1869-03-18
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Carl Jacobsen
Dokumentindhold
Om rejseruten for J. C. Jacobsens kommende tur til England og om placeringen af et nyt bryggeri i Danmark.
Transskription
D 18 marts 1869
Kjære Carl!
Jeg har med stor Interesse læst dit Udkast til en Plan for Reisen i England, som vistnok i den Væsentligste kan følges. Reisen derover maa naturligviis skee over Land i smaa Dagsreiser eller med et Par Hviledage i Cølln og Bryssel. Jeg vilde helst gaae over Ostende og opad Themsen, men dersom Søen den Dag er urolig, maa vi gaae over Calais. Paa den Maade troer jeg ikke, at selve Reisen vil anstrenge din Moder synderligt, men Spændingen ved Tanken om at skulle mødes med hendes "Dreng" vil sikkert angribe hendes Nerver og hun vil derfor vistnok trænge til et Par Dages Ro, naar vi ere komne til London. Den legemlige Anstrengelse taaler hun i det Hele bedre end den aandelige, som i større Selskaber, i Theatret, Koncerter.Vi maae derfor vogte os for at overvælde hende med altfor mange og vexlende Indtryk.- Om der end ikke findes Bryggerier udenfor de 3 bekjendte Steder, som ere almindelig bekjendte, har jeg dog troet, at der, navnlig i de store Havnestæder ved Kanalen og paa
Kysterne fandtes Bryggerier af Middelstørrelse hvis Indretning og Drift bedre kunde tages til Mønster end de colossale Bryggeriers. Men der kan jo ikke være tale om, at jeg paa denne Reise kan fare omkring paa saamange forskjellige Steder. Dette vil Du i alt Fald selv kunne gjøre, dersom det kan være til Nytte.- Som jeg i mit sidste Brev skrev, haaber jeg at kunne tiltræde reisen i Begyndelsen af Juni, men dette bliver ogsaa det tidligste Tidspunct, da det vil være muligt. Jeg antager efter dit Brev, at en 6 Ugers Afbrydelse af dine Arbeider paa denne Tid af Aaret ikke vil have nogen Betænkelighed, da Du nu kan forberede Dig derpaa. Da Stegmann og maaske Theilmann komme hertil forinden, gjentager jeg min Paamindelse om ikke at lade Nogen mærke, at Du venter os derover. Selv under Taushedsløfte bør det ikke betroes Nogensomhelst, thi Folk glemmer i et ubevogtet Øieblik altfor let, hvad de skulle fortie.
Med Hensyn til det paatænkte nye Bryggerie, indeholder dit Brev en Mængde værdifulde Oplysninger, som først have sat mig istand til at begynde at ordne mine Tanker. Det er derfor egentlig for tidligt nu strax at tale videre derom, men jeg kan dog ikke lade det være, da disse Tanker beskjæftige mig saameget. Det lader sig ikke gjøre, at begynde et nyt Bryggeri alene med Production af Øl til Export; om det i sin Tid kan udvikles dertil, maa Fremtiden vise. Det heldigste var dersom man kunde faae et Bryggeri, der var i fuld Drift med gangbart Øl og hvortil man sucessive kunde knytte det nye, men intet af Bryggerierne i og ved Kjøbenhavn vilde kunne bruges dertil og de ere heller ikke at faae.
Da jeg ifjor Foraar var paa Cronborg med Fr Djørup, saae jeg fra Taarnet Wibros Bryggeri ligge for mine Fødder, smukt bygget og med smuk Beliggenhed og jeg udtalte da i Stilhed for Frants, at dette maaske kunde blive Noget for Dig, hvilken Tanke ogsaa tiltalte ham meget. Dette Bryggeri troer jeg nok kan
faaes tilkjøbs og det er i god Drift med hvidt Øl og lidt baiersk Øl, der lagres i Cronborgs Kasematter. Det vilde maaskee være den sikkreste og kanskee eneste Maade til hurtigt at komme i Vei og naar der da i Forbindelse med det der Bestaaende var udviklet noget Nyt, der kunde bestaa for sig selv, kunde dette Bryggerie, der kun skulde være et Gjennemgangstrin, atter sælges, eller overdrages i Leie til Andre. Et lignende Bryggeri i fuld Drift, som nok ogsaa kan faaes tilkjøbs, er i Aarhus, men det ligger længere borte fra mig selv, end jeg kunde ønske.- Iøvrigt er Aarhuus en fortræffelig Plads for hele Jyllands Forsyning og for Export til England.
