1868-10-24 og 1868-10-26
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Carl Jacobsen
Dokumentindhold
J. C. Jacobsen mener ikke, at Carl kan lære at brygge Idia-Ale eller pale ale i Edinburgh, men skal til Burton. Om modtagelsen af Gladiateur Borghese fra Barbedienne og den midlertidige opstilling foran huset.
Transskription
October 68.
Kjære Carl!
Jeg havde tænkt, at det var rettest at tøve med at meddele Dig mine Betragtninger over det Edinburghske Ale og over Abbey Brewery indtil jeg lærte det Sidste nogenlunde at kjende af dine forventede udførlige Meddelelser og indtil Du selv havde dannet Dig en muligst klar Forestilling derom, der maaskee kunde tjene til at veilede eller corrigere min; men dine Bemærkninger i dit sidste Brev opfordre mig til allerede nu at meddele Dig hvad jeg tænker derom, da jeg dermed - hvor høist ufuldstændig min Viden end er - dog maaskee kan bidrage til at orientere Dig lidt. Hovedopgaven for dit Studium i England bør, som jeg før har sagt, naturligviis være at lære at brygge Øl til Export, især til fjerne Lande men ogsaa til kortere Reiser, af samme Godhed og af samme Smag, Udseende og Beskaffenhed, som det bedste engelske Ale og Porter, der med Rette er berømt og søgt over hele Verden, undtagen hvor der paa Stedet eller i den
umiddelbare Nærhed kan brygges godt baiersk Øl. (Baiersk Øl er jo nemlig ikke skikket til at forsendes ret langt og slet ikke paa Bouteiller).- Naar dette, som jeg haaber, maa lykkes dig, saa at Du kan producere Porter og Ale, der kan staae ved Siden af det bedste engelske, vil der ikke være Mangel paa en Afsætning, der vil gaae langt ud over et enkelt Bryggeries Productionsevne, thi Forbrugen af engelsk Øl i oversøiske Lande er umaadelig stort, men , som det synes, tager Edinburgh kun liden Deel i denne Export, der, som bekjendt især udgaaer fra de colossale Bryggerier i Burton og i London. Dette forekommer det mig ogsaa, at Westenholz gjorde dig opmærksom paa, men jeg kan i alt Fald tilføie, at Pontoppidan var henrykt over Udsigten til at Danmark ved Dig kunde komme til at tage Deel i denne storartede Forretning.- Nærmest ved det egentlige Export-Øl staar Øl til Skibsprovision, hvoraf der hos os brygges endeel, men vilde forbruges mange Gange mere,
naar det ikke var saa slet - gjæret ved 22 R! - og saa hurtigt blev suurt, hvorfor Rhederne foretrække at give Matroserne Rum og Vand (Grog). Endelig kommer Tilvirkningen af lettere overgjæret Øl- i Stiil med pale Ale - der kan brygges hele Aaret uden Iis, ved Hjelp af Brøndvands-Svaleapparater og uden dybe Lagekjeldere og det colossale Apparat af Lagerfade til 6 à 9 Maaneders Lagring, altsaa meget billigere end tilsvarende baiersk Øl og dog meget bedre skikket til at forsendes og til at bouteilleres.- Jeg har paa min sidste Reise navnlig drukket saadant let engelsk pale Ale i Holland Belgien og i de varmere Egne af Frankring, som var fortræffeligt og stod langt over det, Du sendte os fra Edinburgh, men det jeg drak var rigtignok altsammen fra Burton eller London.- Det er mærkeligt, at din Smag allerede kan være saa forvænt, at Du ikke kan smage at Younger Ale er "Haardt".- Ved India-Alet er det endog meget fremtrædende, hvorimod jeg i Begyndelsen ikke var vis paa, at Kogsbølle havde Ret, da han paastod det samme om Strong-Ale, men da
