1868-01-19
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Carl Jacobsen
Dokumentindhold
J. C. Jacobsen skriver et langt og udførligt brev om maltkøller og skorstene. Han har med interesse læst brevene fra Carl med bryggerioplysninger.
Transskription
d 19 Januar 1868.
Kjære Carl!
Det har interesseret mig særdeles meget i det Brev, som jeg nys modtog fra Dig, at læse dine Betragtninger over Køller, som i det Hele ere fuldkommen rigtige.- Det er utvivlsomt, at jo kraftigere Trækket er, desto hurtigere og bedre foregaaeer Tørringen og ved desto lavere Temperatur kan Tørringen foregaae. Trækkets Styrke beroer deels paa Temperaturen under Flagerne X Høiden af Luftcolonnen fra Bunden af Varmekammeret til underste Flage, deels paa Varmen i den fra øverste Flage opstigende Dampskorsten X dennes Høide [på langs] og endelig, naturligviis af Maltlagets Tykkelse paa Flagerne. Om der er et nok saa stærkt opstigende Tryk i den varme Luft under Flagerne, nytter det dog ikke, dersom Luften, efterat have passeret Flagerne, er bleven saa afkjølet og mættet med Fugtighed, at den har tabt sin Stigekraft.- Dampskorstenens Tversnit bør staae i Forhold til Indstrømningsaabningen for den kolde Luft
ved Bunden af Varmekammeret omtrent som 1½:1, thi da vil al den Luft, der strømmer ind + Udvidelsen og Vanddampene ogsaa med Lethed finde Udgang.- At gjøre Dampskorstenen større i Tversnit er - ligesom ved Røgskorstenene - ikke alene unyttigt men skadeligt.-
Hvorvidt en høi Dampskorsteen befordrer Trækket, afhænger af om den fugtige Luft kan bevare sin Varme til Kappen af Damprøret; i modsat Fald aftager Stigekraften og Trækket.- Det er derfor ubetinget rigtigt, at lade Damprøret gaae op langs med eller helst heelt omgivende en varm Røgskorsten, der helst maa være af Jern. For Tiden danner Damprørene fra mine Køller en saadan Enveloppe udenom den murede Hovedskorsten, der fører Røgen baade fra alle Damp-kjedlerne og fra Kølleovnene. denne Enveloppe var tidligere kun 7 Al
høi fra Køllens Loft, men er nu forhøiet til 12 Alen, hvilket har forbedret Trækket meget kjendeligt
Til Januar agter jeg at ombytte den øverste murede Deel af Røgskorstenen - der er 1½x1½ Alen i Tversnit - med en Jernskorsten og om give denne, ligesom hidtil, med Dampskorstenen (her tegning), men ligesaa høi som Røgskorstenen, d.v.s 15 Al over Køllens Loft eller 3
Alen høiere end nu, derved vil Trækket endnu forbedres betydeligt og Intet lade tilbage at ønske.- At gjøre Rummet over de øverste Flager høit, hvælvet eller kuppelformet er ligefrem Daarskab. Den Modstand, som Maltlaget paa Flagerne gjør mod Luftens Gjennemgang, tvinger den varme Luft til at udbrede sig under hele Flagernes Areal og i mine Køller er Varmen under Flagerne overalt den samme og de tørre derfor aldeles jevnt overalt, uagtet det flade Loft kun er 3 1/4 Al over Flagerne. Det skader heller ikke det mindste, at Udgangen for Dampene er midt paa den ene, lange Side af hver Kølle, thi Luften er saa elastisk, at den efter at have passeret Maltet paa Flagerne, let finder Vei til Damprøret, der suger den fugtige Luft ud af Køllen.
