1799-01-28

Testament
over
Velagtede og Velfornemme Mand
Jacob Jensen Nørkier i Dronninglunds Sogn.
           #
Jeg veed ikke, om Den, som gjorde mig, maatte op-
tage mig om en liden Tid. Disse Ord ere at læse
i Jobs Bog 32 Cap: V: 22. Ordene ere talte af
Elihu, som var een af Jobs Venner, der var
kommet for at støtte ham i hans Elendighed.-
I Ordene forestiller han sig sin Død og Afsked
 fra denne Verden, og ..., at han ikke kun-
de vente her i denne Verden at have noget
blivende Sted, men maatte berede sig paa engang
og muligt om en kort Tid at drage herfra.-
Dette, at han nu saaledes ... maatte ven-
te at flytte herfra, .... han fremdeles ...
ikke af en Hændelse; medens det som fra Herren ?

der har fastsat og besluttet: at alle Mensker skal døe.
Jeg veed ikke, om Den, som gjorde mig, maatte optage
mig om en liden Tid, saaledes taler Elihu og
tilskriver Gud det, at han maatte døe det
er og gandske vist: Gud har fældet Dommen, at
Mensker for Synders Skyld skal døe: Paa hvilken
dag Du æder af Kundskabens Træe, skal Du døe
Døden 1 Mos: Bogs 2 Cap: V: 17.- I den Henseende
siger David om Gud, at han taler til os
Mennesker, og siger: Kommer igien I Menneskens Børn
af den 90^de Psalmes 3 V: og Job siger: at et
Menneskes Maaneders Tal ere bestemte for Gud, at han
kan ikke overgaae dem af Jobs Bogs 14 Cap: V: 5.
Det vil sige: Et Menske kan ikke forlænge sit Liv
et Øjeblik længere end Gud vil og alt forud
har bestemt og besluttet.- Mærkværdig var
ellers den Maade Elihu beskriver sin Død
paa: han kalder den en Optagelse: hvor

med han giver tilkende, at Guds Børns Død
ikke er andet end en Optagelse:

Gud optager dem til sig i hans Ord og
Herligheds Himmel i de lystige Verden
i det frydefulde Paradis at de der ...
skal glædes og frydes ved Guds Ansigts Høye og
idelige Beskuelse: og i Sandhed. Naar Guds
Børn fra denne Side betragte Deres Død, da
har de ikke Behov at frygte for Døden; men
snarere maa længes efter den; thi hvo
vil ikke gjerne optages til Ære, til Glæde
til Høyhed, og just en saadan Optagelse
er Guds Børns Død; derfor er det Elihu
kalder sin Død en optagelse: jeg ved ikke,
om Den, som gjorde mig, maatte optage
mig om en liden Tid.-Som Elihu her
taler om sin Død, at den var ham vis, saa
taler han om Sammes Uvished: han
vidste han skulde døe; men han vidste ikke
naar han skulde døe; det kunde maaskee
vare nogle Aar; men det kunde ogsaa

skee i en Hast, om en liden Stund, før han
selv kunde tænke det.- Det gaaer og saaledes
til i Verden: saa vis som Døden er os, saa
unær er den os i Henseende til Tiden: Vi veed
ikke: enten skal vi døe i de unge aar eller i
den modne Alder: Uvis er Døden os i Hen-
seende til Stedet; enten vi døe her eller
der, hiemme eller blandt Fremmede.-
Uvis er Døden ogsaa i Henseende til Maa
den: Vi veed ikke, om vi skal døe hastig
eller langsom: Paa vor Sygeseng eller andre
Steder: af denne eller en anden Sygdom:
det er altsammen skiult og forborgent
for vore Øyne.- Ingen af os veed: hvem
Døden først vil borttage, og paa hvad
Maade vi skal Døe: Dette maa nok minde os om, at vi altid holde os beredte; ..
hvor forskrekkeligt vil det ikke være for
os, og hvor evig ulykkelige vilde vi ikke
blive, om Døden bortrykte os midt i

vore Synder: De derfor, som vandre paa
den brede Vey; som leve et ondt og ugude-
ligt Levned, ere endt i en Beklagelses værdig
Forfatning; thi hvor forskrekkelig vil ikke
Døden blive for Dem, om den overfalder
Dem hastig og uformodentlig.- De der-
imod, som leve et helligt og gudeligt Lev,
net, som ere vaagne og ædrue, som
frygte Gud, og have bevaret en god Sam-
vittighed; De kan endogsaa være trøsti-
ge og frimodige, om Døden end pludse-
ligen overfalder Dem: Thi De ere bredte,
naar Gud kalde Dem: De ere Gud beha-
gelige, ikke blot fordi De ere døbte paa
Christum, eller blot fordi De kalde sig
christne og iagttage den christne Kirkes
udvortes Skikke; men Det, hvorpaa De
grunde Deres Haab om Guds Nde og
Velbehag og Deres Siæls evige Salig-

