1869-04-14
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Carl Jacobsen
Dokumentindhold
Om bryggeriforhold, modtagelsen af byg fra Skotland og sangerinden Doris Pfeil, som gør gode fremskridt.
Transskription
d 14 April 1869.
Kjære Carl!
Det interesserer mig meget at see, at Du beskjæftiger Dig med Undersøgelsen af Extractmængden af Maltet i England og at Du kan faae Maltet til en Brygning veiet (det forundrer mig forresten i høi Grad, at dette ikke altid finder Sted hos Younger. Er man i Burton ligesaalidet nøieregnende ?) Af Urtens Quantitet antager jeg, at Du kan faae det nøiagtige Maal angivet i Gjæringskarret, thi Maalet i Kjedlen er jo ikke tilstrækkelig nøiagtigt.- Det er temmelig længe siden, at jeg har anstillet nøiagtige Iagttagelser over Forholdet mellem Malt og Extract, men dengang fandt jeg Resultatet paa det Nærmeste stemmende med Ballings Angivelse, hvorefter man i Praxis kan gjøre Regning paa c 56% af Maltets Vægt; d.v.s. naar man maaler Urten i Gjæringskarret efter Nedsvalingen, beregnes
Vægtfylden deraf efter Procentstyrken, (hvorover Du finder en Tabel hos Balling) og multiplicerer den saaledes beregnede Vægt af Urten med Procentstyrken. Da Vandets Vægtfylde (62 danske #(pundtegn) pr Cub Fod) er angivet ved Vandets Høieste Grad af Tæthed ved 4 R, skulde der egentlig foretages en Reduction for Forskjellen mellem Vandets Vægtfylde ved 4 R og ved 14 R., som den Temperatur hvorefter baade Ballings og Kaiser's Saccharometre ere justerede, men denne Reduction har jeg ikke tidligere taget Hensyn til. Naar jeg nu, en af de første Dage, gjentager Undersøgelsen med al mulig Skarphed, skal jeg ogsaa tage den omtalte Reduction med i Regning.- Det vil da, naar vi sammenligne Udbyttet i Edinbourgh og paa Carlsberg vise sig om den engelske Mæskningsmethode leverer et ligesaa stort Udbytte, som den baierske, hvilket jeg ikke ret vil troe paa. Dog maa hermed tages i Betragtning, at det engelske
Malt af godt skotsk Byg vistnok er mere meelrigt end det danske og saaledes bør give et større Udbytte selv af lige Vægt.
Nous verrons!-
Hos mig gaaer, som Du veed, en Deel af sidste Eftergydning over i næste Mæskning som Mæskevand, men da dette gjentager sig med ligestor Mængde igjennem den hele Cyklus af samtlige Mæskninger, faaer det ingen Indflydelse paa Resultatet.- Det samme antager jeg er Tilfældet hos Younger.-
Med mikroscopiske Undersøgelser vil jeg ikke tilraade dig at beskjæftige Dig nu for Tiden. De kræve for det Første lang Forberedelse og Øvelse for blot at kunne see rigtigt og vilde ogsaa fordre et længere Studium af de senere Undersøgelser af Pasteur og Andre, som tildeels findes spredte i forskjellige Annales o.s.v.- Dersom Du ikke har et Mikroskop til din Raadighed som mit der forstørrer med fuldkommen Klarhed 1500 Gange, linairt,
vilde Du heller ikke kunne see Noget med Sikkerhed. Jeg har i nogen Tid været beskjæftiget med andre Ting, men jeg har nu forskjellige Prøver parate, som jeg skal ifærd med at analysere mikroskopisk. Kogsbølle beskjæftiger sig, saa ofte han har Tid tilovers, med Analyser af Forholdet mellem Sukker og Gummi i Urten. Disse Analyser kunde jeg have stor Lyst til at foretage med Urt af Skotsk Ale og Burton Ale, for at lære Resultatet af den engelske Mæskning og Maltning i denne Henseende at kjende. Jeg antager at man maatte lade Urten komme hertil med en passende Tilsætning af Alkohol for at forebygge Bedærvelse underveis, men det skal jeg tale sammen om med Kogsbølle. Har jeg spurgt Dig om Du har prøvet den første Urt, der løber i Kjedlen hos Younger med Jod? Da Temperaturen er saa lav ved Mæskningen, kunde man tænke sig, at der i Begyndelsen var noget uforandret Meelstof i Urten.
