J. C. Jacobsens arkiv

1869-09-13

Afsender

Carl Jacobsen

Modtager

J. C. Jacobsen

Dokumentindhold

Om indkøb af forskelligt bryggeriudstyr.

Transskription


 
Edin... le 13 7bre 1869
Allerførst må jeg meddele at jeg har kjøbt et Flaske-aftapningsapparat til 6 flasker ved dobbelt sæt rør (til halv og heelflasker). Dernæst har jeg bestilt en vægt med inddeling efter danske (pundtegn) kjøbt en skruenøgle med vilkårlig selv...(self-adjusting) åbning - og bestilt et Steels apparat hos Dicson & Wellsh, hvilket skal være færdig om 14 dage så at det kan gaae med skibet fra Leith den 30te Septmber. Alle sagerne pakkes sammen for at gjøre fragten billigere. Jeg har også bestilt et thermometer men da jeg har et par glassager at sende hjem vil jeg sende det samlet. Frøken Berthelsens bøger ere hos mig og skulle blive sendte tilbage.Jeg var i uvished om jeg skulde bestille Steels apparat med skrue (som Du foreslog) eller (minustegn), og jeg rådførte mig derfor med vekommmende. Apparatet i Abbey har blot denne skrue fordi det er sat ind senere og man ønskede at føre mæskningen ud til midten af karret. Gamle Thomson og William Th sagde begge at de under alle omstændigheder ikke var til nytte og jeg mindes heller ikke
s. 2
at have set de(t i no)get af de bryggerier som jeg har besøgt. Andrew Th. sagde at den dog gjorde nytte ved at holde mæskningen noget tilbage i apparatet hvorved man fik eensformigere mæskning i det ellers mæskningen i enkelte øieblikke kunde styrte for rask ud og i andre ikke løbe så hurtigt som ønskeligt.Dette synes ganske sandsynligt men da M. Welsh erklærede at man allevegne var tilfredse med det simple apparat og at der kun var ét eneste (foruden Abbeys) opsat med skrue, valgte jeg at følge hans råd ogbestilte det uden skrue. Dertil havde jeg nemlig endnu en grund. Apparatet er vanskeligt at holde reent og det er at stor vigtighed at det altid er reent.I Abbeys apparat sidder der altid store skorper af mæskningen indvendig fra den ene dag til den anden og det vilde virkelig være temmelig vidtløftigt at rense det fuldkomment netop på grund af skruen. er der derimod ingen skrue kan man føre en børste på en stang derind og således let rense det fra enden aaf.Det bliver af de opgivne dimensioner og til den nævnte priis 16 (pundtegn) sterl heelt af kobber.På mit spørgsmål om man i Abbey ikke havde gjort endnu bedre i at lave forlængelsen med skruen af samme construction som det egentlige apparat og altså uden skrue da man jo derved vilde have mæskningen såmegt bedre gjennemarbeidet svarede Thomson
s. 3
Nei det var netop hvad man ikke ønskede, ligeså vel som mæskningen ikke burde være for lidt gjennemarbeidet så at enkelte partikler lodes tørre ligeså lidt burde den være altfor stærkt gjennemarbeidet; det var det bedste når den blot var blødt heeltigjennem. Urten løb ellers ikke villigt fra og blev ikke smuk. Efter vore erfaringer fra bayersk mæskning lyder dette som ...., men det er dog værd at lægge mærke til. Ve den tynd mæskning som Table-beer, Pale -Ale og de svage mild ales mæsker man i reglen en Quarter (og lidt til ) i minuttet ved de stærke sweet-ales løber der 2 Quarter igjenem apparatet i minuttet mæskininger er jo da såmeget stivere. Indløbstemperaturen er (hvis deres thermometer er rigtigt, hvad jeg dog antager) 170 F=77C mæsknings temperatur er 65-67 C.Hvorledes gåer det med dine vifter ? De vi tegnede af i Holgrove gjøre 110 omgange i min. Dette forekommer mig for lidt, de blæse ikke nogen fordybning i vandet 150 omgange vil efter min mening være det rigtigste. Ventilatorene i Abbey gjøre omkr 170 omg men de ere kun 3 grenede og noget mindre. Jeg så ifjor i bryggeriet i Zwickau og i Berlin Actien-bierbrauerei ventilatorer der gik endnu hurtigere vistnok imellem 2 og 300 men de kastede en lille fiin ud i rummet som vel næppe var mærkelig men som gjorde alting klæbrigt.Bisvovlsyrligt kalk går kun i handelen i casks til flere Litr, men hvis Du ønsker sådant et kan jeg jo sende det, er det blot for at
s. 4
analysere det kan jeg jo sende lidt i en Quart bottle_________________
"Beatningen" af gjærskummet i gjærings karrene anvendes over alt i Edinburgh derimod efter overensstemmende udsagn ikke i Burton
_________________________________
Youngers gjæringskar have alle former nogle runde nogle 4 kantede af begge slags findes nogle forsynede med forhøiede  vægge med en port med skodder lignende de londonske men mindre. Jeg har ikke mange optegnelser om City of London og slet ingen om City of Edinb. men det sidste erindrer jeg godt i alt hvad der angåer bygningen og constructionen.Jeg skal tørre meget mask når de (om 14 dage) begynder at kølle i Abbey.Finnings "Isinglas (Husblas) bruges til en vis udstrækniong for sweet ales meget sjeldent for Pale Ales aldrig for Export ale. Det opløses i vand (naturlig koldt) og tilsættes omtr 1/4 litre til en barrel.
Gjæren bruges frisk skumagtig men ståer dog også fra den ene dag til den anden.______
Mange hilsener til Moder der er bleven stedbarn denne gang. Der kommer en ny landsmand her til huset en Hr Jacobsen, broder til den Frøken Jacobsen der en gang eller to har været til bal hos os med mågerne. Det er en net fyr 25 år og som har en ret smuk baryton. Han søger en plads her, nu ere vi altså 4 danske i dette huus. Når kommer Stegmanns ? Lev vel
Eders hengivne
Carolus

Fakta

PDF
Brev
Dansk
Edinburg
uden eget FA-nr., kasse F 3,2
Rejsebrev, rejsebreve, Industriel arkæologi, bryggeriteknologi, bryggeriindretning