1880-07-15
Afsender
Laura Jacobsen
Modtager
Carl Jacobsen
Dokumentindhold
Laura Jacobsen er bekymret for Carls drikkevaner. Hun mener, at han drikker for meget!
Transskription
Kjære Carl!
Ottil[li]a forteller Dig jo omtrent hver Dag noget, saa et Brev fra mig er jo ellers overflødig men jeg fordre[r] ikke noget skriftlig[t] Svar. Jeg har blot et lille Ord at sige dig, som kun en Moder der elsker sin Søn langt høiere end sig selv, kan komme med.
Jeg vil bede Dig min velsignede Carl, at være forsigtig med hvad Du nyder, at det ikke skal gaae Dig som Heiberg og saa mange andre Æsthetikere, de see saa længe paa den skjønne Viin, saa den bliver dem en hyppig Nødvendighed. Du kan maaskee taale meget, men derfor er det lige usundt. Paa Reiser bliver man let vandt til megen Viin. I ENgland spises jo Oliven og Silleri
og Salt, for at vække Tørsten. Man skulde troe en Dranker havde opfundet den Skik. Du vil maaskee svare, at Englænderne er alligevel dygtige, men som England kan fordre kraftigere Spiser, kan det maaskee ogsaa bruge stærkere Vine end vi. Jeg har maaskee arvet min Faders Frygt for Spiritus, jeg har ogsaa altid seet Din Faders Afholdenhed. Se paa de Notabiliteter af den gamle Skole som har ført det tarvelige Liv, de gaae omkring som raske Gamle. Notabiliteter af den nyere Skole ere alle svage. Hatt, Lehmann, Adler, Bille, ingen af dem vil man kalde Drankere, men deres Sygdomme komme af vellevned. Du bliver fed og Blodet er ikke tyndt hos Dig, Du vil let blive tung af megen Viin, selv om den i Øjeblikket inspirerer
men hør efter hvad jeg her har skrevet. Du ved nok jeg hører ikke til de Mødre, som af Feighed ikke tør sige noget som mulig kunde støde. Men Du maa vide, det er mig en ubeskrivelig Glæde hvis jeg ved Din Hjemkomst seer et mildt Ansigt, thi saa tør jeg haabe at Du ret har forstaaet Disse Linnier som blot skulde være en Advarsel i rette Tid, af den mest uinteresserede Kjærlighed. Fader sidder paa Terrassen (Havetrappen) Theodora leger i Haven, Tillien og Agnes sid[d]e i Havestuens aabne Dør. Jeg sid[d]er i min Stue og skriver disse Linn[i]er.
Ottilie raaber op til mig, at de komme forsilde. Gud forbyde det. Alle hilse Dig kjærligt. Din hengivne moder
Laura Jacobsen
15 Juli 1880
Ottil[li]a forteller Dig jo omtrent hver Dag noget, saa et Brev fra mig er jo ellers overflødig men jeg fordre[r] ikke noget skriftlig[t] Svar. Jeg har blot et lille Ord at sige dig, som kun en Moder der elsker sin Søn langt høiere end sig selv, kan komme med.
Jeg vil bede Dig min velsignede Carl, at være forsigtig med hvad Du nyder, at det ikke skal gaae Dig som Heiberg og saa mange andre Æsthetikere, de see saa længe paa den skjønne Viin, saa den bliver dem en hyppig Nødvendighed. Du kan maaskee taale meget, men derfor er det lige usundt. Paa Reiser bliver man let vandt til megen Viin. I ENgland spises jo Oliven og Silleri
og Salt, for at vække Tørsten. Man skulde troe en Dranker havde opfundet den Skik. Du vil maaskee svare, at Englænderne er alligevel dygtige, men som England kan fordre kraftigere Spiser, kan det maaskee ogsaa bruge stærkere Vine end vi. Jeg har maaskee arvet min Faders Frygt for Spiritus, jeg har ogsaa altid seet Din Faders Afholdenhed. Se paa de Notabiliteter af den gamle Skole som har ført det tarvelige Liv, de gaae omkring som raske Gamle. Notabiliteter af den nyere Skole ere alle svage. Hatt, Lehmann, Adler, Bille, ingen af dem vil man kalde Drankere, men deres Sygdomme komme af vellevned. Du bliver fed og Blodet er ikke tyndt hos Dig, Du vil let blive tung af megen Viin, selv om den i Øjeblikket inspirerer
men hør efter hvad jeg her har skrevet. Du ved nok jeg hører ikke til de Mødre, som af Feighed ikke tør sige noget som mulig kunde støde. Men Du maa vide, det er mig en ubeskrivelig Glæde hvis jeg ved Din Hjemkomst seer et mildt Ansigt, thi saa tør jeg haabe at Du ret har forstaaet Disse Linnier som blot skulde være en Advarsel i rette Tid, af den mest uinteresserede Kjærlighed. Fader sidder paa Terrassen (Havetrappen) Theodora leger i Haven, Tillien og Agnes sid[d]e i Havestuens aabne Dør. Jeg sid[d]er i min Stue og skriver disse Linn[i]er.
Ottilie raaber op til mig, at de komme forsilde. Gud forbyde det. Alle hilse Dig kjærligt. Din hengivne moder
Laura Jacobsen
15 Juli 1880
