1880-01-08
Afsender
Laura Jacobsen
Modtager
Elisabeth Jerichau Baumann
Dokumentindhold
Laura Jacobsen sender nytårshilsen til Elisabeth Jerichau, der er kommet til Rom igen.
Transskription
Gl. Carlsberg 8 Januar
1880
Kjære Fru Jerichou
Gudgive det nye Aar maae bringe Dem og Deres megen Glæde, Sundhed og Tilfredsstillelse, af den store Reise, som jo især for Deres Datter maa have saa megen Betydning. Det er saa hyggeligt at vide, Dem sammen med hende, som vist ... forstaaer Dem. Hendes Savn maae være svært, at undvære hendes Mand, og hendesog de smaae Børn.- Hvis jeg ikke havde en vis Sky, for at blotte mine ringe skrive Evner, saa havde jeg for længe siden besvaret Deres venlige Brev. Naar man saa dertil læser, Deres lette aandfulde Sprog saa føler man sig saa tung, og umulig for i mindste Maade at kunne tilfredsstille Dem. Det er den største Grund til min Taushed. Naar De saa med Deres sædvanlige Godmodighed, og Udholdenhed sender mig Stymper nok et af disse Breve, fulde af Kjærlighed og gode
[på langs af papiret]
P. S. Mine Børn have det Gudskelov godt. De bede mig at hilse Dem mange Gange. Endnu en Gang. Vær rask
Ønsker, saa bliver man for varm til at tie længere, Gudskelov at De havde Glæde af Deres Søns m[aleris]ke Komposition: Glæden over Børn[nenes ...] le Frembringelser, er vi Mødres bedste Glæder. Dresden er et herligt Opholdssted, man kan leve den halve Dag i Galleriet. Da vi vare unge anskaffede vi os Dresdener Galleriet i Stolstik [stålstik], og blev derved saa bekjendt med de bedste Malerier; da vi saa kom til Dresden 1851 var det som gamle Bekjendte, og man beholdt Indtrykket af Billedet saa længe, at det først for faae Aar siden at opfriske det. Naturen der er jo ogsaa saa mærkværdig og skjøn. Til Venedig har jeg altid ønsket at kunne komme, men de 2 Gange Jacobsen har været der, har jeg ikke kunnet være med. Der føler man ikke saameget, Manglen paa historiske Kundskaber som i Rom. Jeg har læst en Del om Venedig, og har man saa en Smule Poesi, og Romantik i sin Natur, saa er Venedig det deiligste Sted i Verden; selv om man ikke paa Canale Grande kunde stemme i og sønge "Sante Lucia", som Dem og Deres
Datter. De kjære Fru Jerichau har nu ogsaa af Skaberen faaet en særlig Begavelse, baade til Lands og til Vands, men derfor skal de saa maaske prøves meget. Vi have talt om, hvor svært det maae have været, at gjensee Rom efter den sørgelige Vinter ifjor. Trøst dem ved, at den unge Kunstner ligger der med en Glorie om sit Hoved, han er uskyldig gaaet ind som en af Guds udvalgte, til den himmelske Glæde. Der vil De engang finde ham, fordi De har lidt saa meget, og fordi De har forstaaet at bære Deres Skjæbne sjelden skjøn. Tak kjære Fru Jerichau for det gode Exempel, som De har givet os Quinder.
Jeg haaber at Deres dramatiske Arbeide, ikke maa være Dem berøvet, det vilde dog være alt for harmelig at tænke sig. Min Mand og jeg vare i Søndags i Theatret. Der hilsede vi paa Deres Datter og Holsten Rath.., hun saa smuk, og saa yndig ud.
Det skulde glæde mig meget om min Mand kunde opfylde Deres Ønske, med Hensyn til det omtalte Billede. Han er for Øieblikket stærkt optaget, han beder mig hil-
se Dem, og sige, at han en Gang med det Første, vil tale med Dem i et Brev derom. De kjender ham alt for godt til, at jeg behøver at sige Dem, at jeg aldrig i mindste Maade kunde have nogen Indflydelse paa ham i Retning af Kunst. Der betragter han mig med Rette, som den meget inkompetente. Som jeg her sidder og vil slutte, med en Formaning til Dem om, at være forsigtig og ikke troe, at man til alle Tider kan byde sin gode Konstitution Alt, kommer Professor Frölich, og fortæller os, at De har været meget syg efter den meget interessante, men forfærdelige besværlige Vesuvfart. Jacobsen har en Gang været paa Veien, men han maatte give tabt. Føreren erklærede, at han ikke uden for megen Overanstrængelse vilde kunde naa op til Krateret, han havde haft nogle Dages Ildebefindende, som havde taget en Deel af hans Kræfter. Gid De dog nu kjære Frue, maae være bleven rigtig rask, at ingen slemme Følger skal forstyrre Deres Virksomhed. Med de kjærligste Hilsener til Dem og Fru Læsøe forbliver jeg med Høiagtelse Deres hengivne Laura Jacobsen.
