1875-01-25
Afsender
Johanne Luise Heiberg
Modtager
J. C. Jacobsen
Dokumentindhold
Johanne Luise Heiberg har været temmelig syg igen, og hun beder J. C. Jacobsen ikke at fortælle Krieger om det. Garibaldi er i Rom og befolkningen er anspændt. J. C. Jacobsen har igen støttet fru Heiberg, og hun takker ham.
Transskription
Rom d 25 Januar 1875
Kjære Capitain Jacobsen!
I de sidste fjorten Dage, hvor jeg under en italiensk Læges Behandling, paany har maattet holde Sengen, har Deres Billede idelig og idelig staaet for mig, og mer end ti Breve ere i Tankerne skrevne til Dem, efter at Geheime-Etatsraad Krieger har meldt mig det Utrolige, som De i Deres Hjertensgodhed og Genereusitet paany har udviist imod mig. Idet jeg nu altsaa af ganske Hjerte takker Dem, gribes jeg ofte af et Mismod idet jeg spørger mig selv, om jeg vrkelig er værd at offre saa meget paa? De seer, at jeg er mismodig og trænger paany til Deres Nærværelse for at sætte
Mod i mig, som De med saa meget Held gjorde i Chateau d'Oise.
Nu har jeg ikke været ude af mit Sovekammer se d: 2 Januar, men været upasselig snart af Et, snart af et Andet. Det er jo virkelig en slags Tantalus-qualer at vide saa meget stort og skjøndt i Eens umiddelbare Nærhed og dog ikke formaa at naa derhen, man maa opgive det, som om det laae hundrede Mile borte. Min siste uheldige Gang var i Vatikanet midt i December, og siden har jeg været meer eller mindre upasselig. Jeg har ikke nænnet at meddele den gode Krieger hvor syg jeg har været, thi han tager sig det saa nær, og det er jo en Plage, tit at tænke, at denne trofaste Ven gaaer i Sorg og Angst for min Skyld. Derfor beder jeg Dem at tale varsomt til ham om hvad jeg her meddeler Dem. Nu er jeg atter oven Senge,
nu faar vi see hvorlænge dette varer. At det er en Lykke at jeg ikke har været hjemme i denne strænge Vinter, føler jeg med Taknemmelighed, uden at tale om Opholdet paa det ny, fugtige Theater. Baade Cultusministeren og Berner ønskede nu snarest muligt at erfare, om jeg troede atter at kunne indtage min Stilling ved Theatret. I dette Øieblik har jeg ikke mindste Tvivl om, at jeg bør træde tilbage, om for bestandig eller indtil videre vil Tiden vise.
Jeg har derfor nu skrevet hjem, at man ikke maatte gjøre Regning paa mig.
Da jeg ikke i lang Tid har været i Skandinavisk Forening har jeg i den senere Tid ikke seet Den unge Steenstrup, men gjennem andre veed jeg, at ha har det godt. Mine Pigebørn tale undertiden med ham, og han saavel
som de, finde, at her er deiligt at være. Min Opmuntring bestaa i naar de Unge komme hjem, da at see Deres glade Ansigter og høre Beskrivelsen af hvad de see og nyde. I disse Dage er hele Befolkningen her i en sittrende Bevægelse paa Grund af Garibaldis Nærværelse her. Stakkels gamle Mand! Han maa stadig støttes af En ved hver Arm. Kongen forlod Byen da han ventedes hertil. At tænke paa at danne en Republik med dette Folk, det kan man kalde at gaae i Illusioner tilgavns.
Og nu Farvel for denne Gang, kjære Capitain Jacobsen! Gud elsker en glad Giver, og jeg veed og troer at De er en saadan, lad mig da haabe at ikke Alt hvad de har offret paa mig er spilt. I Tankerne trykker jeg Deres Haand og siger Tak! Tak!!
Deres hengivne taknemmelige
Johanne Luise Heiberg.
Kjære Capitain Jacobsen!
I de sidste fjorten Dage, hvor jeg under en italiensk Læges Behandling, paany har maattet holde Sengen, har Deres Billede idelig og idelig staaet for mig, og mer end ti Breve ere i Tankerne skrevne til Dem, efter at Geheime-Etatsraad Krieger har meldt mig det Utrolige, som De i Deres Hjertensgodhed og Genereusitet paany har udviist imod mig. Idet jeg nu altsaa af ganske Hjerte takker Dem, gribes jeg ofte af et Mismod idet jeg spørger mig selv, om jeg vrkelig er værd at offre saa meget paa? De seer, at jeg er mismodig og trænger paany til Deres Nærværelse for at sætte
Mod i mig, som De med saa meget Held gjorde i Chateau d'Oise.
Nu har jeg ikke været ude af mit Sovekammer se d: 2 Januar, men været upasselig snart af Et, snart af et Andet. Det er jo virkelig en slags Tantalus-qualer at vide saa meget stort og skjøndt i Eens umiddelbare Nærhed og dog ikke formaa at naa derhen, man maa opgive det, som om det laae hundrede Mile borte. Min siste uheldige Gang var i Vatikanet midt i December, og siden har jeg været meer eller mindre upasselig. Jeg har ikke nænnet at meddele den gode Krieger hvor syg jeg har været, thi han tager sig det saa nær, og det er jo en Plage, tit at tænke, at denne trofaste Ven gaaer i Sorg og Angst for min Skyld. Derfor beder jeg Dem at tale varsomt til ham om hvad jeg her meddeler Dem. Nu er jeg atter oven Senge,
nu faar vi see hvorlænge dette varer. At det er en Lykke at jeg ikke har været hjemme i denne strænge Vinter, føler jeg med Taknemmelighed, uden at tale om Opholdet paa det ny, fugtige Theater. Baade Cultusministeren og Berner ønskede nu snarest muligt at erfare, om jeg troede atter at kunne indtage min Stilling ved Theatret. I dette Øieblik har jeg ikke mindste Tvivl om, at jeg bør træde tilbage, om for bestandig eller indtil videre vil Tiden vise.
Jeg har derfor nu skrevet hjem, at man ikke maatte gjøre Regning paa mig.
Da jeg ikke i lang Tid har været i Skandinavisk Forening har jeg i den senere Tid ikke seet Den unge Steenstrup, men gjennem andre veed jeg, at ha har det godt. Mine Pigebørn tale undertiden med ham, og han saavel
som de, finde, at her er deiligt at være. Min Opmuntring bestaa i naar de Unge komme hjem, da at see Deres glade Ansigter og høre Beskrivelsen af hvad de see og nyde. I disse Dage er hele Befolkningen her i en sittrende Bevægelse paa Grund af Garibaldis Nærværelse her. Stakkels gamle Mand! Han maa stadig støttes af En ved hver Arm. Kongen forlod Byen da han ventedes hertil. At tænke paa at danne en Republik med dette Folk, det kan man kalde at gaae i Illusioner tilgavns.
Og nu Farvel for denne Gang, kjære Capitain Jacobsen! Gud elsker en glad Giver, og jeg veed og troer at De er en saadan, lad mig da haabe at ikke Alt hvad de har offret paa mig er spilt. I Tankerne trykker jeg Deres Haand og siger Tak! Tak!!
Deres hengivne taknemmelige
Johanne Luise Heiberg.
