1867-12-22
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Carl Jacobsen
Dokumentindhold
J. C. Jacobsen er skuffet over Carls mangel på taknemmelighed og manglende evner til at udtrykke kærlighed. I efterskriftet omtaler J. C. en uheldig episode i Rom på deres fælles rejse i 1862.
Transskription
d 22 Decbr 1867
Kjære Carl!
Uagtet jeg, som mine Breve viser, var belavet paa, at den Plan for din Fremtid, som jeg meddelte dig, ikke strax vilde falde i din Smag, fordi Du havde tænkt dig ind i en anden, saa havde jeg dog ventet at høre en Erkjendelse af det for dig Tilfredstillende i Udsigten til i en Alder af 28Aar at kunne blive din egen Mand og selv at blive Herre over din Fremtid, ja, jeg havde ventet at høre en Yttring af Taknemmelighed, men jeg veed jo at, at dette er den svage Side i din Characteer, som jeg ikke vil dvæle ved, da jeg ikke kan rette den; det maa Livet og dets Prøvelser gjøre.- Jeg stoler paa, at naar Du er bleven 28 Aar og har brugt Mellemtiden godt, saa vil din Forstand være saa modnet, at Du vil nogenlunde
forstaae Dig selv og mig og indsee hvad der virkelig har været til din sande Tarv. Nu kan det ikke Nytte at tale mere om den Sag.- Hvad din Ansættelse i en tjenende Stilling angaaer, kan jeg kun gjentage, at det deels maa beroe paa din egen Bevidsthed om din erhvervede Indsigt og Dygtighed til at lede Andres Arbeider at bedømme Tidspunctet naar Du kan paatage Dig en saadan Tjeneste, deels paa Leiligheden som gives Dig til at opnaae den. Jeg anseer det fremdeles for heldigt at Du først lærte Alt hvad Du maa lære medens Du har Tiden til din Raadighed paa denne Udlandsreise, for at Du kan være i Besiddelse af den fornødne Modenhed og Overblik og jeg saae derfor helst at din Læretid i England gik forud, og at din Tjenestetid faldt der, men dersom der forinden tilbyder sig en gunstig
Leilighed til at faae en Tjeneste, selv en subaltern, bør Du vistnok ikke lade den gaae fra Dig.- I denne Henseende ville de Mænd, hos hvem Du har lært, Navnlig Ehrhard og Sedlmayr, jo bedst kunne raade og hjælpe Dig med deres Anbefalinger.
Sedlmayr har jo især et anseet Navn, ikke alene i Tydskland, men ogsaa i Frankrig og Schweitz. Maaske kan Bourgeois ogsaa være Dig til Nytte i Elsass og Nordfrankrig, skjøndt han jo rigtignok ikke er istand til at bedømme hvad Du kan paatage dig. Paa god Villie fra hans Side vil det ikke mangle. Fra Gloxin har jeg en venlig hilsen til Dig, men han kan neppe være Dig til Nytte i denne Sag.- Fra de fleste af vore Venner har jeg ligeledes venlige Hilsener at bringe Dig. De udtale Alle de Største Forventninger om den Udvikling som de "ualmindelig gunstige Forhold", hvorunder Du har Leilighed til at uddanne Dig, vil bringe og den Glæde, jeg vil have deraf.. At disse Forventninger maae gaae i Opfyldelse, er ogsaa mit inderlige Ønske og kjæreste Haab.- Dette være min Hilsen til den forestaaende Juul, som jeg iøvrigt Haaber Du maa tilbringe paa en behagelig Maade i din fortræffelige unge Vens Selskab. Bring ham min venlige Hilsen
Lev vel!
din hengivne
Jacobsen
Efterskrift.
Uagtet jeg veed, at Du ikke holder meget af moralske Betragtninger og at disse derfor som oftest forfeile deres tilsigtede Maal, anseer jeg det dog for min Pligt, at gjøre Dig opmærksom paa Feil og Svagheder, som Du blot behøver at faae Øiet op for, for at ville aflægge Dem.- Der er derfor ingen Grund til at beklage, at jeg ikke har glemt hine Aftener i Rom, thi en saadan Scene paa dette Sted og under vort daværende, fortrolige og lyksalige Samliv var saa paafaldende, at enhver maatte forbauses derover og indsee, at en saadan Raptus ikkun kunde fremkomme hvor der var en særdeles stærk Disposition tilstede til at raissonere over hvad andre gjøre; til at ville gjøre sin Mening gjældende og til at blive ubehagelig, naar dette ikke lykkes. Naar Du har lært at analysere Dit eget Hjerte og Sind vil Du finde disse Tilbøieligheder stærkt udviklede.
Det er denne Disposition som i afvigte Sommer er fremtraadt i den sørgelige Skikkelse af
Tværhed og Vrangvilie, ja, Bitterhed med din egen Fader; men saa sørgeligt og foruroligende, som dette har været, saa vilde dette have voldt endnu langt større Bekymring, dersom jeg ikke havde Grund til at troe, at denne Din Adfærd var Følgen af hiin ubevidste og maaske medfødte Disposition,thi dersom i Forbindelse med Levninger af det forkjælede Barns Unoder, thi dersom dette ikke havde været Kilden, vilde Din Færd jo have vidnet om et andet Hjerte og denne Tanke er altfor frygtelig til at jeg kan give den Rum.-
Gid dine Øine nu maae blive opladte, saa at du kan see Bjelken i dit eget Øiet og vedkjende hvormeget dit Hjerte og dit Sind endnu staar tilbage i - Kjærlighed!
