1886-09-30
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Ferdinand Meldahl
Dokumentindhold
J. C. Jacobsen oplyser F. Meldal om, at Christian IX har givet tilsagn til at lade sig male af H. C. Jensen til Frederiksborg Slot
Transskription
Carlsberg 30 Septbr 86
Kjære Hr Etatsraad Meldahl
Af mine forskjellige Springvandsprojecter blev kun 1 tilbage, som jeg troer kan blive Gjenstand for Nøiere Overveielse, hvilket jeg hermed sender Dem en Gjenpart af.- For at give de forskjellige Straaler en Passende Kastehøide og Kastevidde, maa der gives de enkelte Systemer et forskjelligt Tryk og der maa derfor vistnok indlægges et særligt Stigerør til hvert, med en Regulerhane forneden.
Stigerørene maa i hvert Fald bestaae af flere, kortere Rør, som fra neden kunne føres op i Midtpillen og samles med Forskruninger og der maa være Plads inde i Pillen til at komme op deri for at samle Rørene og senere hjælpe paa opstaaende Utætheder i Samlingerne.
For at faae den fornødne Lysning i Pillens Indre, maa Siderne ikke have for stor Tykkelse, c 4", hvorimod Hjørnerne kunne være mere massive, c 8", forsaavidt man ikke vil anbringe en indvendig Jernconstruction i Hjørnerne.
(I Chr 4des Tid maatte man jo nedtage hele Pillen for at bøde paa Mangler i det Indre.)
_______________________
Det synes at være et særdeles heldigt Resultat, som Deres Konference med B. Larsen har havt, hvorefter man kan spare baade i Antallet og i den farlige Vægt af Lodderne.
Kan jeg nu officielt skrive til Ministeriet og tilbyde Sangværket med Henvisning til at Opstillingen skeer efter Deres Anordning og paa Slottets Bekostning ?
______________________
Jeg har i Eftermiddag faaet den behagelige Meddelelse fra Hr Baron
Rosenørn-Lehn "at H. M. Kongen har givet sit bestemte Tilsagn om at ville lade sig male af Prof. Jensen til Frederiksborg Slot og at der meget snart vil blive taget fat paa Arbeidet".
Han omtaler ikke Størrelsen, men saavidt jeg mindes, var det jo Meningen at Deres Majestæters Portraiter skulle være i hel Figur. Kunne vi ikke alligevel bestille Kong Oscars Portrait som Knæstykke?
Det vil jo blive meget vanskeligt at faae Plads til samtlige Medlemmer af den Kgl Familie i fuld Legemstørrelse.
Deres hengivne
J. C. Jacobsen
P. S. I dette Øieblik modtog jeg Brev med Konnossement om Afsendelsen fra Stokholm af de 12 færdige Figurer til Neptuns Fontainen. Den foreløbige Opstilling til Prøve og Experimenter kan da snart finde Sted