1869-01-14
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Carl Jacobsen
Dokumentindhold
Om forsøg med gæring med skotsk gær. Om told, eksport og toldforhold. Om Jerichaus statue af H. C. Ørsted og H. V. Bissens buster og statuen af Tycho Brahe. J. C. Jacobsen advarer Carl mod at være ligegyldig overfor et ophold i London.
Transskription
d 14 Januar 69.
Kjære Carl!
Jeg har tøvet noget med dette Brev, fordi jeg gjerne vilde meddele Dig Udfaldet af det første Gjæringsforsøg med Skotsk Gjær.- Denne var paa Grund af Stormen og Taagen hele 8 Dage underveis og kom først herhjem i Torsdags. Dens Lugt var da ikke ganske frisk, men jeg benyttede den dog til 2 smaae Gjæringskar à 2 Tdr. Gjæringen ved 10 R gik ganske regelmæssigt i et Locale, som stadigt holdes paa 10 R, men den nydannede Gjær antog strax en meget mørk Farve og havde et slimet Udseende. Da Attenuationen næsten var stillestaaende igaar (6te Dag) og Øllet klarededes ret smukt, blev Gjæren aftagen hvorpaa det blev fadet paa Porterfade, efter at jeg, for at fremskynde Eftergjæringen, havde omrørt Øllet i Karrene med Bundgjæren. Attenuationen var nemlig ikke skreden længere frem, end fra 13½ % til 10%. Det var altsaa for svag en Hovedgjæring.- Uagtet den nye Gjær,
som sagt, ikke seer videre godt ud, vil jeg dog anvende den engang endnu og see om den ved en stærkere Tilsætning vil give en kraftigere Gjæring og en bedre Gjær. Men jeg tvivler paa, at jeg vil fortsætte Forsøgene længere, deels fordi hverken Kogsbølle eller jeg selv nu have Tid til at befatte os dermed, deels fordi det koster uforholdsmæssigt meget paa denne Aarstid at holde Kjelderen paa 10 R ved Hjælp af Damp. til Foraaret tænker jeg at vi bedre kunne fortsætte Forsøgene. Lad mig vide, om man holder Kjelderen, hvori Eftergjæringen paa Fade foregaaer, paa en bestemt Temperatur og da paa hvilken.Tak for Meddelelserne om Toldforholdene. Hvad det fremdeles gjælder om at vide, maa Du jo selv bedst kunne bedømme. Jeg antager, at de Kolonier, hvorpaa Du især maatte rette din Opmærksomhed, vilde være Vestindien og Ostindien men det skader jo ikke
at du gjør Dig bekendt ogsaa med Forholdene i Australien.- det Vigtigste er jo, at faae Vished om Tolden er ligestor for engelsk Øl og for Øl fra andre Lande. Dernæst bør Du vide Toldens Størrelse for Øl af forskjellig Styrke, samt hvorledes Styrken udfindes eller constateres. Endvidere Forholdet imellem Told paa Øl i Flasker og paa Foustager.- Dernæst vil jeg gjøre Dig opmærksom paa, hvis Du ikke selv er bleven det, at Maaden hvorpaa Exporten finder Sted er af stor Betydning, naar man vil trænge sig ind som Concurrent. Hvilken Agenter skal man bruge og paa hvilke Pladser. Hvorledes gjøre dem interesserede i Foretagendet ? hvor lang Kredit og hvor stor disconto til Kjøberne eller Mellemhandlerne. Hvor skal eller kan man med Fordeel sende Øl paa Flasker og hvor paa Faustager? Faustagernes og Flaskernes Størrelse, Form og hele Udseende. Samt Pris osv. osv.- Jeg antager forresten
at disse Bemærkninger ere overflødige, da Du vistnok nu har indaandet saameget af den engelske Luft, at den practiske Sands den er svanger med, ogsaa har opfyldt Dig.Jeg gjør i det Mindste Regning paa, at det ikke vil være det mindste Udbytte af dit Ophold i dette Land, at Du dér faaer riig Leilighed til at lære det practiske Greb, som Du saa ofte har beklaget Savnet af. Du talte forleden om, at en af dine pupil-companions i Abbey-Brewery vilde reise til London i Julen og at Du ventede af ham at faae Underretning om Forholdene ved Optagelsen i Bryggerierne. Har Du faaet en saadan Oplysning?- Jeg har selv aldrig fundet synderlig Behag i Porter og har derfor maaskee undervurderet det som Brygger og jeg frygter for at dette kan have influeret paa din Opfattelse af Porterbrygningens Betydning. Det forekommer mig idetmindste, at en vis Ligegyldighed derfor skimter igjennem dine Yttringer og Ulyst til