Flasken havde staaet halv fuld - skjøndt godt tilproppet - til næste Dag og tabt lidt af det Mousserende, var det ogsaa for mig kjendeligt nok. Det Syrlige dækkes imidlertid i strong Ale meget af den kraftige Maltsmag og det Spiritueuse, saa at det ikke bliver frastødende.-Hvad det er for en syre? spørger Du. Derom kan jeg kun udtale en Formodning, da hverken Kogsbølle eller jeg kunne befatte os med Analyser af den Art, idetmindste ikke for Tiden, men jeg antager, at det er Edikesyre (kunne det være Aldehyd ?).-
Om der er nogen af de Sorter lettere Ale, som brygges i Edinburgh, der egne sig ligefrem at indføres hos os, kan jeg ikke have nogen Mening om, men Du vil jo faae Leilighed til at lære Brygningen og Behandlingen af dem alle tilstrækkeligt at kjende saa at Du i sin Tid kan benytte hvilket Forbillede Du vil.- Hvorvidt Du i Edinburgh kan lære Porterfabricationen ordentligt, har Du endnu ikke talt om, men jeg formoder, at Du maa lære denne Branche i London. Derimod er er det mig allerede nu temmelig klart, at Du ikke kan lære at brygge og lagre hverken India-Ale eller fortrinligt pale Ale i Edinburgh , men maa søge denne Lærdom
i Burton.- Dersom der i Burton ogsaa brygges Porter til Export, var det sikkert det bedste at du gik dértil til Foraaret og blev dér hele det sidste Aar af dit Ophold i England. Dette maa Du ved Leilighed let kunne faae at vide af Mr. Smith. Det var overordentlig ønskeligt dersom Du kunde blive et heelt Aar paa eet Sted i Burton for at blive nøie bekjendt med Lagerøllets Behandling fra Begyndelsen til Enden og med Behandlingsmaaden ved Forsendingen paa Foustager og Flasker i de forskjellige Aarstider, samt om muligt med Ordningen af Handelsforholdene, Credit, Rabat, Mellem-handlere osv.-
__________
Du har jo nu saamegen Menneskekundskab at Du ikke vil fortælle Mr. Smith eller hans manager, at jeg ikke synes videre godt om deres Øl, men Du behøver ikke lægge Dølgsmaal paa, at Du ønsker at komme navnlig til Burton. Thi det fortalte Kogsbølle ham og Mr Smith ytrede da at han maaskee kunde skaffe Dig Adgang hos een af de store Bryggere dér. Det haster jo ikke med at tale derom, men husk i sin Tid derpaa. Foreløbig gjelder det jo om at lære hvad Du kan
dér, hvor Du nu engang er og at faae baade et fuldstændigt Overblik over og en nøiagtig Detailkundskab til hele den skotske Methode, saa at Du i sin Tid kan gjøre nøiagtigt som de og med samme Resultat.- Du bør derfor ikke forsmaae at lægge Mærke til og notere selv det der tilsyneladende er Bagateller, thi i den practiske Gjennemførelse af en saadan Haandtering ere "de smaa Ting" somoftest det, hvorpaa man strander og netop de smaae Ting glemmer man snarest. Stol derfor ikke paa Hukommelsen og før dine Optegnelser tilbage efterhaanden saa systematisk som muligt med rigelig Plads i hver Rubrik til senere at kunne gjøre Tilføininger og Forandringer; ellers blive Optegnelserne let til et Chaos, hvori man senere ikke kan finde hvad man søger.- Fik Du nogensinde dine Optegnelser i Tydskland ordentligt førte til Bogs? Du kaldte dem selv dengang en Augias-Stald. Hvori bestaaer egentlig din Virksomhed i Bryggeriet? Tager Du nogen Deel i Arbeiderne eller beskjæftiger Du dig ude-lukkende med at observere og notere ? Kan Du anvende tilstrækkelig Tid paa Sprogstudier ?
