1867-12-06
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Carl Jacobsen
Dokumentindhold
J. C. Jacobsen skriver igen om begreberne 'karakter' og 'ansvar'. Han beretter endvidere om selskabslivet i København og fortæller hvem, han har besøgt. Bl.a. har han været hos Professor Adolph Jerichau på Charlottenborg og truffet Rasmus Nielsen, Gade, H. C. Andersen, Marstrand og Worsaae.
Transskription
d 6 Decbr 1867
Kjære Carl!
Det er mig kjært af dit Brev fra 30 t Novbr som jeg modtog idag, at see, at der idetmindste er eet Punct, hvori vore Anskuelser mødes, nemlig deri at Du søger en Ansættelse, hvor Du kan have Leilighed til at anvende det Lærte og tilegne Dig det saaledes som man kun gjør det, naar man har Følelsen af et paahvilende Ansvar. Om Indflydelsen paa Characterens Udvikling vil jeg ikke tale, thi det forstaaer Du endnu ikke tilfulde. Jeg har heller ikke Noget at indvende imod at denne Ansættelse gaaer forud for Studiet i England. Dette udtalte jeg allerede i mit forrige Brev, at Du selv bedst maatte kunde beømme. Du vil ogsaa af mit Forrige see, at jeg var belavet paa, at Du ikke strax med Glæde vilde om-fatte den Udsigt til en selvstændig Livsstilling, som jeg stillede i Perspectiv. Dette kan saameget mindre forundre mig, som det har kostet mig selv megen Overvindelse og lang og gjentagen Overveielse at rive mig løs fra Drømmen om en anden Ordning
i hvilken jeg saae Dig som min videnskabelige Medarbeider.- Men nu, efter at mine Øine ere blevne opladte, kan jeg rigtignok ikke andet end undre mig over, at jeg saa har lidt har brugt min Eftertanke og min Erfaring. Den sidste har Du vel ikke, men din Tanke vil dog snart sige Dig, at Du som moden Mand ikke vilde befinde dig heldigt stillet under en Fader, der er vant til at lede og styre Alt efter sin egen Overveielse, især dersom det maatte blive mig forundt at leve og bevare min Aandskraft i en længere Aarrække.Tidligere har jeg neppe dvælet ved denne Betragtning og naar den flygtigt er fremtraadt, har jeg slaaet den hen med den Forestilling, at jeg, naar Du var bleven en fuldmoden Mand og en dygtig Brygger, kunde "trække mig tilbage fra Forretningerne", som det hedder og da nok vilde finde paa en eller anden Beskjæftigelse.- Men jeg indseer nu klart, at jeg ikke er skikket til at trække mig tilbage fra en tænkende styrende Virksomhed og at dette vilde være det Samme, som forsætligt
at gjøre Ende paa mine Dage.- Jeg duer ikke til at sysle. Kun ved en levende Anstrængelse kan min Aands Kraft holdes oppe og af den er Legemets Afhængig.- For Alvor at begynde paa noget Nyt, dertil er jeg nu for gammel. Den Eneste, med hvem jeg har talt om denne Sag - da han spurgte mig derom - Frantz Djørup, undrede sig meget over, at jeg nogensinde havde havt anden Forestilling. Han udtalte i samme Anledning, at "nu maatte Carl da være rigtig glad" hvortil jeg kun kunde svare: "Gud give at Du gjætter rigtigt".-Jeg forstaaer ikke din Uvished om "til hvilket Maal jeg vil opfylde andre Ønsker", thi jeg har dog baade ved Afreisen og senere sagt Dig, at naar Du havde opnaaet den fornødne Dygtighed til at indtræde i en selvstændig Stilling og samtidig erhvervet den fornødne Modenhed og Menneskekundskab - til Dig selv og Andre - saa - men ogsaa først da - kunde jeg med rolighed see Dig tage en for dit hele Liv vigtig Beslutning, uden Frygt for at Du senere skulde fortryde den.-
Disse Betingelser haaber jeg, som jeg sidst sagde Dig, ville være tilstede naar Du har naaet en Alder af 28 Aar og har benyttet dine Lære - og Prøveaar godt saaledes som jeg antydede og som Du ogsaa selv til min Glæde viser stor Lyst til. x)- Naar Du kommer hjem saaledes forberedt og prøvet i Livets Skole har jeg gjentagende sagt Dig, og siger det atter nu, vil og bør jeg lade Dig selv raade for dine Handlinger og iøvrigt hjælpe Dig saavidt jeg formaer til at grundlægge en selvstændig Livsstilling. Af mit forrige Brev, saavelsom af dette vil Du let kunne slutte, at jeg under ingen Omstændigheder kan give mit Samtykke til at din uforstyrrede Udvikling og Prøvelse afbrydes ved et Besøg i Hjemmet før Prøvens Tid er omme. Det vilde være stor Synd imod Dig og
imod en Anden. Lad os derfor ikke tale mere derom.