II
et længere Ophold i "Stenørkenen" London. Jeg nærer tvertimod Frygt for, at den Tid, Du har tilbage, ikke skal være tilstrækkelig baade til at lære Porter- og Ale-Brygningen tilbunds, saa at Du paa egen Haand kan sætte dem iværk herhjemme - dette vil jo blive din "Embedsexamen". Hvorvidt der er Porterbryggerier af første Rang udenfor London, veed jeg ikke, men hvis dette ikke er Tilfældet, troer jeg heller ikke, at Du vil komme til at fortryde et længere Ophold i London, thi Du vil sikkert dér bedre end noget andet Sted faae en Forestilling om den engelske Aands store Fortrin i mange Henseender, hvoraf vi danske kunne lære meget.- Jeg vil ikke tale om, at London i saa mange andre Henseender frembyder Gjenstande af stor Interesse for Studium og for Nydelse.- der er jo ogsaa en mængde danske i London, men de ere maaskee saa spredte, at det kun vil blive Enkelte med hvem Du kan føre et Samliv, men det vil neppe skade, om Du bliver henviist til at søge Omgang med Englændere, hvilket nu, da Du er nogenlunde fortrolig med Sproget, ikke kan falde Dig vanskeligt.
Angaaende Jerichau kan jeg sige, at jeg har talt med ham flere Gange siden han var hos mig til Middag og at jeg har fundet ham raskere og mere livlig. Jeg besøgte ham i hans Atelier forleden Dag, hvor han snart er færdig med den anden af Genierne (den første har han heelt omarbeidet) og hvor han viste mig en ny Skizze med smaae Forandringer til Hovedfiguren, Ørsted selv, som han nu vilde lade Conradsen "opbygge" og derefter selv gjennemarbeide, saa at kunde blive færdig inden Sommeren.- Hvad Pengene dertil angaaer, da have vi kun Halvdelen samlet, men jeg troer nok, at vi, naar Modellen er færdig, skulle faae endeel Bidrag af større Summer. Resten har Suhr og jeg for lang Tid siden aftalt at vilde tilskyde; men nu kommer det mig rigtignok meget ubeleiligt.-Bissens Buster ere foreløbigt opstillede i det store Atelier, som nu tilhører Prof. Peters. Øieblikket er ikke skikket til at foranstalte en Subscription for at kjøbe dem. Det maa gjemmes.
Tycho Brahes Statue var støbt i Bronze da gl Bissen døde og er endnu under Ciselering den skal opstilles foran Observatoriet. Fru Heibergs Statue i Marmor blev heldigviis ganske færdig før han døde. Den staaer nu hos hende selv. Senere er den saavidt vides bestemt til at opstilles i det nye Theaters Foyer.-Fru Heiberg har - saavelsom jeg selv- havt en stor Fornøielse ved Frøken Pfeils heldige debut i "Jødinden". Hun har næsten ganske lært at overvinde det Utydelige i Pronunciationen og hun foredrager sit Parti og spiller det baade plastisk og mimisk saa fortrinligt, at der ikke er nogen Tvivl om at hun bliver en udmærket dramatisk Sangerinde. Hun er det allerede nu i høiere Grad end Nogen, jeg kan mindes paa vor Scene. Hendes Stemme er meget smuk og kraftig og hun synger med Sikkerhed. Hun har et fint musikalsk Øre.-
Det maa være et stort Savn for Dig, at der i Edinburgh er saa liden Leilighed til at høre god Musik eller overhovedet til nogen Kunstnydelse. Den vil Du derimod i forskjellige Retninger faae tilfredsstillet i London.-
____________
Lad mig ikke glemme at sige, at jeg har modtaget Kassen med forskjellige Slags Øl. Jeg har smagt paa et Par Sorter, men jeg skal ved leilighed prøve dem nøiere og da sige Dig min Mening derom.
Jeg har modtaget et forbindtligt Brev fra Gloxin tilligemed en Strasbourger Lever-Postei, hvorfor jeg endnu skylder ham Svar og Tak. Han omtaler dig med sædvanlig Hengivenhed.
