J. C. Jacobsens arkiv

1878-09-01

Dokumentindhold

J. C. Jacobsen giver Barfod tilsagn om alligevel at ville støtte renoveringen af Aalborg Kloster med 2000 kr.

Transskription

Carlsberg d 1st Septembr 78
3/9 til ham 

Herr Hospitalsforstander Barfod
I Aalbog

Jeg har tilvisse nu og i det kommende Aar fuldt Brug for alle de contante Midler jeg kan disponere over og mere til og jeg har derfor i længere Tid været nødsaget til at svare ubetinget Nei! til alle Anmodninger om Bistand, som idelig rettes til mig. Det Foretagende, hvis Sag De med saa megen Varme taler, har imidlertid i mine Øine saa stor Interesse, at jeg ikke ganske kan modstaae Fristelsen til at gjøre 

Brud paa den Regel, jeg har været nødt til at foreskrive mig og i dette Tilfælde at gjøre en Undtagelse.
Jeg tilsiger Dem altsaa hermed at bidrage til den af Dem omtalte Udsmykning af den gamle Bygnings Indre til Beløb af 2000 Kroner, som jeg en af de første Dage skal tilstille Dem.-
Jeg haaber at der dog er saa megen Sands for historiske Minder hos Deres Medborgere i Aalborg at disse ville tilveiebringe det Manglende, saa at De kan faae den Glæde og Tilfredsstillelse af Deres nidkjære Virksomhed i denne Sag som De fortjener.

Med særdeles Agtelse
J. C. Jacobsen

Omtalte genstande

Fakta

PDF
Brev
Dansk
København
Aalborg
Aalborg Stiftshospital / Aalborg Klosters arkiv. Aalborg Stadsarkiv. Arkivnr. A2204, lb. nr. 207, 1877-1879 - Korrespondance
Aalborg Kloster, Mæcenvirksomhed