_______________
Det er mærkeligt, at man i England lægger saa lidt eller ingen Vægt paa at lade Humleurten
II
staae paa Bakkerne og klare sig, thi uagtet man faaer en fuldkommen Klaring af den varme Urt i Humlekarret, faaer man dog ved Afkjølingen et ikke ubetydeligt Bundfald, hvilket altsaa hos Englænderne løber med i Gjæringskarret.- Dette holder jeg ikke af.-
____________
Jeg har idag faaet Brev med Conossement fra Matthew & Theilmann paa 40 Quarter Byg, som ere ankomne og forhaabentlig bliver lastede imorgen.- Jeg skal før jeg slutter dette Brev imorgen Middag, meddele dig hvad jeg synes om Bygget. Det bliver slaaet i Støb i overmorgen og skal maltes saa langsomt som muligt med al Omhyggelighed og derefter gjemmes for sig i et af de smaae Kamre til Efteraaret. Prisen har jeg først at vide ved næste Brev. Han beder mig at sende Regning for det leverede Øl, hvis Mængde jeg ikke kan see, men da han sender 9 tomme Halvtønder, maa dette vel være det Hele, hvilket jeg skal tale med Rulff om. Da Du tidligere har talt om, at Theilman havde
uddelt noget af Øllet som Prøver, har jeg sagt Dig, at jeg ikke vilde tage Betaling derfor, men det var maaske de Fjerdinger som bleve sendte tidligere i Vinter. For det Tilfælde, at Du ikke efter mit sidste Brev har hævet Betaling for det Øl, der skal betales, sender jeg Dig næste Gang Regning til Theilmann paa de 9/2 Tdr. idet jeg overlader til Dig at skjønne, om de alle skulle betales.
____________
Nu kunne vi vel snart vente Din Ven Halkjer herhjem. Du har vel bedt ham om at besøge os? Reiser han lige hjem til Kjøbenhavn? Kommer Stegmann hertil før Juni ? Beed ham i saa Fald at besøge os Han veed naturligviis Intet om den paatænkte Reise ?- Din Moder har i den samme Tid talt om at besøge Jylland i Sommer; ja hun talte endog igaar om at hun havde Lyst til at besøge Hanne Gade i Christiania. Hun aner saaledes heldigviis Intet og skal Intet vide før 14 Dage før jeg seer at jeg kan gjøre mig færdig. Jeg
bør maaskee ikke tale derom før 8 Dage før Reisen, da vi sagtens kunne blive reisefærdige i den Tid. Men jeg er bange for at det uforvarende skal slippe ud af mig i utide, da jeg har vanskeligt ved at holde det skjult for Alle, som dagligt mere og mere beskjæftiger min Tanke.Jeg vilde gjerne opfriske mit Engelske lidt, men endnu har jeg ikke kunnet faae synderlig Tid dertil, da jeg ikke vil afbryde mine franske Øvelser og i hvert Fald maa drive de engelske i Smug. Men det gaar vel og jeg stoler paa at Du i hvert Fald kan være min Tolk. Naar Du har Øvelse ved at conversere Primadonnaer, maa Du da for Pokker blive dygtig i Sproget! Hvorledes gaaer det med din Stammen i England ? Frøken Pfeil svarede forleden, da din Moder spurgte hende derom, at der var nogen Stammen i din Udtale ifjor da Du besøgte hende i Paris.
Jeg har havt megen Glæde af hendes Udvikling Hun har baade i "Jødinden" og nu nylig i
"Huguenotterne" lagt et ualmindeligt Talent for Dagen som dramatisk Kunstnerinde og hun har en, efter vore Forhold, prægtig Stemme af en behagelig Klang og stort Herredømme over dens udtryksfulde Brug. Hun har ogsaa vundet megen Anerkendelse fra Publikums Side, uagtet hendes Udtale af Consonanterne endnu lader meget tilbage at ønske, men hun har en alvorlig Villie til at rette paa Manglerne.
___________
Du vil med det første faae Besøg af Goldschmidt som hos Frantz's havde yttret Ønsket om at kunne bringe Dig en Hilsen fra os, hvorfor jeg sendte ham mit Kort med din Adresse.- Du veed at han og jeg nu ere meget gode Venner.
______
I dette Øïeblik kom det første Læs af det skotske Byg, som veier 118 # [pundtegn] hollandsk, svarende til 12 L.. 5 #[pundtegn] dansk pr Tdr, hvilket er en god Vægt. Farven er vel ikke saa lys, som paa din Prøve No1, men derpaa lægger jeg ingen videre Vægt, da Qualiteten er særdeles god - Med Hilsen fra Rulff, Kogsbølle, Vus's og Lind's Din
hengivne Jacobsen
[i venstre margin]
P. S. Torsdag Middag i Athenæum. Jeg skal bringe Dig en frisk Hilsen fra Fru Lind, hvem jeg i dette Øieblik har lykønsket til hendes Fødselsdag
Kjære Carl!