_________
x) Hvad der er at lære i England af Brygning, Gjæring og Maltning bliver næppe lært paa 1 Aar, endsige paa ½ aar. Det er derfor ligegyldigt paa hvilken aarstid Du begynder.
II
Jeg vilde ikke gjerne skrive før jeg havde modtaget dit Svar paa mit sidste Brev, men jeg havde dog i hvert Fald skrevet i Aften, da din Moders Hoved og Øine ere noget skrøbelige og hun derfor havde anmodet mig om, at lade Dig vide hvor-ledes vi have det.- Hendes nerveuse Hovedpine er som sædvanligt en Følge af Søvnløshed og af den periodiske Uregelmæsighed i Blodets Bevægelse.- Dertil har det ogsaa Bidraget, at vi i den sidste Tid have været meget paa Farten; i forrige Uge hos Lind's, Rothes, M. Djørup's og i denne Uge hos Jerichau's, Vogelius, J. Steenstrups og Fr. Djørups. Jeg var desuden i forrige Uge hos Krieger, hvor jeg som sædvanligt traf Fru Heiberg, hvem jeg havde den Ære at føre til Bords. Det var en høist interessant Aften.
Næsten ligesaa interessant var Aftenen hos Jerichaus i Deres nye Bolig - forhen Thorvaldsens's - paa Charlottenborg. Vi traf der, foruden R. Nielsen, Gade, H. C. Andersen, Marstrand, Worsaae ofl., samt en fransk Kustnerinde, Declamatrice, Madme. Ernst, som foredrog flere Digte
og Stykker af Dramaer paa Fransk. Hun staaer i dramatisk Foredrag fuldkommen ved Siden af de bedste Kunstnerinder paa Theatre francais.- Jeg har ogsaa hørt hende i Casino.- Disse Foredrag have givet min Higen efter atter at begynde paa mine franske Øvelser hos Arland en forøget Styrke og jeg haaber i næste Uge at kunne tage fat derpaa. Jeg kan mærke paa mine franske Breve, som jeg endnu af og til maa skrive, at jeg er gaaet tilbage i Sommer.- Jeg hørte saaledes en Koncert som Foreningen "Fremtiden" gav i det nye zoologiske Museums store Hal.
Den tog sig fortræffeligt ud ved Lys og Hansen vilde have glædet sig ved at see den og høre den Tilfredshed som Alle, der saae den, lagde for Dagen.- Hermed maa jeg slutte. Hilsen fra os Alle
Din hengivne Jacobsen
___
Tak for de lovede Prøver.
Jeg skal sende de forlangte.
i venstre margin]
Fra Gloxin har jeg faaet 4000 (pundtegn) Humle, men endnu ikke prøvet den.
Kjære Carl!
Det er mig kjært af dit Brev fra 30 t Novbr som jeg modtog idag, at see, at der idetmindste er eet Punct, hvori vore Anskuelser mødes, nemlig deri at Du søger en Ansættelse, hvor Du kan have Leilighed til at anvende det Lærte og tilegne Dig det saaledes som man kun gjør det, naar man har Følelsen af et paahvilende Ansvar. Om Indflydelsen paa Characterens Udvikling vil jeg ikke tale, thi det forstaaer Du endnu ikke tilfulde. Jeg har heller ikke Noget at indvende imod at denne Ansættelse gaaer forud for Studiet i England. Dette udtalte jeg allerede i mit forrige Brev, at Du selv bedst maatte kunde beømme. Du vil ogsaa af mit Forrige see, at jeg var belavet paa, at Du ikke strax med Glæde vilde om-fatte den Udsigt til en selvstændig Livsstilling, som jeg stillede i Perspectiv. Dette kan saameget mindre forundre mig, som det har kostet mig selv megen Overvindelse og lang og gjentagen Overveielse at rive mig løs fra Drømmen om en anden Ordning
i hvilken jeg saae Dig som min videnskabelige Medarbeider.- Men nu, efter at mine Øine ere blevne opladte, kan jeg rigtignok ikke andet end undre mig over, at jeg saa har lidt har brugt min Eftertanke og min Erfaring. Den sidste har Du vel ikke, men din Tanke vil dog snart sige Dig, at Du som moden Mand ikke vilde befinde dig heldigt stillet under en Fader, der er vant til at lede og styre Alt efter sin egen Overveielse, især dersom det maatte blive mig forundt at leve og bevare min Aandskraft i en længere Aarrække.Tidligere har jeg neppe dvælet ved denne Betragtning og naar den flygtigt er fremtraadt, har jeg slaaet den hen med den Forestilling, at jeg, naar Du var bleven en fuldmoden Mand og en dygtig Brygger, kunde "trække mig tilbage fra Forretningerne", som det hedder og da nok vilde finde paa en eller anden Beskjæftigelse.- Men jeg indseer nu klart, at jeg ikke er skikket til at trække mig tilbage fra en tænkende styrende Virksomhed og at dette vilde være det Samme, som forsætligt
