1864-11-20

 Den 20 November 1864
Kjære Carl!
Lad os begynde denne Gjerning i Guds Navn, gid Du maae have en levende Følelse af Guds Nærværelse hos Dig; gid Du maatte kunde bede din Gud at hjelpe Dig. Prøv der paa ingen alvorlig Gjerning er for ringe for Gud, at lægge sin almægtige Kraft i. Lykkes Gjerningen kun halvt, naar vi have en Følelse af Guds Bistan, trættes vi ikke, Utolmodigheden faaer ikke fuldkommen Magt med os. Hvor af kommer det vel, at Mennesket faaer undertiden en overnaturlig Kraft til at bære mange store Sorger ? Mennesket bliver i Bønnen Gud lig og er det kun de faae Minutter den varer, efterlader den dog en Tro, et Haab, en Kraft som intets. 2Menneske formaaer at Rokke. Vi faae en Fornemmelse af den høieste Salighed, som ingen anden Følelse kan maale sig med.  Videnskaben og Kunst, er det skjonne i Verden, men Troen er det Skjønneste og det mægtigste, den forandre det utaaleligste til en let Byrde.Gjentag Verset i din Psalmebog, som Pouli skrev. Der er neppe nogen Dag jeg jo maae sige som Evald
Herre Jesu forund mig Lise og Romen revser Du mig med Smerte, Da lær mig at haabe at bede at tro,O Jesu ! opfyld Du mit Hjerte.
Og saa kommer Freden i Sjæl og Sind, og at det Store bliver smaat, og for Intet at bære.Gid Du vilde høre min Bøn.- Min første min daglige Bøn til Gud er at han vil bøie din Schæl og Tankke mod sig, thi da kans. 3der først komme Noget ud af din Gjerning, og alle de Goder Du eier, han blive dig til Velsignelse Naar du beder om dem og med Tak modtager dem. Thi da først tør du kalde dig en Christen, og da først kan du føle sand Lykke.
Din Moder