Hvad der er Hovedsagen ved enhver Kølle er at Temperaturen i Begyndelsen er lav, for at Maltet ikke pludseligt skal skrumpe sammen og danne Glasmalt og for at det ikke skal blive bruunt, thi i halvfugtig Tilstand brunes baade Sukker og Gummi og Æggehvidestofferne meget let. Dog maa Temperaturen efter at Luften har passeret begge Flager være saa høi, at den har tilstrækkelig Stigekraft og den maa ikke være aldeles mættet med Vanddampe, thi da danner der sig enten en Taage, som slaar sig ned paa Maltet, der kommer i Sved og fortsætter Spiringen eller Dampene fortættes undertiden under Loftet eller i Damprøret og dryppe ned paa Maltet.-Det næste Hovedformaal, lav Temperatur i Begyndelsen, opnaaes ubetinget sikkrest og bedst ved 2 Flager, ligesom man ogsaa kun ved dobbelte Flager opnaar den fulde Nytte af brændselet, idet Luften ikke kan naae til Damprøret uden at have optaget saamegen Fugtighed
som den kan holde opløst. Derimod kan det let hænde ved dobbelte Flager, naar Maltlaget ikke er meget tyndt, at Luften bliver overmættet med Fugtighed i Begyndelsen af Tørrings-tiden. Derfor har jeg i de underste Flager anbragt 4 Ventiler af 12" i (kvadrattegning), hvorigjennem en Deel af den varme, tørre Luft fra Varmekammeret kan stige op og hjælpe til at tørre Maltet paa de øverste Flager, saa at dette kan være halvtørt, før det kommer paa de nederste. Ellers kunde det endnu være saa fugtigt naar det kom derned, at det kunde bruunes og skrumpe sammen. Dette var tildeels Tilfældet med mit første Malt i dette Efteraar, da alle de nye Mure i Køllerne endnu vare ganske friske og afgave en uhyre Mængde af Fugtighed og absorberede en Mængde Varme. Det er først i den allersidste Tid, at dette næsten ganske er ophørt og mit Malt er nu ogsaa lysere end de Prøver, jeg sendte Dig. Dette er et meget vigtigt Punct at
lægge Mærke til, thi selv om Temperaturen under de nederste Flager stiger til 80 grader Reaumur, bliver Maltet ikke bruunt deraf, naar det forinden er næsten tørt. Det forundrer mig forresten at der, som det synes, ikke er Thermometre under Flagerne i Schwechat. Det er den eneste sikkre Maade til med Lethed at controllere Køllens Temperatur at have et saadant Thermometer i 6 à 8" Afstand der gaaer ud igjennem Muren og dér er bøiet i en Vinkel opad med Scalaen udenpaa Muren. Denne Indretning er her først opfunden og indført af min
Fader.
______________________
Naar jeg i det Foregaaende, ligesom Du, har anpriist et stærkt Træk, maa jeg dog, for at forebygge Misforstaaelse, bemærke, at dette træk har sin bestemte Grændse.- Maltet bør have en passende Tid til at tørre heelt ind til Midten af Kornet. (I Tydskland bruger man sædvanligt 24 Timer til hele Tørringen.- Jeg foretrækker 48 Timer,
nemlig 24 Timer paa hver Flage. I England bruger man 3 à 4 Døgn til Tørringen.) Dernæst vil man, for at Maltet kan være ganske tørt og kunne holde sig tørt i Maltkamrene til næste Efteraar, samt, undertiden, for at opnaae en vis Farve og en vis Aroma af den begyndende, svage Røstning have en vis Slutningstemperatur.- Da Luften nu optager en vis Mængde Fugtighed og bortføre den i usynlig Luftform - uden Taage - i Forhold til dens Varme - husk Hygrometret - saa seer Du, at der behøves en vis Mængde Luft af en given Gjennemsnits Varme til at bortføre Fugtigheden af en given Mængde Malt - og dividerer Du denne Luftmængde med den givne Tid, har Du Størrelsen af Lufstrømmen pr Time eller pr Minut eller med andre Ord: Trækkets Hastighed. Altsaa: jo tykkere Maltlag, desto større Hastighed, og jo varmere Luft, desto mindre Hastighed for
at tørre i samme Tid og omvendt. Disse indbyrdes Forhold maa Du derfor lægge særlig Mærke til; deriblandt ogsaa Størrelsen af Indstrømningsaabningen for den kolde Luft, der gaaer ind i Varmekammeret og for Udstrømningsaabningen til Damprøret i Forhold til Køllens
Areal og det Quantum Malt der lægges paa hver Flage (eller bedre det Quantum Byg, hvoraf Grønmaltet er kommet.)_________
Mine Køller ere hver 21 x 10 Alen, altsaa for 1 Kølle med 2 Flager i 420 Kvadratalen eller for begge Køller 840 Kvadratalen. Til hver Kølle hører et Varmekammer, 10 Alen langt, 3 Alen bredt og 8 Alen høit, hvori foruden en muret Ildcanal, nærmest Ildstedet. (Da Jernrør dér
vilde forbrændes) og derover 5 Etager dobbelte Rør af 10" Diam, der føre Røgen fra Dampkjedlen gjennem et stort Jernrør af c 60 Kvadratalens Overflade igjennem
Varmekammeret og afgive en betydelig Mængde Varme. Fra en stor Aabning i Hvælvingen over dette Varmekammer stiger den ophedede Luft op i det 3 Alen Høie Rum under Flagerne hvor den ved store Trekant (tegning) Rør fordeles fra Midten til alle Sider. Denne
Construction har jeg fundet særdeles hensigtsmæssig og derfor anvendt den paany, uforandret, efter Branden.
