J. C. Jacobsens arkiv

1869-12-24

Dokumentindhold

J. C. Jacobsen takker Kogsbølle og sender ham et kulsyreapparat i julegave.

Transskription

Juleaften 1869.

Kjære Herr Kogsbølle
Naar jeg seer hen til hvormeget jeg skylder Dem for den sjældne Nidkjærhed og Dygtighed og den utrættelige Flid, hvormed De i alle Retninger staar mig bi, er det kun en ringe Gjængjæld jeg byder Dem, naar jeg beder Dem som Julegave at modtage mit Kulsyreapparat med Tilbehør samt Beholdningen af Siphons etc. (med Undtagelse af 100 Stk af de couleurte Siphons til mit eget Brug). Dette Apparat har i min Haand kun ringe Værd, men i Deres tvivler jeg ikke paa at det kan blive til Nytte og dermed er Hensigten med dets Anskaffelse paa den ønskeligste Maade opnaaet.
Med det Ønske at Deres private Foretagener maa krones med alt det 

Held, som Deres Dygtighed og Udholdenhed forjætter og at De allerede i det kommende Aar maa faa tilfredsstillende og lovende Resultater deraf, forbliver jeg 

Deres hengivne og 
forbundne
J. C. Jacobsen

Fakta

PDF
Brev
Dansk
København
København
FA 17-004-00005
Kulsyre, Venskab