at gjøre Ende paa mine Dage.- Jeg duer ikke til at sysle. Kun ved en levende Anstrængelse kan min Aands Kraft holdes oppe og af den er Legemets Afhængig.- For Alvor at begynde paa noget Nyt, dertil er jeg nu for gammel. Den Eneste, med hvem jeg har talt om denne Sag - da han spurgte mig derom - Frantz Djørup, undrede sig meget over, at jeg nogensinde havde havt anden Forestilling. Han udtalte i samme Anledning, at "nu maatte Carl da være rigtig glad" hvortil jeg kun kunde svare: "Gud give at Du gjætter rigtigt".-Jeg forstaaer ikke din Uvished om "til hvilket Maal jeg vil opfylde andre Ønsker", thi jeg har dog baade ved Afreisen og senere sagt Dig, at naar Du havde opnaaet den fornødne Dygtighed til at indtræde i en selvstændig Stilling og samtidig erhvervet den fornødne Modenhed og Menneskekundskab - til Dig selv og Andre - saa - men ogsaa først da - kunde jeg med rolighed see Dig tage en for dit hele Liv vigtig Beslutning, uden Frygt for at Du senere skulde fortryde den.-
Disse Betingelser haaber jeg, som jeg sidst sagde Dig, ville være tilstede naar Du har naaet en Alder af 28 Aar og har benyttet dine Lære - og Prøveaar godt saaledes som jeg antydede og som Du ogsaa selv til min Glæde viser stor Lyst til. x)- Naar Du kommer hjem saaledes forberedt og prøvet i Livets Skole har jeg gjentagende sagt Dig, og siger det atter nu, vil og bør jeg lade Dig selv raade for dine Handlinger og iøvrigt hjælpe Dig saavidt jeg formaer til at grundlægge en selvstændig Livsstilling. Af mit forrige Brev, saavelsom af dette vil Du let kunne slutte, at jeg under ingen Omstændigheder kan give mit Samtykke til at din uforstyrrede Udvikling og Prøvelse afbrydes ved et Besøg i Hjemmet før Prøvens Tid er omme. Det vilde være stor Synd imod Dig og
imod en Anden. Lad os derfor ikke tale mere derom.
_________
x) Hvad der er at lære i England af Brygning, Gjæring og Maltning bliver næppe lært paa 1 Aar, endsige paa ½ aar. Det er derfor ligegyldigt paa hvilken aarstid Du begynder.
II
Jeg vilde ikke gjerne skrive før jeg havde modtaget dit Svar paa mit sidste Brev, men jeg havde dog i hvert Fald skrevet i Aften, da din Moders Hoved og Øine ere noget skrøbelige og hun derfor havde anmodet mig om, at lade Dig vide hvor-ledes vi have det.- Hendes nerveuse Hovedpine er som sædvanligt en Følge af Søvnløshed og af den periodiske Uregelmæsighed i Blodets Bevægelse.- Dertil har det ogsaa Bidraget, at vi i den sidste Tid have været meget paa Farten; i forrige Uge hos Lind's, Rothes, M. Djørup's og i denne Uge hos Jerichau's, Vogelius, J. Steenstrups og Fr. Djørups. Jeg var desuden i forrige Uge hos Krieger, hvor jeg som sædvanligt traf Fru Heiberg, hvem jeg havde den Ære at føre til Bords. Det var en høist interessant Aften.
Næsten ligesaa interessant var Aftenen hos Jerichaus i Deres nye Bolig - forhen Thorvaldsens's - paa Charlottenborg. Vi traf der, foruden R. Nielsen, Gade, H. C. Andersen, Marstrand, Worsaae ofl., samt en fransk Kustnerinde, Declamatrice, Madme. Ernst, som foredrog flere Digte
og Stykker af Dramaer paa Fransk. Hun staaer i dramatisk Foredrag fuldkommen ved Siden af de bedste Kunstnerinder paa Theatre francais.- Jeg har ogsaa hørt hende i Casino.- Disse Foredrag have givet min Higen efter atter at begynde paa mine franske Øvelser hos Arland en forøget Styrke og jeg haaber i næste Uge at kunne tage fat derpaa. Jeg kan mærke paa mine franske Breve, som jeg endnu af og til maa skrive, at jeg er gaaet tilbage i Sommer.- Jeg hørte saaledes en Koncert som Foreningen "Fremtiden" gav i det nye zoologiske Museums store Hal.
Den tog sig fortræffeligt ud ved Lys og Hansen vilde have glædet sig ved at see den og høre den Tilfredshed som Alle, der saae den, lagde for Dagen.- Hermed maa jeg slutte. Hilsen fra os Alle
Din hengivne Jacobsen
___
Tak for de lovede Prøver.
Jeg skal sende de forlangte.
i venstre margin]
Fra Gloxin har jeg faaet 4000 (pundtegn) Humle, men endnu ikke prøvet den.