Men det bedste Sted er naturligviis Kjøbenhavn, hvor Afsætning paa Stedet og til alle Sider bedst kan finde Sted, naar man først er kommen i Gang, men dette vil ikke være let, da Koncurrencen allerede er stor.
Dersom den fatale Ildebrand ikke havde berøvet mig de 100,000 rdl, vilde det ikke have havt stor Betænkelighed, om Du ogaa i et Par Aar skulde arbeide med Tab, men nu, da jeg maa laane den største Deel af denne Sum paa Vexler til Kornindkjøb osv, maa jeg være forsigtig og kan ikke hazadere meget og heller ikke skaffe store Capitaler tilveie for det Første. Skal et nyt Bryggeri bygges, med eventuel Udvidelse in mente, maa man have noget lignende, som Vogelius's første Anlæg i Rahbeks Alle, der kostede c 60,000 rdl i Anlægscapital, men han havde Afsætningen fra Brolæggerstræde at støtte sig til og dermed var den største Vanskelighed overvunden.- Dette Bryggeri var indrettet paa at malte og brygge 4000 Tønder Malt, hvorimod mit første Anlæg paa Carlsberg kun var beregnet paa knap 3000 Tønder Malt.
_______
Jeg antager at et nyt Bryggeri maatte begynde - for at faae Noget at bestille -med gangbares. 6Sorter hvidt Øl og ved Siden deraf snarest muligt producere smaae Quantiteter: "Engelsk Øl" (pale Ale, sweet Ale, osv) hvortil der maatte indrettes et særegnt lille Bryggeriapparat paa nogle faaa Tønder Malts Brygning. Et saadant, koldt gjæret, Ale-lignende Øl, ikke for stærkt og ikke for dyrt, er jeg overbeviist om vil finde Indgang, deels her paa Stedet, deels til Forsending til Provindserne, da det ikke vil tabe saameget ved Transport, som det baierske, der kun er sig selv, naar det hver Dag kommer frisk op af den iiskolde Lagerkjelder.
Naar den fornødne Routine var erhvervet, maatte man da vove sig til - i Begyndelsen paa egen Risico - at sende Ale og Porter af passende Styrke længere bort, især med Skibe directe fra Kjøbenhavn, deels til Østersøen, deels til England og de Lande, hvor man drikker engelsk Øl.-
________
Jeg tilstaaer, at mine Forestillinger om Øl og dets Væsen ere komne i høi Grad i
Vildrede ved din Beretning om, at man selv i de fortrinlige Bryggerier i Burton (ogsaa hos Bass ?), henlægger Ale til Export hele Aaret rundt under aaben Himmel, udsat for alle Temperaturens Afvexlinger.Dersom jeg ikke var vis paa, at Du havde været særlig opmærksom paa dette Punct, vilde jeg have troet, at man havde skjult de virkelige Oplagssteder for Dig og at de Fade, Du saae i Gaarden var fyldte med Vand for at udludes osv. - Saa ufatteligt er det for mig, at Øl kan holde sig, der behandles paa denne Maade. Siig mig dog, hvori Du troer at det ligger. Naar mine Lagerkjeldere i tidligere dage kunde stige til 5-6 (gradtegn) R var Øllet om Efteraaret paa Nippet til at blive syrligt og blev det undertiden uagtet den langsomme Undergjæring og al anvendt Omhyggelighed og ifjor blev der jo store Masser af baiersk Øl bedærvet i Tydskland, selv i de bedste Bryggerier!- Og hvor ringe er ikke Forskjellen
imellem Nutidens pale Ale og baiersk Øl, hvad Procentstyrke angaaer?- Hvad er da Grunden til, at det Ene kan holde sig midt i Solheden og det Andet med Nød og Næppe i næsten iiskolde Kjeldere ? Jeg troer, at jeg maa begynde at studere Brygningens Theori aldeles forfra. Talte Du ikke med Dreher om dette vidunderlige Phænomen ? den Haandfuld Humle, der kommes i hvert Fad, kan dog umuligt have saa stor Virkning. Maltets Svovlling af Cokesdampene og Humlens Svovling kan maaskee bidrage noget, men der maa være andre Aarsager.- Dér er i Sandhed noget for Dig at udgrandske!-
Hvori bestaar de Forskjelligheder mellem Gjæringen i Burton og Edinburgh, som Du omtalte at have bemærket og hvorledes foregaaer Eftergjæringen (eller Klaringen) i Burton ? - Ja, der er mange Spørgsmaal, som jeg endnu vilde gjøre, men nu maa jeg slutte for denne Gang.. Skriv snart og lad mig høre dine Tanker om alt dette..
