1881-08-17
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Edvard Holm
Dokumentindhold
Om prioriteringen af Carlsberfondets midler. Frederiksborg Slot har den højeste. J. C. Jacobsen skriver endvidere om sine tanker med hensyn til indretningen af samlingen.
Transskription
d 17 de August 1881.
Hr Professor Holm
Det har glædet mig meget at see af Deres Brev, at Deres Opfattelse af de forskjellige under Carlsbergfondet hørende Institutioners Krav stemmer saa godt med mine, at De netop er blevet staaende ved den samme Tvivl som jeg, nemlig om man bør dele de nye Bidrag i
10.000 til Laboratoriet
20,000 til Afdeling B
20,000 til Museet
eller
10.000 til L
15,000 til B
25,000 til M
Jeg tænkte ogsaa først paa det første Alternativ, men blev senere mere tilbøielig til at foreslaae det andet fordi
1 Museet maa stilles aldeles uafhængigt for alle kommende Tider af Bevillingsmagten og altsaa kunne udrede Gagering til
2 en særlig Museumsinspecteur, der ganske kan offre sig for denne Virksomhed og drage Omsorg for og søge at finde Gjenstande til Museets Formering. Ligeledes maa der antages og lønnes
3. ogsaa Kustoder til Assistance vedForeviisninger, deels de Dage, hvor Museet staar aabent for Alle (vel et Par Gange ugentlig i Sommermaanederne og en stor Deel af Dagen, da Nogle komme tidligt og andre senere med Jernbanen) deels de øvrige Dage da enhver Tilreisende bør kunne faae Adgang baade Formiddag og Eftermiddag.
4. Museet maa ikke alene kunne vedligeholde Museumsgjenstande men ogsaa vedligeholde og fornye Localernes Udstyring i Tidernes Løb.
5. Det maa, som sagt, ogsaa kunne omdanne de raae Rum i øverste Etage til Museumslocaler med Udstyring af Lofter, Gulve og
i samme Stil, som de andre Etager. Hertil antager jeg at der vil medgaae mindst 1/3 af hvad de 3 andre Etager have kostet (over 400,000 Kroner) thi vel er øverste Etage lidt lavere, men det er kun Væggene, som derved blive noget billigere og derimod har den nederste Etage, som er hvælvet med Stengulv og hvoraf "Rosen" ("Ridderstuen") er restaureret af Lotteriindtægten, været billigere end de 2 andre.Jeg troer derfor at man for øverste Etage maa regne paa en Udgift af over 130,000 Kroner, især naar man ikke har en Meldahl til at lede Arbeidet. Men denne Udgift vil og bør efter min Mening først komme efterhaanden i Løbet af en lang Aarrække, og ikke før der bliver Brug for flere Localer til Fremstilling af senere Generationers Historie og den aarlige Henlægning til dette Brug behøver derfor neppe at være større end de af den calculerede 7 à 8000 Kr eller vel snarere mindre.
6. Til Anskaffelse af Historiemalerier og Portraiter, samt Statuer og Basreliefs burde der saasnart der findes dertil egnede Kunstnere anvendes ret betydelig, for at Museet snart kan faae et fyldigere Indhold end Værelsernes Decoration. Faaer Museet ikke et saadant Indhold en nær Fremtid kan man risikere, at der opstaaer Lyster til at benytte de smukke Localer til andet Brug x) (x Jeg kan ikke forstaae hvorfor Meldahl ikke har været at bevæge til at følge Worsaaes Exempel paa Rosenborg, hvor han har tilmuret alle Kaminer og deels tilmuret, deels borttaget Skorstenene.)
7. Det samme gjælder om Erhvervelsen af andre Museumsgjenstande. Naar vi kunne faae en Inspecteur som Lehmeyer vil det være meget ønskeligt at benytte hans ualmindelige Evner til at finde og samle Meubler og Huusgeraad o. desl. og dermed at bøde paa Tomheden i Localerne. Der kan ogsaa behøvs en
8. heel Deel til Afstøbninger af Ligstene, o.desl. i Gibs og i Galvanoplastik, blandt hvilke jeg sværmer for de 3 Rantzaurs
Rustninger i Ambraser Samlingen Wien osvMaae vi med Hensyn til egentlige Historiemalerier have Taalmodighed indtil der opstaaer flere Kunstnere end Bloch, ligger det mig paa Hjerte, at vi strax søge at skaffe Museet et interessant og værdifuldt Indhold i de Retninger, hvor det kun kommer an paa Pengemidler.
Derfor er jeg mest stemt for at tillægge Museet en rigelig Deel af de Midler, som strax blive disponible og derimod at tillægge de andre Afdelinger, A og B, en større Deel af min tetamentariske Disposition, men jeg frygter paa den anden Side for at Videnskabernes Selskab ikke skal synes godt om, at Museet nu bliver øiensynligt saa stærkt begunstiget.
Jeg er derfor meget ilde tilmode over at de andre Medlemmer af Fondets Direction og deriblandt Madvig ere fraværende og at jeg neppefaaer nogen af Dem i Tale, før jeg reiser næste Torsdag, men derved er jo Intet at gjøre.
