J. C. Jacobsens arkiv

1862-02-28

Afsender

J. C. Jacobsen

Modtager

H. V. Bissen

Dokumentindhold

Om afstøbninger af 3 relieffer af Bertel Thorvaldsen i Rom

Transskription

Kjøbenhavn d 28 Febr 1862

Herr Professor H. V. Bissen
Rom

Det var en overordentlig behagelig Overraskelse, De forskaffede mig ved Deres Meddelelse om at de tvende saalænge attraaede Basreliefs af Thorvaldesen ere at erholde i Rom og jeg kan ikke noksom takke Dem for den Velvilie De har viist, ved at have mine Ønsker i Erindring saavelsom ved Deres venskabelige Tilbud om at ville forskaffe mig Afstøbninger deraf og sørge for Disses Hjemsendelse.- Jeg staaer vel selv i Begreb med at tiltræde en Reise til Italien, paa hvilken jeg agter at komme til Rom senest d 12te April og kunde

saaledes maaske fritage Dem for Uleiligheder, men da min Reiseplans Udførelse er afhænging af flere Omstændigheder, som let kunne forstyrre den da jeg, selv om jeg kommer til Rom, er ubekjendt med alle Forretningsforhold, betænker jeg mig ikke paa at benytte mig af Deres gode Tilbud og at bede Dem gjøre mig den Tjeneste at besørge Afstøbningen og Af-sendelsen. Hvad Deres Udlæg dermed angaaer, vil jeg saafremt jeg ikke kommer til Rom før Deres Afreise derfra, kunne sende Dem Dækning i en Anviisning paa et Huus i Rom eller Livorno, naar jeg (eller i min Fraværelse min Fuldmægtig paa Contoiret i Brolæggerstræde no 76) modtager underretning om Beløbet.

Skulle De komme til Kundskab om at der existerede en Form eller Afstøbning af det 3die homeriske Basrelief: Hectors Afsked fra Andromache, beder jeg Dem fremdeles have mig i venlig Erindring 
Med Høiagtelse 
Deres forbundne

J. C. Jacobsen 

Fakta

PDF
Brev
Dansk
København
Det Kongelige Bibliotek
Thorvaldsen