1875-04-22
Afsender
Johanne Luise Heiberg
Modtager
J. C. Jacobsen
Dokumentindhold
Johanne Luise Heiberg skriver om sine oplevelser i Campanien.
Transskription
Sorrent d: 22 April 1875
Kjære Capitain Jacobsen!
Da jeg saa ofte har plaget Dem med mine Klager om Sygdom - etc -har jeg det Haab, at de tiltrods for al den Kjedsommelighed, ikke ganske har opgivet Interessen for mig! saa at de vil tage Deel i, at jeg nu her i det deilige Sorrento endelig nu har faaet Bugt med den haardnakkede romerske Feber, som i den Grad havde forelsket sig i mig, at det lod til, at den aldrig havde isinde at forlade mig mere. I Salerno og i Begyndelsen her, udeblev den heller ikke, men da jeg nu i 14 Dage har været fri, antager jeg, at den endelig har taget afsked, og det er utroligt hvad jeg i disse 14 Dage er kommet til Kræfter, A[p]petit og Søvn have indfundet
sig, saa jeg nu haaber at gjense Hjemmet og mine Venner, som et ordentligt Menneske paa Sjæl og Legeme. Intet Sted i Italien har jeg fundet saa smukt, som her, intet Sted Luften saa reen og velgjørende, intet Sted Mennesker saa smukke, skikkelige og venlige og intet Sted mindre Plage af Ureenlighed. Veiret har længe været regnfuldt og koldt, men i de sidste dage er det begyndt at blive deiligt. Udenfor mine Vinduer, som vender ud til Haven, hænge Apelsiner og Citroner i tusindviis paa Træerne, hvor disse Blomster hver Dag true med at springe ud, der er et saadant Mylder af dem, at jeg næsten ikke fatter hvorledes man skal holde Duften af Dem ud naar de ret udfolde sig. Ja, Kjære Capitain Jacobsen, jeg er glad her, og skjønne paa dette ophold. Vi komme just hjem fra en Kjøretour, den første, jeg har foretaget mig her, og vi vare
alle saa henrykte over det blaa Hav, Vesuv, Capris forunderlig formed Klippe Frugttræernes hvide Blomster, og Græsset som Fløil, saa vi alle blev enige om, at raabe Hurra for en fortreffelig Capitain, uden hvem vi aldrig havde seet dette vidunderlige deilige Punct paa Jorden, som engang seet aldrig glemmes.
Først i Juni haaber jeg at være i Kjøbenhavn, hvor F Heises har sat deres Bolig til min Disposition i Juni, Juli, August, de Maaneder de ligge paa Landet. Det skader ikke, at jeg saa betids er hjemme for at søge en Leilighed og ordne meget som venter paa mig ved den endelige Flytning fra Rosenvænget, hvor endnu en Deel af mine sager staae. Krieger har den store Godhed at reise os imøde, for at hjelpe os videre frem mod
Hjemmet hvor jeg glæder mig til atter at see mine trofaste Venner blandt hvilke jeg haaber de tillader mig at regne Dem, min yngste Ven, men ligesom i Skolen den yngste kan springe forbi de Ældre, saaledes kan ofte den yngste Ven komme i Klasse med de ældre Venner, naar Venskabet har staaet sin Prøve her, som ...hine.
Naar jeg nu rækker Dem min Haand i Hjemmet til Goddag, gid da dette Haandtryk maa kunde sige Dem alt hvad jeg saa ofte i Stilhed og Taknemmelighed har tænkt om Dem og Deres Virksomhed for Landet og for Kunstens Dyrkere.
Deres hengivne
Johanne Luise Heiberg
Til Hr Capitain Jacobsen
Kjære Capitain Jacobsen!
Da jeg saa ofte har plaget Dem med mine Klager om Sygdom - etc -har jeg det Haab, at de tiltrods for al den Kjedsommelighed, ikke ganske har opgivet Interessen for mig! saa at de vil tage Deel i, at jeg nu her i det deilige Sorrento endelig nu har faaet Bugt med den haardnakkede romerske Feber, som i den Grad havde forelsket sig i mig, at det lod til, at den aldrig havde isinde at forlade mig mere. I Salerno og i Begyndelsen her, udeblev den heller ikke, men da jeg nu i 14 Dage har været fri, antager jeg, at den endelig har taget afsked, og det er utroligt hvad jeg i disse 14 Dage er kommet til Kræfter, A[p]petit og Søvn have indfundet
sig, saa jeg nu haaber at gjense Hjemmet og mine Venner, som et ordentligt Menneske paa Sjæl og Legeme. Intet Sted i Italien har jeg fundet saa smukt, som her, intet Sted Luften saa reen og velgjørende, intet Sted Mennesker saa smukke, skikkelige og venlige og intet Sted mindre Plage af Ureenlighed. Veiret har længe været regnfuldt og koldt, men i de sidste dage er det begyndt at blive deiligt. Udenfor mine Vinduer, som vender ud til Haven, hænge Apelsiner og Citroner i tusindviis paa Træerne, hvor disse Blomster hver Dag true med at springe ud, der er et saadant Mylder af dem, at jeg næsten ikke fatter hvorledes man skal holde Duften af Dem ud naar de ret udfolde sig. Ja, Kjære Capitain Jacobsen, jeg er glad her, og skjønne paa dette ophold. Vi komme just hjem fra en Kjøretour, den første, jeg har foretaget mig her, og vi vare
alle saa henrykte over det blaa Hav, Vesuv, Capris forunderlig formed Klippe Frugttræernes hvide Blomster, og Græsset som Fløil, saa vi alle blev enige om, at raabe Hurra for en fortreffelig Capitain, uden hvem vi aldrig havde seet dette vidunderlige deilige Punct paa Jorden, som engang seet aldrig glemmes.
Først i Juni haaber jeg at være i Kjøbenhavn, hvor F Heises har sat deres Bolig til min Disposition i Juni, Juli, August, de Maaneder de ligge paa Landet. Det skader ikke, at jeg saa betids er hjemme for at søge en Leilighed og ordne meget som venter paa mig ved den endelige Flytning fra Rosenvænget, hvor endnu en Deel af mine sager staae. Krieger har den store Godhed at reise os imøde, for at hjelpe os videre frem mod
Hjemmet hvor jeg glæder mig til atter at see mine trofaste Venner blandt hvilke jeg haaber de tillader mig at regne Dem, min yngste Ven, men ligesom i Skolen den yngste kan springe forbi de Ældre, saaledes kan ofte den yngste Ven komme i Klasse med de ældre Venner, naar Venskabet har staaet sin Prøve her, som ...hine.
Naar jeg nu rækker Dem min Haand i Hjemmet til Goddag, gid da dette Haandtryk maa kunde sige Dem alt hvad jeg saa ofte i Stilhed og Taknemmelighed har tænkt om Dem og Deres Virksomhed for Landet og for Kunstens Dyrkere.
Deres hengivne
Johanne Luise Heiberg
Til Hr Capitain Jacobsen
