1877-12-29
Afsender
Elisabeth Jerichau Baumann
Modtager
J. C. Jacobsen
Dokumentindhold
Elisabeth Jerichau Baumann takker J. C. Jacobsen for et julebrev og omtaler ham meget smigrende. Hun beskriver hvorledes, hun har holdt jul i Rom.
Transskription
Roma 29de Dec 1877
Kjære Herr Capt Jacobsen
Man plejer naar man faaer kjærkomne Breve at sige "mange Tak for Brevet" men dernæst faae Breve der modtages der have bragt mere Glæde end Deres elskværdige Skrivelse af 19de Dec der bærer Vidnesbyrd af Deres hele Væsen, det kraftigste fyldigste Udtryk af en i samme Grad betydelig harmonisk udviklet Forstand og dens Tvillingsbroder Villiens Styrke harmonisk parret med et varmt
Hjerte, med Phantasie og Poesie saa sjælden forenet ellers med de andre Egenskaber men som hos Dem igjennem Deres hele Livs Virksomhed, har faaet indfattet [usikker læsning] som Særkjende for Dem. Verden har ofte sat betydelige Mænd Mindesmærker, Deres Priis dog klinger allerede nu medens De fuldkraftig virker i forskjelligste Retninger fra Tusinders Munde, bebudende det Eftermæle som De fortjener i rigeste Maal.
Der er vel næppe noget som har glædet mig mere, som kunne have forhøjet min Juleglæde i aar i
vort elskede Rom, end den Anerkjendelse som De paa saa smuk en Maade har skjænket mig, i Deres Linier.
Deres Brev ankom netop da vor Juletræ skulle tændes, og betragter jeg det som en kjær Julegave, Tak
Jeg vilde have ønsket De havde været tilstede, da Lysene paa Træet tændtes, thi jeg er sikke at De med mineandre danske Gjæster vilde have fornøjet Dem over Træet. Mit Liv er blevet saa rigt paa Glæde tiltrods for det ramme Alvor som har ofte ... det, fordi jeg har omfattet hvad jeg end foretog om det, var stort eller lille, med Kjærlighed.
Hele Hemmeligheden i Livet at ... Forhold Glæde og Lykke er netop Kjærligheden, og den Lykke
har Intet kunet berøve mig, og er det som der tilige stedse giver nye Kræfter og giver Sjælen Mod og Friskhed endog Legemet maae blive ældre og Forholdene for os Kunstnere alle seer Truende ud.
Min Søn manglede den[n]egang ved Juletræet og i Hjemmet "Dagmar" rettere dens Chef og Officererne tillod ham ikke at svigte dem ved deres Juulegilde, og da Harald følte sig Chefen yderst forbunden i det den[n]e havde gjort det muligt at fem af Jerichaus Marmorstatuer kom med, efter at dis[s]es Medtagelse paa Grund af Pladsmangel paa Corvetten maatte nægtes. Harald paatog sig nemlig i Livorno at lede Kassernes Overdragelse til Chefen, saafremt dette maatte blive muligt
og da min Søn følte sig særdeles lykkelig ved den ham personlig af hele Corvettens Officerkorpset udviste Godhed - flere af Officererne vare hans Skolekammerater, saa skiftede vi Telegrammer og gode Juleønsker og tænkte paa hverandre i Kjærlighed fjernt fra hverandre.
Men mit Juletræ skulle De have seet! det bestod af fjorten store viftepalmeblade som jeg havde forenet til et stort Træ, der hævede sig ud fra den hjemlige Gran, som dannede Basis. Den danske Forenings Juuletræ var nemlig højere end
Foreningens Loft, og da Loftet ikke kunne løftes ... maatte de underste Grene afhugges, og hjalp saa at give mig Fornøjelse, ved at pynte mit Træ der saaledes forenede Sydens og Nordens Kjendemærker. Mange smaa Dannebrog, og Roser, og Sommerfugle som jeg selv havde lavet, og Dugdraaber / nemlig stødt Glas som jeg anbragte med Liim paa Blade der i Lysets Glands glimrede tilligemed de Forgyldte Nødder .. udgjorde en phantastisk Heelhed, den eneste Mangel var at de smaae danske Børn i Rom, som vare indbudne udeblev, men saa faaer jeg dem imorgen kl. 7 thi træet blev kun halvt plyndret.