Din
J
Kjære Carl!
Uagtet jeg, som mine Breve viser, var belavet paa, at den Plan for din Fremtid, som jeg meddelte dig, ikke strax vilde falde i din Smag, fordi Du havde tænkt dig ind i en anden, saa havde jeg dog ventet at høre en Erkjendelse af det for dig Tilfredstillende i Udsigten til i en Alder af 28Aar at kunne blive din egen Mand og selv at blive Herre over din Fremtid, ja, jeg havde ventet at høre en Yttring af Taknemmelighed, men jeg veed jo at, at dette er den svage Side i din Characteer, som jeg ikke vil dvæle ved, da jeg ikke kan rette den; det maa Livet og dets Prøvelser gjøre.- Jeg stoler paa, at naar Du er bleven 28 Aar og har brugt Mellemtiden godt, saa vil din Forstand være saa modnet, at Du vil nogenlunde
forstaae Dig selv og mig og indsee hvad der virkelig har været til din sande Tarv. Nu kan det ikke Nytte at tale mere om den Sag.- Hvad din Ansættelse i en tjenende Stilling angaaer, kan jeg kun gjentage, at det deels maa beroe paa din egen Bevidsthed om din erhvervede Indsigt og Dygtighed til at lede Andres Arbeider at bedømme Tidspunctet naar Du kan paatage Dig en saadan Tjeneste, deels paa Leiligheden som gives Dig til at opnaae den. Jeg anseer det fremdeles for heldigt at Du først lærte Alt hvad Du maa lære medens Du har Tiden til din Raadighed paa denne Udlandsreise, for at Du kan være i Besiddelse af den fornødne Modenhed og Overblik og jeg saae derfor helst at din Læretid i England gik forud, og at din Tjenestetid faldt der, men dersom der forinden tilbyder sig en gunstig
Leilighed til at faae en Tjeneste, selv en subaltern, bør Du vistnok ikke lade den gaae fra Dig.- I denne Henseende ville de Mænd, hos hvem Du har lært, Navnlig Ehrhard og Sedlmayr, jo bedst kunne raade og hjælpe Dig med deres Anbefalinger.
Sedlmayr har jo især et anseet Navn, ikke alene i Tydskland, men ogsaa i Frankrig og Schweitz. Maaske kan Bourgeois ogsaa være Dig til Nytte i Elsass og Nordfrankrig, skjøndt han jo rigtignok ikke er istand til at bedømme hvad Du kan paatage dig. Paa god Villie fra hans Side vil det ikke mangle. Fra Gloxin har jeg en venlig hilsen til Dig, men han kan neppe være Dig til Nytte i denne Sag.- Fra de fleste af vore Venner har jeg ligeledes venlige Hilsener at bringe Dig. De udtale Alle de Største Forventninger om den Udvikling som de "ualmindelig gunstige Forhold", hvorunder Du har Leilighed til at uddanne Dig, vil bringe og den Glæde, jeg vil have deraf.. At disse Forventninger maae gaae i Opfyldelse, er ogsaa mit inderlige Ønske og kjæreste Haab.- Dette være min Hilsen til den forestaaende Juul, som jeg iøvrigt Haaber Du maa tilbringe paa en behagelig Maade i din fortræffelige unge Vens Selskab. Bring ham min venlige Hilsen
Lev vel!
din hengivne
Jacobsen
Efterskrift.
Uagtet jeg veed, at Du ikke holder meget af moralske Betragtninger og at disse derfor som oftest forfeile deres tilsigtede Maal, anseer jeg det dog for min Pligt, at gjøre Dig opmærksom paa Feil og Svagheder, som Du blot behøver at faae Øiet op for, for at ville aflægge Dem.- Der er derfor ingen Grund til at beklage, at jeg ikke har glemt hine Aftener i Rom, thi en saadan Scene paa dette Sted og under vort daværende, fortrolige og lyksalige Samliv var saa paafaldende, at enhver maatte forbauses derover og indsee, at en saadan Raptus ikkun kunde fremkomme hvor der var en særdeles stærk Disposition tilstede til at raissonere over hvad andre gjøre; til at ville gjøre sin Mening gjældende og til at blive ubehagelig, naar dette ikke lykkes. Naar Du har lært at analysere Dit eget Hjerte og Sind vil Du finde disse Tilbøieligheder stærkt udviklede.
Det er denne Disposition som i afvigte Sommer er fremtraadt i den sørgelige Skikkelse af
Tværhed og Vrangvilie, ja, Bitterhed med din egen Fader; men saa sørgeligt og foruroligende, som dette har været, saa vilde dette have voldt endnu langt større Bekymring, dersom jeg ikke havde Grund til at troe, at denne Din Adfærd var Følgen af hiin ubevidste og maaske medfødte Disposition,
Gid dine Øine nu maae blive opladte, saa at du kan see Bjelken i dit eget Øiet og vedkjende hvormeget dit Hjerte og dit Sind endnu staar tilbage i - Kjærlighed!
Din
J
