1875-01-03
Afsender
Johannes Steenstrup
Modtager
J. C. Jacobsen
Dokumentindhold
Johannes Steenstrup takker for penge til forlængelse af sit studie ophold i Rom. Scanning afventes
Transskription
Søndag den 3die Januar 1875
Kjære onkel!
De vil kunne forstå min overraskelse, da jeg igår aftes gjennem en ung mand af Fru Hs kreds, modtog Deres så mageløs venlige brev som altid ville være ligså kjært som den gave det indeholdt er blevet modtaget med stor glæde og med håb og inderlig ønske om at måtte komme mine studier til sand nytte. Måtte jeg kunne udrette noget til varig gavn for videnskaben og for mit fædreland, dette er mit inderlige ønske, og min flid skal jeg ialfald bringe hvor kort evnerne end række. At jeg skal have gjort Dem nogle dage på Deres reise behagelig, er mig kært, men da jeg er sluppen nemt dertil, det forekom mig at det var.... tiden blev gjort så morsom og interessant som mulig.- Jeg har kun været her i It. en 16 dage og i Rom kun en halvanden uge, så jeg naturligv ikke har kunnet gjøre andet end indrette mig og så kaste mig i armen på de skønne mange (1000 overstreget) ting der findes; julen med sine glade sammenkomster har jo endvidere taget en del tid da jeg hidtil kun har studeret een ting: sproget. Nu skulde jeg begynde på at tænke paa at indrette mig med bibliotekerne og endelig skulde jeg jo tiden afgrændses noget efter hjemfarten, og så kommer dette brev som blive en ny basis for denne betragtning må jeg se hvordan jeg kan indrette mig på bedste måde. Altså tusind tak for Deres godhed
Julefesten hernede gik ganske morsomt, dog ikke med en sådan glans som tidlige, sagde man, og dog havde vi sådant hæderspar til bords som Bjørnso (Bjørnsson??) og Fru H. Den første er vistnok enten et midtpunkt eller en anstødssten og den aften var han snarere det sidste. Nytårsaften gik med langt større liv og ild; vi dandsede til kl var 1-2. Underligt nok var det netop den sidste aften i 1874 netop før 12 jeg blev præsent for Fru H, og vor samtale afbrødes først da klokken ringer ?? året ud og man samledes om mindebægeret. Imorgen aften håber jeg at tale videre med hende, den kreds af yngre herrer som komme hos hende have arrangeret en komedie, hvor bl.a. en af døtrene og baronesse.... skulle spille. De unge og fru H. er instruktorne, er det ikke storartet?. I det hele er her liv og lyst nu i Juletiden og man samles i kredse og klikker, som til ex. Nytårsdag da vi en snes skandinaver, herrer og damer, spiste sammen på et osteri, og under ..........taler, dramatiske og anden skæmt feirede il cappo d'anno. Jeg havde til Julen medbragt lidt dansk julegran som man savnede. Veiret er desværre ikke efter ønske. regnen lokker ganskevist maleriske parapluer af allehånde farver ud på gaden, me de er dog til stor gene ved sin utålelige ledsagere det sjaskede føre og bælgmørket i gallerierne. Koldt er det til dels også, og den glødefyldte lerkrukke som man kjælende holder på sit skød udfører ikke sit hverv til fuld tilfredshed. I går og idag har det været smukt solskin, kun lidt koldt, igår lå jeg men måske lidt
på trods, en god time i græsset ude på monte Testaccio og læste
Jeg håber, at tante Laura befinder sig vel som også Carl og hans hustru hvem alle bedes hilsede på det hjerteligste og jeg ønsker dem og Onkel et godt og lykkeligt nyt år med opfyldelse af mange gode ønsker. Jeg vil lægge i brevet en lille friskgrøn hilsen fra det gamle Rom til tante Laura, en lille plante som har rørt mig
Kjære onkel!
De vil kunne forstå min overraskelse, da jeg igår aftes gjennem en ung mand af Fru Hs kreds, modtog Deres så mageløs venlige brev som altid ville være ligså kjært som den gave det indeholdt er blevet modtaget med stor glæde og med håb og inderlig ønske om at måtte komme mine studier til sand nytte. Måtte jeg kunne udrette noget til varig gavn for videnskaben og for mit fædreland, dette er mit inderlige ønske, og min flid skal jeg ialfald bringe hvor kort evnerne end række. At jeg skal have gjort Dem nogle dage på Deres reise behagelig, er mig kært, men da jeg er sluppen nemt dertil, det forekom mig at det var.... tiden blev gjort så morsom og interessant som mulig.- Jeg har kun været her i It. en 16 dage og i Rom kun en halvanden uge, så jeg naturligv ikke har kunnet gjøre andet end indrette mig og så kaste mig i armen på de skønne mange (1000 overstreget) ting der findes; julen med sine glade sammenkomster har jo endvidere taget en del tid da jeg hidtil kun har studeret een ting: sproget. Nu skulde jeg begynde på at tænke paa at indrette mig med bibliotekerne og endelig skulde jeg jo tiden afgrændses noget efter hjemfarten, og så kommer dette brev som blive en ny basis for denne betragtning må jeg se hvordan jeg kan indrette mig på bedste måde. Altså tusind tak for Deres godhed
Julefesten hernede gik ganske morsomt, dog ikke med en sådan glans som tidlige, sagde man, og dog havde vi sådant hæderspar til bords som Bjørnso (Bjørnsson??) og Fru H. Den første er vistnok enten et midtpunkt eller en anstødssten og den aften var han snarere det sidste. Nytårsaften gik med langt større liv og ild; vi dandsede til kl var 1-2. Underligt nok var det netop den sidste aften i 1874 netop før 12 jeg blev præsent for Fru H, og vor samtale afbrødes først da klokken ringer ?? året ud og man samledes om mindebægeret. Imorgen aften håber jeg at tale videre med hende, den kreds af yngre herrer som komme hos hende have arrangeret en komedie, hvor bl.a. en af døtrene og baronesse.... skulle spille. De unge og fru H. er instruktorne, er det ikke storartet?. I det hele er her liv og lyst nu i Juletiden og man samles i kredse og klikker, som til ex. Nytårsdag da vi en snes skandinaver, herrer og damer, spiste sammen på et osteri, og under ..........taler, dramatiske og anden skæmt feirede il cappo d'anno. Jeg havde til Julen medbragt lidt dansk julegran som man savnede. Veiret er desværre ikke efter ønske. regnen lokker ganskevist maleriske parapluer af allehånde farver ud på gaden, me de er dog til stor gene ved sin utålelige ledsagere det sjaskede føre og bælgmørket i gallerierne. Koldt er det til dels også, og den glødefyldte lerkrukke som man kjælende holder på sit skød udfører ikke sit hverv til fuld tilfredshed. I går og idag har det været smukt solskin, kun lidt koldt, igår lå jeg men måske lidt
på trods, en god time i græsset ude på monte Testaccio og læste
Jeg håber, at tante Laura befinder sig vel som også Carl og hans hustru hvem alle bedes hilsede på det hjerteligste og jeg ønsker dem og Onkel et godt og lykkeligt nyt år med opfyldelse af mange gode ønsker. Jeg vil lægge i brevet en lille friskgrøn hilsen fra det gamle Rom til tante Laura, en lille plante som har rørt mig