Jeg kunde meddele Cand. Weiss Deres
Hilsen strax, da han ogsaa var blandt de indbudne.
Deres Skaal blev drukken og Deres Betydning for Danmark ihukommet.
Min Søn kom idag hjem fra Livorno. Jeg læste Deres kjære Brev for ham, det er tredie Gang at jeg frydede mig ved dens Læsning. Han takker Dem meget for den tilsendte Vechsel.
Hans største Ønske er Opfyldelse af Haabet, at De maae synes om Opgavens Løsning.
Alt som De betroer i Deres Brev angaaende Billedets Anmeldelse skal efterretteligen efterkomes. Harald agter ifølge Deres Raad sende flere mindre Arbeider
til dette Aars Udstilling.
Min Sofy trives rigtig her i den italiske Sol.
Hun og Broderen ønsker Dem og Deres kjære Frue og Børn et glædeligt Nytaar, hvilke Ønsker jeg tilligemed Haabet at Gud længe maatte bevare Dem for Deres Venner og for Fædrelandet udtaler. Harald tager sig den Frihed selv at skrive.
Nu har det frossen alt i 4 Nætter. Vi vare idag i Villa Borghese. Nej! hvor guddommelig deilig var Solnedgangen og den varme Himels Reflex i Fontainerne og paa Steenegens mørke Stammer, og den nedgaaende Sols Forgylding paa Tossernes Tappe og Arenaen. Roserne saa lidt forknytte ud - de duftede heller ikke mere - og i Skygen var Jordsmonet frossen. Alligevel var hele Naturen Italisk grandios deilig. Jeg maae slutte - højagtelsesfuld
Deres hjertelig hengivne
Elisabeth Jerichau
Kjære Herr Capt Jacobsen
Man plejer naar man faaer kjærkomne Breve at sige "mange Tak for Brevet" men dernæst faae Breve der modtages der have bragt mere Glæde end Deres elskværdige Skrivelse af 19de Dec der bærer Vidnesbyrd af Deres hele Væsen, det kraftigste fyldigste Udtryk af en i samme Grad betydelig harmonisk udviklet Forstand og dens Tvillingsbroder Villiens Styrke harmonisk parret med et varmt
Hjerte, med Phantasie og Poesie saa sjælden forenet ellers med de andre Egenskaber men som hos Dem igjennem Deres hele Livs Virksomhed, har faaet indfattet [usikker læsning] som Særkjende for Dem. Verden har ofte sat betydelige Mænd Mindesmærker, Deres Priis dog klinger allerede nu medens De fuldkraftig virker i forskjelligste Retninger fra Tusinders Munde, bebudende det Eftermæle som De fortjener i rigeste Maal.
Der er vel næppe noget som har glædet mig mere, som kunne have forhøjet min Juleglæde i aar i
vort elskede Rom, end den Anerkjendelse som De paa saa smuk en Maade har skjænket mig, i Deres Linier.
Deres Brev ankom netop da vor Juletræ skulle tændes, og betragter jeg det som en kjær Julegave, Tak
Jeg vilde have ønsket De havde været tilstede, da Lysene paa Træet tændtes, thi jeg er sikke at De med mineandre danske Gjæster vilde have fornøjet Dem over Træet. Mit Liv er blevet saa rigt paa Glæde tiltrods for det ramme Alvor som har ofte ... det, fordi jeg har omfattet hvad jeg end foretog om det, var stort eller lille, med Kjærlighed.