_________
Nu haver jeg ikke Tid til at skrive mere denne Gang. Den Prøve af Papir til at prøve Luftrækket som Du anbefaler, fandtes ikke i dit Brev.
_________
Skjøndt Du ikke troer at behøve noget nyt Creditiv i Wien, sender jeg Dig dog hoslagt et Saadant paa 200 fl. for at Du ikke skal komme i Forlegenhed. Du behøver naturligviis ikke at hæve Beløbet
dersom Du ikke har Brug derfor eller for en Deel deraf.- Jeg betaler først naar der komme Regning hertil over de Summer Du har hævet. Maaske skriver jeg til Pesth, men det er ikke ganske sikkert. Derimod skal der i hvert Fald ligge Creditiv til Dig poste restante naar Du
kommer til München.
__________
Vi modtoge iforgaars et Photographi fra Wien med Portraiter af din Omgangskreds (som vi formode) men der var kun 2 Navne foruden dit. Lad os vide hvem de Andre ere efter deres Plads paa Billedet. Det fornøiede os meget.
Lev vel. Din hengivne
Jacobsen
i Hast
Kjære Carl!
Det har interesseret mig særdeles meget i det Brev, som jeg nys modtog fra Dig, at læse dine Betragtninger over Køller, som i det Hele ere fuldkommen rigtige.- Det er utvivlsomt, at jo kraftigere Trækket er, desto hurtigere og bedre foregaaeer Tørringen og ved desto lavere Temperatur kan Tørringen foregaae. Trækkets Styrke beroer deels paa Temperaturen under Flagerne X Høiden af Luftcolonnen fra Bunden af Varmekammeret til underste Flage, deels paa Varmen i den fra øverste Flage opstigende Dampskorsten X dennes Høide [på langs] og endelig, naturligviis af Maltlagets Tykkelse paa Flagerne. Om der er et nok saa stærkt opstigende Tryk i den varme Luft under Flagerne, nytter det dog ikke, dersom Luften, efterat have passeret Flagerne, er bleven saa afkjølet og mættet med Fugtighed, at den har tabt sin Stigekraft.- Dampskorstenens Tversnit bør staae i Forhold til Indstrømningsaabningen for den kolde Luft
ved Bunden af Varmekammeret omtrent som 1½:1, thi da vil al den Luft, der strømmer ind + Udvidelsen og Vanddampene ogsaa med Lethed finde Udgang.- At gjøre Dampskorstenen større i Tversnit er - ligesom ved Røgskorstenene - ikke alene unyttigt men skadeligt.-
Hvorvidt en høi Dampskorsteen befordrer Trækket, afhænger af om den fugtige Luft kan bevare sin Varme til Kappen af Damprøret; i modsat Fald aftager Stigekraften og Trækket.- Det er derfor ubetinget rigtigt, at lade Damprøret gaae op langs med eller helst heelt omgivende en varm Røgskorsten, der helst maa være af Jern. For Tiden danner Damprørene fra mine Køller en saadan Enveloppe udenom den murede Hovedskorsten, der fører Røgen baade fra alle Damp-kjedlerne og fra Kølleovnene. denne Enveloppe var tidligere kun 7 Al
høi fra Køllens Loft, men er nu forhøiet til 12 Alen, hvilket har forbedret Trækket meget kjendeligt
Til Januar agter jeg at ombytte den øverste murede Deel af Røgskorstenen - der er 1½x1½ Alen i Tversnit - med en Jernskorsten og om give denne, ligesom hidtil, med Dampskorstenen (her tegning), men ligesaa høi som Røgskorstenen, d.v.s 15 Al over Køllens Loft eller 3