Lev vel! Din Jacobsen
Kjære Carl!
Jeg har med stor Interesse læst dit Udkast til en Plan for Reisen i England, som vistnok i den Væsentligste kan følges. Reisen derover maa naturligviis skee over Land i smaa Dagsreiser eller med et Par Hviledage i Cølln og Bryssel. Jeg vilde helst gaae over Ostende og opad Themsen, men dersom Søen den Dag er urolig, maa vi gaae over Calais. Paa den Maade troer jeg ikke, at selve Reisen vil anstrenge din Moder synderligt, men Spændingen ved Tanken om at skulle mødes med hendes "Dreng" vil sikkert angribe hendes Nerver og hun vil derfor vistnok trænge til et Par Dages Ro, naar vi ere komne til London. Den legemlige Anstrengelse taaler hun i det Hele bedre end den aandelige, som i større Selskaber, i Theatret, Koncerter.Vi maae derfor vogte os for at overvælde hende med altfor mange og vexlende Indtryk.- Om der end ikke findes Bryggerier udenfor de 3 bekjendte Steder, som ere almindelig bekjendte, har jeg dog troet, at der, navnlig i de store Havnestæder ved Kanalen og paa
Kysterne fandtes Bryggerier af Middelstørrelse hvis Indretning og Drift bedre kunde tages til Mønster end de colossale Bryggeriers. Men der kan jo ikke være tale om, at jeg paa denne Reise kan fare omkring paa saamange forskjellige Steder. Dette vil Du i alt Fald selv kunne gjøre, dersom det kan være til Nytte.- Som jeg i mit sidste Brev skrev, haaber jeg at kunne tiltræde reisen i Begyndelsen af Juni, men dette bliver ogsaa det tidligste Tidspunct, da det vil være muligt. Jeg antager efter dit Brev, at en 6 Ugers Afbrydelse af dine Arbeider paa denne Tid af Aaret ikke vil have nogen Betænkelighed, da Du nu kan forberede Dig derpaa. Da Stegmann og maaske Theilmann komme hertil forinden, gjentager jeg min Paamindelse om ikke at lade Nogen mærke, at Du venter os derover. Selv under Taushedsløfte bør det ikke betroes Nogensomhelst, thi Folk glemmer i et ubevogtet Øieblik altfor let, hvad de skulle fortie.
Med Hensyn til det paatænkte nye Bryggerie, indeholder dit Brev en Mængde værdifulde Oplysninger, som først have sat mig istand til at begynde at ordne mine Tanker. Det er derfor egentlig for tidligt nu strax at tale videre derom, men jeg kan dog ikke lade det være, da disse Tanker beskjæftige mig saameget. Det lader sig ikke gjøre, at begynde et nyt Bryggeri alene med Production af Øl til Export; om det i sin Tid kan udvikles dertil, maa Fremtiden vise. Det heldigste var dersom man kunde faae et Bryggeri, der var i fuld Drift med gangbart Øl og hvortil man sucessive kunde knytte det nye, men intet af Bryggerierne i og ved Kjøbenhavn vilde kunne bruges dertil og de ere heller ikke at faae.
Da jeg ifjor Foraar var paa Cronborg med Fr Djørup, saae jeg fra Taarnet Wibros Bryggeri ligge for mine Fødder, smukt bygget og med smuk Beliggenhed og jeg udtalte da i Stilhed for Frants, at dette maaske kunde blive Noget for Dig, hvilken Tanke ogsaa tiltalte ham meget. Dette Bryggeri troer jeg nok kan
faaes tilkjøbs og det er i god Drift med hvidt Øl og lidt baiersk Øl, der lagres i Cronborgs Kasematter. Det vilde maaskee være den sikkreste og kanskee eneste Maade til hurtigt at komme i Vei og naar der da i Forbindelse med det der Bestaaende var udviklet noget Nyt, der kunde bestaa for sig selv, kunde dette Bryggerie, der kun skulde være et Gjennemgangstrin, atter sælges, eller overdrages i Leie til Andre. Et lignende Bryggeri i fuld Drift, som nok ogsaa kan faaes tilkjøbs, er i Aarhus, men det ligger længere borte fra mig selv, end jeg kunde ønske.- Iøvrigt er Aarhuus en fortræffelig Plads for hele Jyllands Forsyning og for Export til England.
Men det bedste Sted er naturligviis Kjøbenhavn, hvor Afsætning paa Stedet og til alle Sider bedst kan finde Sted, naar man først er kommen i Gang, men dette vil ikke være let, da Koncurrencen allerede er stor.