1880
Kjære Fru Jerichou
Gudgive det nye Aar maae bringe Dem og Deres megen Glæde, Sundhed og Tilfredsstillelse, af den store Reise, som jo især for Deres Datter maa have saa megen Betydning. Det er saa hyggeligt at vide, Dem sammen med hende, som vist ... forstaaer Dem. Hendes Savn maae være svært, at undvære hendes Mand, og hendes
[på langs af papiret]
P. S. Mine Børn have det Gudskelov godt. De bede mig at hilse Dem mange Gange. Endnu en Gang. Vær rask
Ønsker, saa bliver man for varm til at tie længere, Gudskelov at De havde Glæde af Deres Søns m[aleris]ke Komposition: Glæden over Børn[nenes ...] le Frembringelser, er vi Mødres bedste Glæder. Dresden er et herligt Opholdssted, man kan leve den halve Dag i Galleriet. Da vi vare unge anskaffede vi os Dresdener Galleriet i Stolstik [stålstik], og blev derved saa bekjendt med de bedste Malerier; da vi saa kom til Dresden 1851 var det som gamle Bekjendte, og man beholdt Indtrykket af Billedet saa længe, at det først for faae Aar siden at opfriske det. Naturen der er jo ogsaa saa mærkværdig og skjøn. Til Venedig har jeg altid ønsket at kunne komme, men de 2 Gange Jacobsen har været der, har jeg ikke kunnet være med. Der føler man ikke saameget, Manglen paa historiske Kundskaber som i Rom. Jeg har læst en Del om Venedig, og har man saa en Smule Poesi, og Romantik i sin Natur, saa er Venedig det deiligste Sted i Verden; selv om man ikke paa Canale Grande kunde stemme i og sønge "Sante Lucia", som Dem og Deres
Datter. De kjære Fru Jerichau har nu ogsaa af Skaberen faaet en særlig Begavelse, baade til Lands og til Vands, men derfor skal de saa maaske prøves meget. Vi have talt om, hvor svært det maae have været, at gjensee Rom efter den sørgelige Vinter ifjor. Trøst dem ved, at den unge Kunstner ligger der med en Glorie om sit Hoved, han er uskyldig gaaet ind som en af Guds udvalgte, til den himmelske Glæde. Der vil De engang finde ham, fordi De har lidt saa meget, og fordi De har forstaaet at bære Deres Skjæbne sjelden skjøn. Tak kjære Fru Jerichau for det gode Exempel, som De har givet os Quinder.
Jeg haaber at Deres dramatiske Arbeide, ikke maa være Dem berøvet, det vilde dog være alt for harmelig at tænke sig. Min Mand og jeg vare i Søndags i Theatret. Der hilsede vi paa Deres Datter og Holsten Rath.., hun saa smuk, og saa yndig ud.
Det skulde glæde mig meget om min Mand kunde opfylde Deres Ønske, med Hensyn til det omtalte Billede. Han er for Øieblikket stærkt optaget, han beder mig hil-
se Dem, og sige, at han en Gang med det Første, vil tale med Dem i et Brev derom. De kjender ham alt for godt til, at jeg behøver at sige Dem, at jeg aldrig i mindste Maade kunde have nogen Indflydelse paa ham i Retning af Kunst. Der betragter han mig med Rette, som den meget inkompetente. Som jeg her sidder og vil slutte, med en Formaning til Dem om, at være forsigtig og ikke troe, at man til alle Tider kan byde sin gode Konstitution Alt, kommer Professor Frölich, og fortæller os, at De har været meget syg efter den meget interessante, men forfærdelige besværlige Vesuvfart. Jacobsen har en Gang været paa Veien, men han maatte give tabt. Føreren erklærede, at han ikke uden for megen Overanstrængelse vilde kunde naa op til Krateret, han havde haft nogle Dages Ildebefindende, som havde taget en Deel af hans Kræfter. Gid De dog nu kjære Frue, maae være bleven rigtig rask, at ingen slemme Følger skal forstyrre Deres Virksomhed. Med de kjærligste Hilsener til Dem og Fru Læsøe forbliver jeg med Høiagtelse Deres hengivne Laura Jacobsen.