Det interesserer mig meget at see, at Du beskjæftiger Dig med Undersøgelsen af Extractmængden af Maltet i England og at Du kan faae Maltet til en Brygning veiet (det forundrer mig forresten i høi Grad, at dette ikke altid finder Sted hos Younger. Er man i Burton ligesaalidet nøieregnende ?) Af Urtens Quantitet antager jeg, at Du kan faae det nøiagtige Maal angivet i Gjæringskarret, thi Maalet i Kjedlen er jo ikke tilstrækkelig nøiagtigt.- Det er temmelig længe siden, at jeg har anstillet nøiagtige Iagttagelser over Forholdet mellem Malt og Extract, men dengang fandt jeg Resultatet paa det Nærmeste stemmende med Ballings Angivelse, hvorefter man i Praxis kan gjøre Regning paa c 56% af Maltets Vægt; d.v.s. naar man maaler Urten i Gjæringskarret efter Nedsvalingen, beregnes
Vægtfylden deraf efter Procentstyrken, (hvorover Du finder en Tabel hos Balling) og multiplicerer den saaledes beregnede Vægt af Urten med Procentstyrken. Da Vandets Vægtfylde (62 danske #(pundtegn) pr Cub Fod) er angivet ved Vandets Høieste Grad af Tæthed ved 4 R, skulde der egentlig foretages en Reduction for Forskjellen mellem Vandets Vægtfylde ved 4 R og ved 14 R., som den Temperatur hvorefter baade Ballings og Kaiser's Saccharometre ere justerede, men denne Reduction har jeg ikke tidligere taget Hensyn til. Naar jeg nu, en af de første Dage, gjentager Undersøgelsen med al mulig Skarphed, skal jeg ogsaa tage den omtalte Reduction med i Regning.- Det vil da, naar vi sammenligne Udbyttet i Edinbourgh og paa Carlsberg vise sig om den engelske Mæskningsmethode leverer et ligesaa stort Udbytte, som den baierske, hvilket jeg ikke ret vil troe paa. Dog maa hermed tages i Betragtning, at det engelske
Malt af godt skotsk Byg vistnok er mere meelrigt end det danske og saaledes bør give et større Udbytte selv af lige Vægt.
Nous verrons!-
Hos mig gaaer, som Du veed, en Deel af sidste Eftergydning over i næste Mæskning som Mæskevand, men da dette gjentager sig med ligestor Mængde igjennem den hele Cyklus af samtlige Mæskninger, faaer det ingen Indflydelse paa Resultatet.- Det samme antager jeg er Tilfældet hos Younger.-
Med mikroscopiske Undersøgelser vil jeg ikke tilraade dig at beskjæftige Dig nu for Tiden. De kræve for det Første lang Forberedelse og Øvelse for blot at kunne see rigtigt og vilde ogsaa fordre et længere Studium af de senere Undersøgelser af Pasteur og Andre, som tildeels findes spredte i forskjellige Annales o.s.v.- Dersom Du ikke har et Mikroskop til din Raadighed som mit der forstørrer med fuldkommen Klarhed 1500 Gange, linairt,
vilde Du heller ikke kunne see Noget med Sikkerhed. Jeg har i nogen Tid været beskjæftiget med andre Ting, men jeg har nu forskjellige Prøver parate, som jeg skal ifærd med at analysere mikroskopisk. Kogsbølle beskjæftiger sig, saa ofte han har Tid tilovers, med Analyser af Forholdet mellem Sukker og Gummi i Urten. Disse Analyser kunde jeg have stor Lyst til at foretage med Urt af Skotsk Ale og Burton Ale, for at lære Resultatet af den engelske Mæskning og Maltning i denne Henseende at kjende. Jeg antager at man maatte lade Urten komme hertil med en passende Tilsætning af Alkohol for at forebygge Bedærvelse underveis, men det skal jeg tale sammen om med Kogsbølle. Har jeg spurgt Dig om Du har prøvet den første Urt, der løber i Kjedlen hos Younger med Jod? Da Temperaturen er saa lav ved Mæskningen, kunde man tænke sig, at der i Begyndelsen var noget uforandret Meelstof i Urten.