Dersom den fatale Ildebrand ikke havde berøvet mig de 100,000 rdl, vilde det ikke have havt stor Betænkelighed, om Du ogaa i et Par Aar skulde arbeide med Tab, men nu, da jeg maa laane den største Deel af denne Sum paa Vexler til Kornindkjøb osv, maa jeg være forsigtig og kan ikke hazadere meget og heller ikke skaffe store Capitaler tilveie for det Første. Skal et nyt Bryggeri bygges, med eventuel Udvidelse in mente, maa man have noget lignende, som Vogelius's første Anlæg i Rahbeks Alle, der kostede c 60,000 rdl i Anlægscapital, men han havde Afsætningen fra Brolæggerstræde at støtte sig til og dermed var den største Vanskelighed overvunden.- Dette Bryggeri var indrettet paa at malte og brygge 4000 Tønder Malt, hvorimod mit første Anlæg paa Carlsberg kun var beregnet paa knap 3000 Tønder Malt.
_______
Jeg antager at et nyt Bryggeri maatte begynde - for at faae Noget at bestille -med gangbares. 6Sorter hvidt Øl og ved Siden deraf snarest muligt producere smaae Quantiteter: "Engelsk Øl" (pale Ale, sweet Ale, osv) hvortil der maatte indrettes et særegnt lille Bryggeriapparat paa nogle faaa Tønder Malts Brygning. Et saadant, koldt gjæret, Ale-lignende Øl, ikke for stærkt og ikke for dyrt, er jeg overbeviist om vil finde Indgang, deels her paa Stedet, deels til Forsending til Provindserne, da det ikke vil tabe saameget ved Transport, som det baierske, der kun er sig selv, naar det hver Dag kommer frisk op af den iiskolde Lagerkjelder.
Naar den fornødne Routine var erhvervet, maatte man da vove sig til - i Begyndelsen paa egen Risico - at sende Ale og Porter af passende Styrke længere bort, især med Skibe directe fra Kjøbenhavn, deels til Østersøen, deels til England og de Lande, hvor man drikker engelsk Øl.-
________
Jeg tilstaaer, at mine Forestillinger om Øl og dets Væsen ere komne i høi Grad i
Vildrede ved din Beretning om, at man selv i de fortrinlige Bryggerier i Burton (ogsaa hos Bass ?), henlægger Ale til Export hele Aaret rundt under aaben Himmel, udsat for alle Temperaturens Afvexlinger.Dersom jeg ikke var vis paa, at Du havde været særlig opmærksom paa dette Punct, vilde jeg have troet, at man havde skjult de virkelige Oplagssteder for Dig og at de Fade, Du saae i Gaarden var fyldte med Vand for at udludes osv. - Saa ufatteligt er det for mig, at Øl kan holde sig, der behandles paa denne Maade. Siig mig dog, hvori Du troer at det ligger. Naar mine Lagerkjeldere i tidligere dage kunde stige til 5-6 (gradtegn) R var Øllet om Efteraaret paa Nippet til at blive syrligt og blev det undertiden uagtet den langsomme Undergjæring og al anvendt Omhyggelighed og ifjor blev der jo store Masser af baiersk Øl bedærvet i Tydskland, selv i de bedste Bryggerier!- Og hvor ringe er ikke Forskjellen
imellem Nutidens pale Ale og baiersk Øl, hvad Procentstyrke angaaer?- Hvad er da Grunden til, at det Ene kan holde sig midt i Solheden og det Andet med Nød og Næppe i næsten iiskolde Kjeldere ? Jeg troer, at jeg maa begynde at studere Brygningens Theori aldeles forfra. Talte Du ikke med Dreher om dette vidunderlige Phænomen ? den Haandfuld Humle, der kommes i hvert Fad, kan dog umuligt have saa stor Virkning. Maltets Svovlling af Cokesdampene og Humlens Svovling kan maaskee bidrage noget, men der maa være andre Aarsager.- Dér er i Sandhed noget for Dig at udgrandske!-
Hvori bestaar de Forskjelligheder mellem Gjæringen i Burton og Edinburgh, som Du omtalte at have bemærket og hvorledes foregaaer Eftergjæringen (eller Klaringen) i Burton ? - Ja, der er mange Spørgsmaal, som jeg endnu vilde gjøre, men nu maa jeg slutte for denne Gang.. Skriv snart og lad mig høre dine Tanker om alt dette..
Lev vel! Din Jacobsen