Mandag Middag 26/10. 68
For et Øjeblik siden modtog jeg dit Brev af 21 Octob, hvoraf jeg seer at Theilmann gjerne vilde have mere at mit Øl. Desværre har jeg som sagt ikke Noget for Øjeblikket, der er skikket til Forsending, men dersom Dampskibsfarten paa Leith vedvarer en Maaned endnu, er det muligt, skjøndt ikke sikkert, at jeg kan sende ham det ønskede Parti inden Vinteren. Det var jo meget morsomt, dersom jeg kunde skaffe mit baierske Øl Indgang i Skotland, selv om det kun blev i ringe Omfang, men jeg bør derfor ikke sende Øl derover, som ikke kan præsenteres som prima Qualitet. Jeg gjør mig dog ingen Illusioner om at det kan faae almindelig Indgang hos Englænderne, men maaskee nok som Luxus-Artikel, naar det kan betale sig at forsende det paa Drehers Maneer, omgiven af Iis og nedlagt dér paa Stedet i Iiskolde Kjeldre. Lad mig ved Leilighed vide hvor høi Told der svares i England af Øl paa Foustager og paa Flasker. Hvis jeg kan overkomme det, kunde jeg have Lyst til at Brygge et lille Quantum i Vinter til Prøve
af koldt-overgjæret Øl, som kunde forsendes til Sommer. Saadant Øl kunde godt taale Transporten paa almindelig Maade i Skib til Skotland hele Aaret rundt og kunde ligeledes uden Skade ligge i nogen Tid i almindelige Kjeldre hos Forhandlerne dersteds.
____________________
Jeg har nu i Søndags modtaget "Gladiateur" fra Barbedienne, som , saavidt jeg endnu kan skjønne, er meget smukt udført, men jeg skal saasnart muligt besee Gibs-Afstøbningen i Thorvaldsen Museum for at sammenligne Bronzen dermed.- Jeg har foreløbigt stillet den op paa nogle Klodser paa Plainen foran Huset, men har en provisorisk Piedestal af Træ i Arbeide, hvorpaa den skal staae indtil jeg kan faae en Piedestal gjort af Steen.-Dersom min Kasse ikke var saa tom, at jeg maa laane den største Deel af min Driftscapital, vilde jeg være stærkt fristet til at lade et Par Statuer støbe til Havetrappen. Nu forbyder dette sig af sig selv for det Første, men det er slet ingen Skade at have uopfyldte Ønsker. Tværtimod!
Lev vel ! Din Jacobsen
Kjære Carl!
Jeg havde tænkt, at det var rettest at tøve med at meddele Dig mine Betragtninger over det Edinburghske Ale og over Abbey Brewery indtil jeg lærte det Sidste nogenlunde at kjende af dine forventede udførlige Meddelelser og indtil Du selv havde dannet Dig en muligst klar Forestilling derom, der maaskee kunde tjene til at veilede eller corrigere min; men dine Bemærkninger i dit sidste Brev opfordre mig til allerede nu at meddele Dig hvad jeg tænker derom, da jeg dermed - hvor høist ufuldstændig min Viden end er - dog maaskee kan bidrage til at orientere Dig lidt. Hovedopgaven for dit Studium i England bør, som jeg før har sagt, naturligviis være at lære at brygge Øl til Export, især til fjerne Lande men ogsaa til kortere Reiser, af samme Godhed og af samme Smag, Udseende og Beskaffenhed, som det bedste engelske Ale og Porter, der med Rette er berømt og søgt over hele Verden, undtagen hvor der paa Stedet eller i den
