J. C. Jacobsens arkiv

1868 april

Afsender

Carl Jacobsen

Modtager

J. C. Jacobsen

Dokumentindhold

Del af brev til J. C. Jacobsen med bryggerinotater fra Augsburg

Transskription

Fire bryggere vilde tillige see den bekjendte Thischbein-kølle og blev derfor natten over. Bryggeren viste os selv om og erklærede sig vel tilfreds med køllen. Uheldigvis gik den ikke på grunde af den fremrykkede årstid. Der bruges kun liden dampkraft. En maskine på 3 hestekrafte driver den og det øvrige bryggerie. Det er nemlig som alle de 74 (!) Augsbourger bryggerier ganske lille. (et bryg 9 Schæffel). Han sagde at maltet blev aldrig glasagtig eller brunt. Selv om han køllede af ved 120 ja 130 [gradtegn] C. Almindeligvis køller han af (hvad hedder det udtryk på Dansk "abdarren"?) ved 100 gradtegn C. Jeg såe malt fabrikeret på køllen det var ret godt til g+. Men det synes mig at være meget svagt køllet. Øllet som jeg drak var også af køllens malt det var svagt ungt øl, af 9-10% B urt men smagen var god. Gjæringerne som jeg såe vare særdeles smukke. Maltet er overmåde blegt og da urten er så tynd må han sætte farve "Berlinerfarve" til øllet. Dette er uheldigt da det giver en smag som af brændt malt, hvilket ikke er behageligt.

Du kjender formodentlig systemet. Maltet glider ned gjennem en cylinder der omgiver en indre cylinder og er omgivet af en ydre. Den varme luft drives gjennem maltet ved en blæsende og suende centrifugal blæser. Når den er kommet ind i rummet a standses den af de skillevægge som figuren viser og må passere maltet for at nåe ind i rummet b. De to indre cylindres vægge ere nemlig af Jernnæt således passerer luften stadig gjennem maltet indtil den suges ud foroven. Køllen kan have 6 Meter og der skal være 4 eller 5 skillerum.Luften der passerer maltet gåer igjennem et system af rør udenom hvilke ilden spiller og således opvarmes den.  

Fakta

PDF
Brev
Dansk
Augsburg
København
Uden eget FA-nr., kasse F 3,2
Rejsebrev, bryggeriindretning, bryggeriteknologi, industriel arkæologi, rejsebreve