Med Hensyn til Deres Slutningsbemærkning om at undgaae et nyt Gavbrev med Prioritet i Carlsberg, maa jeg betroe Dem, at jeg netop maa benytte Formen af en Prioritet for at den Gave, som mit Testament skal omfatte, ikke skal være større end at jeg efter Loven har Ret til uden at behøve Nogens Samtykke at give carlsberg bort. Om et Tillæg til Fundatsen kan undgaaes, naar jeg giver en Prioritet med forandret Fordeling mellem A. B. og C. forekommer mig tvvlsomt
Deres hengivne og forbundne
J. C. Jacobsen
Hr Professor Holm
Det har glædet mig meget at see af Deres Brev, at Deres Opfattelse af de forskjellige under Carlsbergfondet hørende Institutioners Krav stemmer saa godt med mine, at De netop er blevet staaende ved den samme Tvivl som jeg, nemlig om man bør dele de nye Bidrag i
10.000 til Laboratoriet
20,000 til Afdeling B
20,000 til Museet
eller
10.000 til L
15,000 til B
25,000 til M
Jeg tænkte ogsaa først paa det første Alternativ, men blev senere mere tilbøielig til at foreslaae det andet fordi
1 Museet maa stilles aldeles uafhængigt for alle kommende Tider af Bevillingsmagten og altsaa kunne udrede Gagering til
2 en særlig Museumsinspecteur, der ganske kan offre sig for denne Virksomhed og drage Omsorg for og søge at finde Gjenstande til Museets Formering. Ligeledes maa der antages og lønnes
3. ogsaa Kustoder til Assistance vedForeviisninger, deels de Dage, hvor Museet staar aabent for Alle (vel et Par Gange ugentlig i Sommermaanederne og en stor Deel af Dagen, da Nogle komme tidligt og andre senere med Jernbanen) deels de øvrige Dage da enhver Tilreisende bør kunne faae Adgang baade Formiddag og Eftermiddag.
4. Museet maa ikke alene kunne vedligeholde Museumsgjenstande men ogsaa vedligeholde og fornye Localernes Udstyring i Tidernes Løb.
5. Det maa, som sagt, ogsaa kunne omdanne de raae Rum i øverste Etage til Museumslocaler med Udstyring af Lofter, Gulve og
i samme Stil, som de andre Etager. Hertil antager jeg at der vil medgaae mindst 1/3 af hvad de 3 andre Etager have kostet (over 400,000 Kroner) thi vel er øverste Etage lidt lavere, men det er kun Væggene, som derved blive noget billigere og derimod har den nederste Etage, som er hvælvet med Stengulv og hvoraf "Rosen" ("Ridderstuen") er restaureret af Lotteriindtægten, været billigere end de 2 andre.Jeg troer derfor at man for øverste Etage maa regne paa en Udgift af over 130,000 Kroner, især naar man ikke har en Meldahl til at lede Arbeidet. Men denne Udgift vil og bør efter min Mening først komme efterhaanden i Løbet af en lang Aarrække, og ikke før der bliver Brug for flere Localer til Fremstilling af senere Generationers Historie og den aarlige Henlægning til dette Brug behøver derfor neppe at være større end de af den calculerede 7 à 8000 Kr eller vel snarere mindre.
6. Til Anskaffelse af Historiemalerier og Portraiter, samt Statuer og Basreliefs burde der saasnart der findes dertil egnede Kunstnere anvendes ret betydelig, for at Museet snart kan faae et fyldigere Indhold end Værelsernes Decoration. Faaer Museet ikke et saadant Indhold en nær Fremtid kan man risikere, at der opstaaer Lyster til at benytte de smukke Localer til andet Brug x) (x Jeg kan ikke forstaae hvorfor Meldahl ikke har været at bevæge til at følge Worsaaes Exempel paa Rosenborg, hvor han har tilmuret alle Kaminer og deels tilmuret, deels borttaget Skorstenene.)
7. Det samme gjælder om Erhvervelsen af andre Museumsgjenstande. Naar vi kunne faae en Inspecteur som Lehmeyer vil det være meget ønskeligt at benytte hans ualmindelige Evner til at finde og samle Meubler og Huusgeraad o. desl. og dermed at bøde paa Tomheden i Localerne. Der kan ogsaa behøvs en
8. heel Deel til Afstøbninger af Ligstene, o.desl. i Gibs og i Galvanoplastik, blandt hvilke jeg sværmer for de 3 Rantzaurs
Rustninger i Ambraser Samlingen Wien osvMaae vi med Hensyn til egentlige Historiemalerier have Taalmodighed indtil der opstaaer flere Kunstnere end Bloch, ligger det mig paa Hjerte, at vi strax søge at skaffe Museet et interessant og værdifuldt Indhold i de Retninger, hvor det kun kommer an paa Pengemidler.
Derfor er jeg mest stemt for at tillægge Museet en rigelig Deel af de Midler, som strax blive disponible og derimod at tillægge de andre Afdelinger, A og B, en større Deel af min tetamentariske Disposition, men jeg frygter paa den anden Side for at Videnskabernes Selskab ikke skal synes godt om, at Museet nu bliver øiensynligt saa stærkt begunstiget.
Jeg er derfor meget ilde tilmode over at de andre Medlemmer af Fondets Direction og deriblandt Madvig ere fraværende og at jeg neppefaaer nogen af Dem i Tale, før jeg reiser næste Torsdag, men derved er jo Intet at gjøre.
Med Hensyn til Deres Slutningsbemærkning om at undgaae et nyt Gavbrev med Prioritet i Carlsberg, maa jeg betroe Dem, at jeg netop maa benytte Formen af en Prioritet for at den Gave, som mit Testament skal omfatte, ikke skal være større end at jeg efter Loven har Ret til uden at behøve Nogens Samtykke at give carlsberg bort. Om et Tillæg til Fundatsen kan undgaaes, naar jeg giver en Prioritet med forandret Fordeling mellem A. B. og C. forekommer mig tvvlsomt
Deres hengivne og forbundne
J. C. Jacobsen