umiddelbare Nærhed kan brygges godt baiersk Øl. (Baiersk Øl er jo nemlig ikke skikket til at forsendes ret langt og slet ikke paa Bouteiller).- Naar dette, som jeg haaber, maa lykkes dig, saa at Du kan producere Porter og Ale, der kan staae ved Siden af det bedste engelske, vil der ikke være Mangel paa en Afsætning, der vil gaae langt ud over et enkelt Bryggeries Productionsevne, thi Forbrugen af engelsk Øl i oversøiske Lande er umaadelig stort, men , som det synes, tager Edinburgh kun liden Deel i denne Export, der, som bekjendt især udgaaer fra de colossale Bryggerier i Burton og i London. Dette forekommer det mig ogsaa, at Westenholz gjorde dig opmærksom paa, men jeg kan i alt Fald tilføie, at Pontoppidan var henrykt over Udsigten til at Danmark ved Dig kunde komme til at tage Deel i denne storartede Forretning.- Nærmest ved det egentlige Export-Øl staar Øl til Skibsprovision, hvoraf der hos os brygges endeel, men vilde forbruges mange Gange mere,
naar det ikke var saa slet - gjæret ved 22 R! - og saa hurtigt blev suurt, hvorfor Rhederne foretrække at give Matroserne Rum og Vand (Grog). Endelig kommer Tilvirkningen af lettere overgjæret Øl- i Stiil med pale Ale - der kan brygges hele Aaret uden Iis, ved Hjelp af Brøndvands-Svaleapparater og uden dybe Lagekjeldere og det colossale Apparat af Lagerfade til 6 à 9 Maaneders Lagring, altsaa meget billigere end tilsvarende baiersk Øl og dog meget bedre skikket til at forsendes og til at bouteilleres.- Jeg har paa min sidste Reise navnlig drukket saadant let engelsk pale Ale i Holland Belgien og i de varmere Egne af Frankring, som var fortræffeligt og stod langt over det, Du sendte os fra Edinburgh, men det jeg drak var rigtignok altsammen fra Burton eller London.- Det er mærkeligt, at din Smag allerede kan være saa forvænt, at Du ikke kan smage at Younger Ale er "Haardt".- Ved India-Alet er det endog meget fremtrædende, hvorimod jeg i Begyndelsen ikke var vis paa, at Kogsbølle havde Ret, da han paastod det samme om Strong-Ale, men da
Flasken havde staaet halv fuld - skjøndt godt tilproppet - til næste Dag og tabt lidt af det Mousserende, var det ogsaa for mig kjendeligt nok. Det Syrlige dækkes imidlertid i strong Ale meget af den kraftige Maltsmag og det Spiritueuse, saa at det ikke bliver frastødende.-Hvad det er for en syre? spørger Du. Derom kan jeg kun udtale en Formodning, da hverken Kogsbølle eller jeg kunne befatte os med Analyser af den Art, idetmindste ikke for Tiden, men jeg antager, at det er Edikesyre (kunne det være Aldehyd ?).-
Om der er nogen af de Sorter lettere Ale, som brygges i Edinburgh, der egne sig ligefrem at indføres hos os, kan jeg ikke have nogen Mening om, men Du vil jo faae Leilighed til at lære Brygningen og Behandlingen af dem alle tilstrækkeligt at kjende saa at Du i sin Tid kan benytte hvilket Forbillede Du vil.- Hvorvidt Du i Edinburgh kan lære Porterfabricationen ordentligt, har Du endnu ikke talt om, men jeg formoder, at Du maa lære denne Branche i London. Derimod er er det mig allerede nu temmelig klart, at Du ikke kan lære at brygge og lagre hverken India-Ale eller fortrinligt pale Ale i Edinburgh , men maa søge denne Lærdom
i Burton.- Dersom der i Burton ogsaa brygges Porter til Export, var det sikkert det bedste at du gik dértil til Foraaret og blev dér hele det sidste Aar af dit Ophold i England. Dette maa Du ved Leilighed let kunne faae at vide af Mr. Smith. Det var overordentlig ønskeligt dersom Du kunde blive et heelt Aar paa eet Sted i Burton for at blive nøie bekjendt med Lagerøllets Behandling fra Begyndelsen til Enden og med Behandlingsmaaden ved Forsendingen paa Foustager og Flasker i de forskjellige Aarstider, samt om muligt med Ordningen af Handelsforholdene, Credit, Rabat, Mellem-handlere osv.-
