J. C. Jacobsens arkiv

1865-07-24

Afsender

J. C. Jacobsen

Modtager

Laura Jacobsen

Dokumentindhold

J. C. Jacobsen fortæller om sit besøg hos Velten i Marseille og om de mange romerske ruiner i Provence.

Transskription

Avignon. Mandag Aften d. 24 Juli

Kjære Laura!
Af mit større Brev, som jeg dennegang har skrevet til Carl, fordi det nærmest omhandler Oldsager og Brygggeri, vil du erfare, at jeg har været overordentlig tilfreds med mit Besøg i Marseille, navnlig for Bryggeriets Vedkommende og at mine Tanker nu væsentligen ere optagne deraf. Det er derfor ikke synderligt jeg herefter vil kunne fortælle, der kan have Interesse for andre.- Jeg reiste igaar henad Middag fra Marseille til Arles og idag ved samme Tid fra Arles hertil.- I Arles besaa jeg de interessante Ruiner fra Romertiden, navnlig Amphitheatret, som er større end det i Nimes og har adskilligt Eiendommeligt; dernæst Theatret, som vel er i høi Grad ruineret, men dog det største og completteste jeg har seet.-. Der er saa meget af de enkelte Dele bevaret, deriblandt nogle smukke Søiler paa deres Plads, at man med Lethed kan fuldstændiggøre det Hele i Phantasien, naars. 2man kjender Oldtidens Theatre af Skrifter.Jeg besaae ogsaa med stor Opmærksomhed en anden af Arles Mærkværdigheder, nemlig dens for deres Skjønhed priste Quinder. Men, hvad enten det nu var, fordi mine Tanker vare noget øllede eller fordi altfor megen Omtale havde spændt mine Forventninger for høit, nok er det jeg blev stærkt skuffet. Jeg saae ikke en eneste Skjønhed og faae virkelig smukke, men hos Mange var der Elementer til Skjønhed, som ikke findes hos Befolkningen i denne Deel af Frankrig og som gjøre det troligt, hvad der fortælles, at de skulle være Efterkommere af en gammelgræsk Befolkning. Deres Figur er i almindelighed smuk, men hvad der har skaffet dem deres Berømmelse er nærmest deres nydelige og simple Dragt, omtrent som Albanerindernes, men med kort Trøie og Forklæde og med en eiendommelig, nydelig Coiffure, som klæder dem overordentlig godt.- Det traf sig heldigt, at det var Søndag, saa at jeg fik dem at see pyntede paa Promenaderne.- Jeg havde ogsaa i den
 
[Resten af brevet mangler]

Fakta

PDF
Brev
Dansk
Avignon
København
FA 2-021-00056; F7
Rejsebreve, rejsebrev