Hele Hemmeligheden i Livet at ... Forhold Glæde og Lykke er netop Kjærligheden, og den Lykke
har Intet kunet berøve mig, og er det som der tilige stedse giver nye Kræfter og giver Sjælen Mod og Friskhed endog Legemet maae blive ældre og Forholdene for os Kunstnere alle seer Truende ud.
Min Søn manglede den[n]egang ved Juletræet og i Hjemmet "Dagmar" rettere dens Chef og Officererne tillod ham ikke at svigte dem ved deres Juulegilde, og da Harald følte sig Chefen yderst forbunden i det den[n]e havde gjort det muligt at fem af Jerichaus Marmorstatuer kom med, efter at dis[s]es Medtagelse paa Grund af Pladsmangel paa Corvetten maatte nægtes. Harald paatog sig nemlig i Livorno at lede Kassernes Overdragelse til Chefen, saafremt dette maatte blive muligt
og da min Søn følte sig særdeles lykkelig ved den ham personlig af hele Corvettens Officerkorpset udviste Godhed - flere af Officererne vare hans Skolekammerater, saa skiftede vi Telegrammer og gode Juleønsker og tænkte paa hverandre i Kjærlighed fjernt fra hverandre.
Men mit Juletræ skulle De have seet! det bestod af fjorten store viftepalmeblade som jeg havde forenet til et stort Træ, der hævede sig ud fra den hjemlige Gran, som dannede Basis. Den danske Forenings Juuletræ var nemlig højere end
Foreningens Loft, og da Loftet ikke kunne løftes ... maatte de underste Grene afhugges, og hjalp saa at give mig Fornøjelse, ved at pynte mit Træ der saaledes forenede Sydens og Nordens Kjendemærker. Mange smaa Dannebrog, og Roser, og Sommerfugle som jeg selv havde lavet, og Dugdraaber / nemlig stødt Glas som jeg anbragte med Liim paa Blade der i Lysets Glands glimrede tilligemed de Forgyldte Nødder .. udgjorde en phantastisk Heelhed, den eneste Mangel var at de smaae danske Børn i Rom, som vare indbudne udeblev, men saa faaer jeg dem imorgen kl. 7 thi træet blev kun halvt plyndret.
Jeg kunde meddele Cand. Weiss Deres
Hilsen strax, da han ogsaa var blandt de indbudne.
Deres Skaal blev drukken og Deres Betydning for Danmark ihukommet.
Min Søn kom idag hjem fra Livorno. Jeg læste Deres kjære Brev for ham, det er tredie Gang at jeg frydede mig ved dens Læsning. Han takker Dem meget for den tilsendte Vechsel.
Hans største Ønske er Opfyldelse af Haabet, at De maae synes om Opgavens Løsning.
Alt som De betroer i Deres Brev angaaende Billedets Anmeldelse skal efterretteligen efterkomes. Harald agter ifølge Deres Raad sende flere mindre Arbeider
til dette Aars Udstilling.
Min Sofy trives rigtig her i den italiske Sol.
Hun og Broderen ønsker Dem og Deres kjære Frue og Børn et glædeligt Nytaar, hvilke Ønsker jeg tilligemed Haabet at Gud længe maatte bevare Dem for Deres Venner og for Fædrelandet udtaler. Harald tager sig den Frihed selv at skrive.
Nu har det frossen alt i 4 Nætter. Vi vare idag i Villa Borghese. Nej! hvor guddommelig deilig var Solnedgangen og den varme Himels Reflex i Fontainerne og paa Steenegens mørke Stammer, og den nedgaaende Sols Forgylding paa Tossernes Tappe og Arenaen. Roserne saa lidt forknytte ud - de duftede heller ikke mere - og i Skygen var Jordsmonet frossen. Alligevel var hele Naturen Italisk grandios deilig. Jeg maae slutte - højagtelsesfuld
Deres hjertelig hengivne
Elisabeth Jerichau