Alen høiere end nu, derved vil Trækket endnu forbedres betydeligt og Intet lade tilbage at ønske.- At gjøre Rummet over de øverste Flager høit, hvælvet eller kuppelformet er ligefrem Daarskab. Den Modstand, som Maltlaget paa Flagerne gjør mod Luftens Gjennemgang, tvinger den varme Luft til at udbrede sig under hele Flagernes Areal og i mine Køller er Varmen under Flagerne overalt den samme og de tørre derfor aldeles jevnt overalt, uagtet det flade Loft kun er 3 1/4 Al over Flagerne. Det skader heller ikke det mindste, at Udgangen for Dampene er midt paa den ene, lange Side af hver Kølle, thi Luften er saa elastisk, at den efter at have passeret Maltet paa Flagerne, let finder Vei til Damprøret, der suger den fugtige Luft ud af Køllen.
Hvad der er Hovedsagen ved enhver Kølle er at Temperaturen i Begyndelsen er lav, for at Maltet ikke pludseligt skal skrumpe sammen og danne Glasmalt og for at det ikke skal blive bruunt, thi i halvfugtig Tilstand brunes baade Sukker og Gummi og Æggehvidestofferne meget let. Dog maa Temperaturen efter at Luften har passeret begge Flager være saa høi, at den har tilstrækkelig Stigekraft og den maa ikke være aldeles mættet med Vanddampe, thi da danner der sig enten en Taage, som slaar sig ned paa Maltet, der kommer i Sved og fortsætter Spiringen eller Dampene fortættes undertiden under Loftet eller i Damprøret og dryppe ned paa Maltet.-Det næste Hovedformaal, lav Temperatur i Begyndelsen, opnaaes ubetinget sikkrest og bedst ved 2 Flager, ligesom man ogsaa kun ved dobbelte Flager opnaar den fulde Nytte af brændselet, idet Luften ikke kan naae til Damprøret uden at have optaget saamegen Fugtighed
som den kan holde opløst. Derimod kan det let hænde ved dobbelte Flager, naar Maltlaget ikke er meget tyndt, at Luften bliver overmættet med Fugtighed i Begyndelsen af Tørrings-tiden. Derfor har jeg i de underste Flager anbragt 4 Ventiler af 12" i (kvadrattegning), hvorigjennem en Deel af den varme, tørre Luft fra Varmekammeret kan stige op og hjælpe til at tørre Maltet paa de øverste Flager, saa at dette kan være halvtørt, før det kommer paa de nederste. Ellers kunde det endnu være saa fugtigt naar det kom derned, at det kunde bruunes og skrumpe sammen. Dette var tildeels Tilfældet med mit første Malt i dette Efteraar, da alle de nye Mure i Køllerne endnu vare ganske friske og afgave en uhyre Mængde af Fugtighed og absorberede en Mængde Varme. Det er først i den allersidste Tid, at dette næsten ganske er ophørt og mit Malt er nu ogsaa lysere end de Prøver, jeg sendte Dig. Dette er et meget vigtigt Punct at
lægge Mærke til, thi selv om Temperaturen under de nederste Flager stiger til 80 grader Reaumur, bliver Maltet ikke bruunt deraf, naar det forinden er næsten tørt. Det forundrer mig forresten at der, som det synes, ikke er Thermometre under Flagerne i Schwechat. Det er den eneste sikkre Maade til med Lethed at controllere Køllens Temperatur at have et saadant Thermometer i 6 à 8" Afstand der gaaer ud igjennem Muren og dér er bøiet i en Vinkel opad med Scalaen udenpaa Muren. Denne Indretning er her først opfunden og indført af min
Fader.
