J. C. Jacobsens arkiv

1876-08-25

Dokumentindhold

J. C. Jacobsen skriver til Meldahl om de forventede udgifter til "Rosen" på Frederiksborg Slot.

Transskription

Herr Etatsraad Meldahl.
 
Saavidt jeg erindrer, har de sagt mig at Fuldførelsen af "Rosen" eller "Ridderstuen" paa Frederiksborg vilde koste 9 à 10.000 Rdlr: - Da Restaurationen af dette Locale, som er det eneste, der staaer tilbage at restaurere af Chr IV Efterladenskaber, ligger mig - som de veed - særlig paa Hjærte, er jeg tilbøielig til at anvende den Sum, som Theatret ikke vilde benytte til ovennævnte Øiemed, men forinden ønsker jeg en officiel Meddelelse om hvorvidt "Rosens" fuldstændige Restauration kan sikkres ved Anvendelsen af de nævnte 20,000 Kroner og hvis dette ikke er Tilfældet, hvormeget der kan
 
udføres for den nævnte Sum og hvad der vil blive tilbage som ufuldført.
Da der ogsaa er anden Anvendelse af de nævnte Sparepenge, som jeg tænker paa, vil det være mig kjært dersom de snart kunde skaffe mig den ønskede Oplysning.
At jeg efter de nu gjorte Erfaringer ønsker Oplysningen officielt, vil De let kunne forstaae.
 
Med høiagtelse Deres
J. C. Jacobsen
 
d. 25 August
1876

Fakta

PDF
Brev
Dansk
København
J.C. Jacobsens brevpapir
København
Rigsarkivet
Danmarks historie, Frederiksborg Slot, mæcenvirksomhed