Med kjærlig Hilsen fra din Moder og vore Nærmeste
Din
J. C. Jacobsen
Kjære Carl!
Jeg har tøvet noget med dette Brev, fordi jeg gjerne vilde meddele Dig Udfaldet af det første Gjæringsforsøg med Skotsk Gjær.- Denne var paa Grund af Stormen og Taagen hele 8 Dage underveis og kom først herhjem i Torsdags. Dens Lugt var da ikke ganske frisk, men jeg benyttede den dog til 2 smaae Gjæringskar à 2 Tdr. Gjæringen ved 10 R gik ganske regelmæssigt i et Locale, som stadigt holdes paa 10 R, men den nydannede Gjær antog strax en meget mørk Farve og havde et slimet Udseende. Da Attenuationen næsten var stillestaaende igaar (6te Dag) og Øllet klarededes ret smukt, blev Gjæren aftagen hvorpaa det blev fadet paa Porterfade, efter at jeg, for at fremskynde Eftergjæringen, havde omrørt Øllet i Karrene med Bundgjæren. Attenuationen var nemlig ikke skreden længere frem, end fra 13½ % til 10%. Det var altsaa for svag en Hovedgjæring.- Uagtet den nye Gjær,
som sagt, ikke seer videre godt ud, vil jeg dog anvende den engang endnu og see om den ved en stærkere Tilsætning vil give en kraftigere Gjæring og en bedre Gjær. Men jeg tvivler paa, at jeg vil fortsætte Forsøgene længere, deels fordi hverken Kogsbølle eller jeg selv nu have Tid til at befatte os dermed, deels fordi det koster uforholdsmæssigt meget paa denne Aarstid at holde Kjelderen paa 10 R ved Hjælp af Damp. til Foraaret tænker jeg at vi bedre kunne fortsætte Forsøgene. Lad mig vide, om man holder Kjelderen, hvori Eftergjæringen paa Fade foregaaer, paa en bestemt Temperatur og da paa hvilken.Tak for Meddelelserne om Toldforholdene. Hvad det fremdeles gjælder om at vide, maa Du jo selv bedst kunne bedømme. Jeg antager, at de Kolonier, hvorpaa Du især maatte rette din Opmærksomhed, vilde være Vestindien og Ostindien men det skader jo ikke
at du gjør Dig bekendt ogsaa med Forholdene i Australien.- det Vigtigste er jo, at faae Vished om Tolden er ligestor for engelsk Øl og for Øl fra andre Lande. Dernæst bør Du vide Toldens Størrelse for Øl af forskjellig Styrke, samt hvorledes Styrken udfindes eller constateres. Endvidere Forholdet imellem Told paa Øl i Flasker og paa Foustager.- Dernæst vil jeg gjøre Dig opmærksom paa, hvis Du ikke selv er bleven det, at Maaden hvorpaa Exporten finder Sted er af stor Betydning, naar man vil trænge sig ind som Concurrent. Hvilken Agenter skal man bruge og paa hvilke Pladser. Hvorledes gjøre dem interesserede i Foretagendet ? hvor lang Kredit og hvor stor disconto til Kjøberne eller Mellemhandlerne. Hvor skal eller kan man med Fordeel sende Øl paa Flasker og hvor paa Faustager? Faustagernes og Flaskernes Størrelse, Form og hele Udseende. Samt Pris osv. osv.- Jeg antager forresten
at disse Bemærkninger ere overflødige, da Du vistnok nu har indaandet saameget af den engelske Luft, at den practiske Sands den er svanger med, ogsaa har opfyldt Dig.Jeg gjør i det Mindste Regning paa, at det ikke vil være det mindste Udbytte af dit Ophold i dette Land, at Du dér faaer riig Leilighed til at lære det practiske Greb, som Du saa ofte har beklaget Savnet af. Du talte forleden om, at en af dine pupil-companions i Abbey-Brewery vilde reise til London i Julen og at Du ventede af ham at faae Underretning om Forholdene ved Optagelsen i Bryggerierne. Har Du faaet en saadan Oplysning?- Jeg har selv aldrig fundet synderlig Behag i Porter og har derfor maaskee undervurderet det som Brygger og jeg frygter for at dette kan have influeret paa din Opfattelse af Porterbrygningens Betydning. Det forekommer mig idetmindste, at en vis Ligegyldighed derfor skimter igjennem dine Yttringer og Ulyst til