giørelse er, at De føle den glade Bevidsthed
hos sig selv, at De leve som Christne og føre
en dydig og samvittighedsfuld Vandel i Ver-
den: X .., som saaledes tænke og handle
i Verden, kan med Sindets ....lighed og Fri-
modighed sige ved Deres Døde nærmeste / Den
maae komme hastig eller langsom, tidlig
eller sildig / med Apostelen Paulus i hans
2^det Brev til Corinthierne 1 Cap: v. 12.-10 Denne er vor Herre, som er vor Sam-
vittigheds Vidnesbyrd, at vi have vandret
i Verden i Eenfoldighed og Guds Ret-
færdighed:
Denne store, denne gode Samvittigheds
Vidnesbyrd trødstede glædede og opmuntrede saa-
vel i Livet som i Døden Den i Livet
agtbare of velfornemme Mand Jacob Jensen
Nørkier / hvis afsielede Legeme vi i Dagbr>

have ledsaget til sit Hvilested: Og Dette giorde
at han med christelig Taalmodighed bar sine
Lidelser og med velgrundet Haab om Hans
Siæls evig aliggiørelse overgav sin Siæl
i sin himmelske faders Haand.-
Hvad denne vor salige Afdødes Indgang
Fremgang og Udgang af Verden videre
angaaer: Da er han født i Aart 1738
den 11^te Januari i Vorsaaes Krog i Albeck
Sogn af ærlige og gudfrygtige Ægte Forældre/
Jens Sørensen og Sophie Pauls Datter, som
begge for lang Tid ere hensovte i Herren.-
Da forommeldte vor salig Afdøde var i hans
4^de Aar, behagede det Gud at giøre ham
faderløs og hans Moder til en Enke; med dog
siden en Tid efter at give ham en Stif-Fader

ved Navn Jesper Christensen af Lyngsaaes Gaard
i forommeldte Sogn.- Han opholdt sig hos disse
hans Forældre og var Dem lydig og un-
derdanig saavel i den umyndige som i den
voxne Alder indtil Han var 28 aar gam-
mel, da han efter Guds Bestyrelse og med
sine Forældres Villie og Samtykke indlod sig
i Egteskab den 16^de November 1766 med gn:
Christen .... Enke Giertrud Clem-
mensdatter i Nørkier heri Dronninglunds
Sogn: I hvilket Egteskab De have avlet til-
sammen 2^de Børn, nemlig een Søn og
een Datter. Datteren døde i hendes spæde
Aar; men Sønnen er her tilstede og føler
med Kummer Tabet af en god Fader
og hans Ungdoms Hærre og Veyleder:

Disse christelige Egtefolk levede tilsammen
Eireligen og gudfrygtigen i 29 Aar; da
det behagede det guddommelige Forsyn ved en
salig Død at bortkalde hans elskværdige hu-
strue Giertrud Clemmens Datter
den 7^de Julii 1795, og derved berøvede ham den
bedste Deel af hans jordiske Glæde; men
dog levede han stedse hen med Taalmodighed
og havde altid sin bedste Fornøielse og
Sinds...lighed i Gud og hans Ords
Betragtning; Derved opmuntrede
han sig stedse saavel i denne sin een
lige Stand, som forhen i sørgelig nødende-
de Gienvordigheder
Endeligen mod Slutningen af afvigte
Aar mærkede vor Salig Afdøde, at hans

Helbred ....deligen tog af, indtil endeligen
Dødens Nærmelse og dermed Følgende Svag-
heder foraarsagede, at han maatte begive
sig til Sengen den 7^de Januar da dødelig
Svaghed anfaldt ham alt mere og mere, indtil
det guddommelige Forsyn behagede at bortkalde
ham til den himmelske Glæde.-
Paa sit Sygeleye har vor salig Afdøde
ideligen anraabt Gud om hans Naade og en
salig Forløsning, og han øvede sig stedse i Troe
Haab og Taalmodighed indtil hans sidste
salige Ende; Da han endeligen nedlagde hans
Vandriungs Stav, og fuld af Troe og Haab
overleverede hans Siæl i hans Forløsers
Haand Mandagen den 28^de Januarii 1799,
Efterat han her i Verden havde opnaaet
en Alder af 61 Aar, 2^de Uger og 2^de Dage