7° R. NB snilde Ventiler under Urtrørene over Svalebakkerne.- Bryggeriet stod stille; 2 Maaneders Ferie. Gjæringskjelderne havde næsten alle noget Lys fra Vinduerne ved den ene Side. Alle Karrene stærkt kalkede med en Skorpe af Kalk. Gjærboller ligesaa. Ingen Brug af Lak. I nogle nyere Afdelinger med Jernsøiler havde Karrene staaet høit med Løbebro som mine. Nu sænkede man Karrene til den sædvanlige Høide fordi Gjæringen gik mindre regelmæssig i de høitstaaende Kar. Dreher meente at dette dog maaskee hidrørte af locale Forhold, idet de nævnte Kjedler stode i Forbindelse med de andre lavere liggende, saa at Luftstrømningen fra disse søgte hen over Øllet i de høiere.-
Køllerne gammeldags. Den Kølle, som havde den høieste Hvælving, havde den bedste Træk. (Dette hidrører dog sikkert ogsaa fra locale Grunde!) Putzmaskine for Byg og Malt de bekjendte 6 kantede. Axer i Archimedesskruer af Træ. Vinge af Jernblik. Ingen Beegmaskine. Begen fra Fürth i Bayern. Alt Øllet maa pumpes i Transportfade (med Storgulv ???) og kjøres til de forskjellige Lagerkjeldere.
På langs af [papiret]
Uhyre lange Rørledninger for Urten fra Sie.. til Svalebakkerne og atter fra disse omkring i Lagerkjelderen. Udblæses med damp. Humlen bliver ikke udskyllet med Vand, men bortkastet, naar al Urten er afløben! Ikke heller presset.
Steinbruch. Drehers Bryggeri. Brygmesteren Muller (fra Nieder Mendig ved Neuwied) førte mig omkring. Directeur Aich, en Søn af den ældre Aich i Schwechat, som er Dreher's Morbroder, var reist til Badene.Beegmaskine af Ringhofer i Prag, den samme som jeg saae i Smichow, var god og anbefales i hvert Fald til smaae Foustg. Arbeidet gaaer hurtigt, kræver kun 3 Mand istedetfor tidligere 6.- Dog bør Cokes Ovnen gjøres større. Ringhofer vil ogsaa foretage denne Forbedring m. fl. Fasbender lovede at sende mig Tegning af Ovnen og Forbindelsen med Kammeret ved Siden af med Damprørene, som jeg ikke forstod. Jeg vil derefter bestille en saadan Maskine. Prisen har jeg glemt (450 fl ?)Der blæses med Damp fra en særskilt Kjedel med 70 (pundtegn) Tryk hvilket Tryk er nødvendigt. Med f. Ex 60 (pundtegn) tager arbeidet den dobbelte Tid.- Om Apparatet kan blive brugbart til store Fade, naar Cokes Ovnen (og Damprør) blive større er uvist.-
Der brygges Kronen Bier, bittert, liig Pilsener 12½ % Balling, sædvanligt Lagerbier 13%, Märzen 14% og dobbelt Märzen 15%, et udmærket fiint Øl, samme Farve som mit men finere i Smag, 4 Maaneder gl. Humlen dertil var dog en Blanding af Saazer, Anscher og Steyrsk. Urten ikke kogt for længe med Humlen.- Til det lettere Øl maa bruges den fineste Humle, da Maltsmagen ikke er overveiende.-Øl til at gjemme falder stærkt igjennem. I de høiere byggede Gjæringskjeldere til Brug om Vinteren ingen Iisbeholder men tilstrækkelige Svømmere. I de dybere Kjeldere med Iisbeholdere x) ved Enden var Temperaturen nu 4 (gradtegn) R. Der hældes paa ved 4 (gradtegn) R Maximum 7°
[På langs af papiret]
x) ogsaa her bruges Svømmere naar det er fornødent.
Øllet pumpes med Mergel directe i Lagerfadene, der er en Sikkerhedsindretning (hvorledes ?) for ikke at sprænge Rør og Slanger naar Hanen lukkes ved Flytning til et andet Fad.
Køllerne efter gl. baiersk Model (tegning) Røgrør under Flagerne. Til det lyse Kronen- og Lagerbier tørres af ved c 45 °Celsius mellem Flagerne til de andre Ølsorter ved 85 à 90° Celsius.
Til de lyse Ølsorter koges ogsaa baade Mæskninger og Humleurt kortere end til de andre Ølsorter.
Dampene fra Mæske- og Urtkjedlerne føres gjennem Rør i en stor liggende Kjedel, Kondensater, en Forvarmer. Svaleapparat af Pricks, dobbelt, hver med 10 Rør. Det var under Rensning, fordi der sætter sig Smuds udenpaa de smaae Urtrør, hvorved Iisforbruget og Tiden mere end fordobles ved Enden af Saisonen.
Alt Vand til Bryggeriet filtreres, fordi der i Spalterne i Klippemassen trænger organiske Slimdele ned til Brønden. Filtrerapparatet bestod af 3 eller 4 Jerncylindre c 1 Alen i Diameter og 4 Metres høie, hvori var et c 3 Metres høit Lag af Brunkul af Størrelse som Nødder, liggende paa en Fletning af Piil. Intet Gruus eller Sand. Rensning omtrent hver 3 Uger. Alle Kjeldere til Malt, Gjæring, Lager hugget ud af Klippen, forstørstedelen ældre Steenbrud, derfor ikke meget regelmæssige. Alt Spildvand fra samtlige Kjeldere maa pumpes op fra Sankbrønden paa forskjellige Steder.-Pumperne gik som det syntes bestandigt. Ogsaa i dette Bryggerie vare Mæske- og Siekar af Træ, men det paatænkes at forandre dem til Jern. Svalebakkerne af Jern.
[paa langs af papiret]
Jeg saae i Schwechat kun 1 Afdeling af Gjæringskjelderen med Iisbeholder, midt paa den ene Side, lukket med Bræder til at aabne. Bliver nu forandret til Mure med PorteVandet pumpes directe op af Borehullerne. Vandstanden i disse temmelig langt nede.Pumperne store derfor dybt nede i en Brønd.
Fakta
PDF
Note
Dansk
FA 2-004-00001, kasse F2
Industriel arkæologi, bryggeriindretning, bryggeriteknologi