__________
Du har jo nu saamegen Menneskekundskab at Du ikke vil fortælle Mr. Smith eller hans manager, at jeg ikke synes videre godt om deres Øl, men Du behøver ikke lægge Dølgsmaal paa, at Du ønsker at komme navnlig til Burton. Thi det fortalte Kogsbølle ham og Mr Smith ytrede da at han maaskee kunde skaffe Dig Adgang hos een af de store Bryggere dér. Det haster jo ikke med at tale derom, men husk i sin Tid derpaa. Foreløbig gjelder det jo om at lære hvad Du kan
dér, hvor Du nu engang er og at faae baade et fuldstændigt Overblik over og en nøiagtig Detailkundskab til hele den skotske Methode, saa at Du i sin Tid kan gjøre nøiagtigt som de og med samme Resultat.- Du bør derfor ikke forsmaae at lægge Mærke til og notere selv det der tilsyneladende er Bagateller, thi i den practiske Gjennemførelse af en saadan Haandtering ere "de smaa Ting" somoftest det, hvorpaa man strander og netop de smaae Ting glemmer man snarest. Stol derfor ikke paa Hukommelsen og før dine Optegnelser tilbage efterhaanden saa systematisk som muligt med rigelig Plads i hver Rubrik til senere at kunne gjøre Tilføininger og Forandringer; ellers blive Optegnelserne let til et Chaos, hvori man senere ikke kan finde hvad man søger.- Fik Du nogensinde dine Optegnelser i Tydskland ordentligt førte til Bogs? Du kaldte dem selv dengang en Augias-Stald. Hvori bestaaer egentlig din Virksomhed i Bryggeriet? Tager Du nogen Deel i Arbeiderne eller beskjæftiger Du dig ude-lukkende med at observere og notere ? Kan Du anvende tilstrækkelig Tid paa Sprogstudier ?
Mandag Middag 26/10. 68
For et Øjeblik siden modtog jeg dit Brev af 21 Octob, hvoraf jeg seer at Theilmann gjerne vilde have mere at mit Øl. Desværre har jeg som sagt ikke Noget for Øjeblikket, der er skikket til Forsending, men dersom Dampskibsfarten paa Leith vedvarer en Maaned endnu, er det muligt, skjøndt ikke sikkert, at jeg kan sende ham det ønskede Parti inden Vinteren. Det var jo meget morsomt, dersom jeg kunde skaffe mit baierske Øl Indgang i Skotland, selv om det kun blev i ringe Omfang, men jeg bør derfor ikke sende Øl derover, som ikke kan præsenteres som prima Qualitet. Jeg gjør mig dog ingen Illusioner om at det kan faae almindelig Indgang hos Englænderne, men maaskee nok som Luxus-Artikel, naar det kan betale sig at forsende det paa Drehers Maneer, omgiven af Iis og nedlagt dér paa Stedet i Iiskolde Kjeldre. Lad mig ved Leilighed vide hvor høi Told der svares i England af Øl paa Foustager og paa Flasker. Hvis jeg kan overkomme det, kunde jeg have Lyst til at Brygge et lille Quantum i Vinter til Prøve
af koldt-overgjæret Øl, som kunde forsendes til Sommer. Saadant Øl kunde godt taale Transporten paa almindelig Maade i Skib til Skotland hele Aaret rundt og kunde ligeledes uden Skade ligge i nogen Tid i almindelige Kjeldre hos Forhandlerne dersteds.
____________________
Jeg har nu i Søndags modtaget "Gladiateur" fra Barbedienne, som , saavidt jeg endnu kan skjønne, er meget smukt udført, men jeg skal saasnart muligt besee Gibs-Afstøbningen i Thorvaldsen Museum for at sammenligne Bronzen dermed.- Jeg har foreløbigt stillet den op paa nogle Klodser paa Plainen foran Huset, men har en provisorisk Piedestal af Træ i Arbeide, hvorpaa den skal staae indtil jeg kan faae en Piedestal gjort af Steen.-Dersom min Kasse ikke var saa tom, at jeg maa laane den største Deel af min Driftscapital, vilde jeg være stærkt fristet til at lade et Par Statuer støbe til Havetrappen. Nu forbyder dette sig af sig selv for det Første, men det er slet ingen Skade at have uopfyldte Ønsker. Tværtimod!
Lev vel ! Din Jacobsen