II
et længere Ophold i "Stenørkenen" London. Jeg nærer tvertimod Frygt for, at den Tid, Du har tilbage, ikke skal være tilstrækkelig baade til at lære Porter- og Ale-Brygningen tilbunds, saa at Du paa egen Haand kan sætte dem iværk herhjemme - dette vil jo blive din "Embedsexamen". Hvorvidt der er Porterbryggerier af første Rang udenfor London, veed jeg ikke, men hvis dette ikke er Tilfældet, troer jeg heller ikke, at Du vil komme til at fortryde et længere Ophold i London, thi Du vil sikkert dér bedre end noget andet Sted faae en Forestilling om den engelske Aands store Fortrin i mange Henseender, hvoraf vi danske kunne lære meget.- Jeg vil ikke tale om, at London i saa mange andre Henseender frembyder Gjenstande af stor Interesse for Studium og for Nydelse.- der er jo ogsaa en mængde danske i London, men de ere maaskee saa spredte, at det kun vil blive Enkelte med hvem Du kan føre et Samliv, men det vil neppe skade, om Du bliver henviist til at søge Omgang med Englændere, hvilket nu, da Du er nogenlunde fortrolig med Sproget, ikke kan falde Dig vanskeligt.
Angaaende Jerichau kan jeg sige, at jeg har talt med ham flere Gange siden han var hos mig til Middag og at jeg har fundet ham raskere og mere livlig. Jeg besøgte ham i hans Atelier forleden Dag, hvor han snart er færdig med den anden af Genierne (den første har han heelt omarbeidet) og hvor han viste mig en ny Skizze med smaae Forandringer til Hovedfiguren, Ørsted selv, som han nu vilde lade Conradsen "opbygge" og derefter selv gjennemarbeide, saa at kunde blive færdig inden Sommeren.- Hvad Pengene dertil angaaer, da have vi kun Halvdelen samlet, men jeg troer nok, at vi, naar Modellen er færdig, skulle faae endeel Bidrag af større Summer. Resten har Suhr og jeg for lang Tid siden aftalt at vilde tilskyde; men nu kommer det mig rigtignok meget ubeleiligt.-Bissens Buster ere foreløbigt opstillede i det store Atelier, som nu tilhører Prof. Peters. Øieblikket er ikke skikket til at foranstalte en Subscription for at kjøbe dem. Det maa gjemmes.
Tycho Brahes Statue var støbt i Bronze da gl Bissen døde og er endnu under Ciselering den skal opstilles foran Observatoriet. Fru Heibergs Statue i Marmor blev heldigviis ganske færdig før han døde. Den staaer nu hos hende selv. Senere er den saavidt vides bestemt til at opstilles i det nye Theaters Foyer.-Fru Heiberg har - saavelsom jeg selv- havt en stor Fornøielse ved Frøken Pfeils heldige debut i "Jødinden". Hun har næsten ganske lært at overvinde det Utydelige i Pronunciationen og hun foredrager sit Parti og spiller det baade plastisk og mimisk saa fortrinligt, at der ikke er nogen Tvivl om at hun bliver en udmærket dramatisk Sangerinde. Hun er det allerede nu i høiere Grad end Nogen, jeg kan mindes paa vor Scene. Hendes Stemme er meget smuk og kraftig og hun synger med Sikkerhed. Hun har et fint musikalsk Øre.-
Det maa være et stort Savn for Dig, at der i Edinburgh er saa liden Leilighed til at høre god Musik eller overhovedet til nogen Kunstnydelse. Den vil Du derimod i forskjellige Retninger faae tilfredsstillet i London.-
____________
Lad mig ikke glemme at sige, at jeg har modtaget Kassen med forskjellige Slags Øl. Jeg har smagt paa et Par Sorter, men jeg skal ved leilighed prøve dem nøiere og da sige Dig min Mening derom.
Jeg har modtaget et forbindtligt Brev fra Gloxin tilligemed en Strasbourger Lever-Postei, hvorfor jeg endnu skylder ham Svar og Tak. Han omtaler dig med sædvanlig Hengivenhed.
Med kjærlig Hilsen fra din Moder og vore Nærmeste
Din
J. C. Jacobsen