_______________
Det er mærkeligt, at man i England lægger saa lidt eller ingen Vægt paa at lade Humleurten
II
staae paa Bakkerne og klare sig, thi uagtet man faaer en fuldkommen Klaring af den varme Urt i Humlekarret, faaer man dog ved Afkjølingen et ikke ubetydeligt Bundfald, hvilket altsaa hos Englænderne løber med i Gjæringskarret.- Dette holder jeg ikke af.-
____________
Jeg har idag faaet Brev med Conossement fra Matthew & Theilmann paa 40 Quarter Byg, som ere ankomne og forhaabentlig bliver lastede imorgen.- Jeg skal før jeg slutter dette Brev imorgen Middag, meddele dig hvad jeg synes om Bygget. Det bliver slaaet i Støb i overmorgen og skal maltes saa langsomt som muligt med al Omhyggelighed og derefter gjemmes for sig i et af de smaae Kamre til Efteraaret. Prisen har jeg først at vide ved næste Brev. Han beder mig at sende Regning for det leverede Øl, hvis Mængde jeg ikke kan see, men da han sender 9 tomme Halvtønder, maa dette vel være det Hele, hvilket jeg skal tale med Rulff om. Da Du tidligere har talt om, at Theilman havde
uddelt noget af Øllet som Prøver, har jeg sagt Dig, at jeg ikke vilde tage Betaling derfor, men det var maaske de Fjerdinger som bleve sendte tidligere i Vinter. For det Tilfælde, at Du ikke efter mit sidste Brev har hævet Betaling for det Øl, der skal betales, sender jeg Dig næste Gang Regning til Theilmann paa de 9/2 Tdr. idet jeg overlader til Dig at skjønne, om de alle skulle betales.
____________
Nu kunne vi vel snart vente Din Ven Halkjer herhjem. Du har vel bedt ham om at besøge os? Reiser han lige hjem til Kjøbenhavn? Kommer Stegmann hertil før Juni ? Beed ham i saa Fald at besøge os Han veed naturligviis Intet om den paatænkte Reise ?- Din Moder har i den samme Tid talt om at besøge Jylland i Sommer; ja hun talte endog igaar om at hun havde Lyst til at besøge Hanne Gade i Christiania. Hun aner saaledes heldigviis Intet og skal Intet vide før 14 Dage før jeg seer at jeg kan gjøre mig færdig. Jeg
bør maaskee ikke tale derom før 8 Dage før Reisen, da vi sagtens kunne blive reisefærdige i den Tid. Men jeg er bange for at det uforvarende skal slippe ud af mig i utide, da jeg har vanskeligt ved at holde det skjult for Alle, som dagligt mere og mere beskjæftiger min Tanke.Jeg vilde gjerne opfriske mit Engelske lidt, men endnu har jeg ikke kunnet faae synderlig Tid dertil, da jeg ikke vil afbryde mine franske Øvelser og i hvert Fald maa drive de engelske i Smug. Men det gaar vel og jeg stoler paa at Du i hvert Fald kan være min Tolk. Naar Du har Øvelse ved at conversere Primadonnaer, maa Du da for Pokker blive dygtig i Sproget! Hvorledes gaaer det med din Stammen i England ? Frøken Pfeil svarede forleden, da din Moder spurgte hende derom, at der var nogen Stammen i din Udtale ifjor da Du besøgte hende i Paris.
Jeg har havt megen Glæde af hendes Udvikling Hun har baade i "Jødinden" og nu nylig i
"Huguenotterne" lagt et ualmindeligt Talent for Dagen som dramatisk Kunstnerinde og hun har en, efter vore Forhold, prægtig Stemme af en behagelig Klang og stort Herredømme over dens udtryksfulde Brug. Hun har ogsaa vundet megen Anerkendelse fra Publikums Side, uagtet hendes Udtale af Consonanterne endnu lader meget tilbage at ønske, men hun har en alvorlig Villie til at rette paa Manglerne.
___________
Du vil med det første faae Besøg af Goldschmidt som hos Frantz's havde yttret Ønsket om at kunne bringe Dig en Hilsen fra os, hvorfor jeg sendte ham mit Kort med din Adresse.- Du veed at han og jeg nu ere meget gode Venner.
______
I dette Øïeblik kom det første Læs af det skotske Byg, som veier 118 # [pundtegn] hollandsk, svarende til 12 L.. 5 #[pundtegn] dansk pr Tdr, hvilket er en god Vægt. Farven er vel ikke saa lys, som paa din Prøve No1, men derpaa lægger jeg ingen videre Vægt, da Qualiteten er særdeles god - Med Hilsen fra Rulff, Kogsbølle, Vus's og Lind's Din
hengivne Jacobsen
[i venstre margin]
P. S. Torsdag Middag i Athenæum. Jeg skal bringe Dig en frisk Hilsen fra Fru Lind, hvem jeg i dette Øieblik har lykønsket til hendes Fødselsdag