______________________
Naar jeg i det Foregaaende, ligesom Du, har anpriist et stærkt Træk, maa jeg dog, for at forebygge Misforstaaelse, bemærke, at dette træk har sin bestemte Grændse.- Maltet bør have en passende Tid til at tørre heelt ind til Midten af Kornet. (I Tydskland bruger man sædvanligt 24 Timer til hele Tørringen.- Jeg foretrækker 48 Timer,
nemlig 24 Timer paa hver Flage. I England bruger man 3 à 4 Døgn til Tørringen.) Dernæst vil man, for at Maltet kan være ganske tørt og kunne holde sig tørt i Maltkamrene til næste Efteraar, samt, undertiden, for at opnaae en vis Farve og en vis Aroma af den begyndende, svage Røstning have en vis Slutningstemperatur.- Da Luften nu optager en vis Mængde Fugtighed og bortføre den i usynlig Luftform - uden Taage - i Forhold til dens Varme - husk Hygrometret - saa seer Du, at der behøves en vis Mængde Luft af en given Gjennemsnits Varme til at bortføre Fugtigheden af en given Mængde Malt - og dividerer Du denne Luftmængde med den givne Tid, har Du Størrelsen af Lufstrømmen pr Time eller pr Minut eller med andre Ord: Trækkets Hastighed. Altsaa: jo tykkere Maltlag, desto større Hastighed, og jo varmere Luft, desto mindre Hastighed for
at tørre i samme Tid og omvendt. Disse indbyrdes Forhold maa Du derfor lægge særlig Mærke til; deriblandt ogsaa Størrelsen af Indstrømningsaabningen for den kolde Luft, der gaaer ind i Varmekammeret og for Udstrømningsaabningen til Damprøret i Forhold til Køllens
Areal og det Quantum Malt der lægges paa hver Flage (eller bedre det Quantum Byg, hvoraf Grønmaltet er kommet.)_________
Mine Køller ere hver 21 x 10 Alen, altsaa for 1 Kølle med 2 Flager i 420 Kvadratalen eller for begge Køller 840 Kvadratalen. Til hver Kølle hører et Varmekammer, 10 Alen langt, 3 Alen bredt og 8 Alen høit, hvori foruden en muret Ildcanal, nærmest Ildstedet. (Da Jernrør dér
vilde forbrændes) og derover 5 Etager dobbelte Rør af 10" Diam, der føre Røgen fra Dampkjedlen gjennem et stort Jernrør af c 60 Kvadratalens Overflade igjennem
Varmekammeret og afgive en betydelig Mængde Varme. Fra en stor Aabning i Hvælvingen over dette Varmekammer stiger den ophedede Luft op i det 3 Alen Høie Rum under Flagerne hvor den ved store Trekant (tegning) Rør fordeles fra Midten til alle Sider. Denne
Construction har jeg fundet særdeles hensigtsmæssig og derfor anvendt den paany, uforandret, efter Branden.
_________
Nu haver jeg ikke Tid til at skrive mere denne Gang. Den Prøve af Papir til at prøve Luftrækket som Du anbefaler, fandtes ikke i dit Brev.
_________
Skjøndt Du ikke troer at behøve noget nyt Creditiv i Wien, sender jeg Dig dog hoslagt et Saadant paa 200 fl. for at Du ikke skal komme i Forlegenhed. Du behøver naturligviis ikke at hæve Beløbet
dersom Du ikke har Brug derfor eller for en Deel deraf.- Jeg betaler først naar der komme Regning hertil over de Summer Du har hævet. Maaske skriver jeg til Pesth, men det er ikke ganske sikkert. Derimod skal der i hvert Fald ligge Creditiv til Dig poste restante naar Du
kommer til München.
__________
Vi modtoge iforgaars et Photographi fra Wien med Portraiter af din Omgangskreds (som vi formode) men der var kun 2 Navne foruden dit. Lad os vide hvem de Andre ere efter deres Plads paa Billedet. Det fornøiede os meget.
Lev vel. Din hengivne
Jacobsen
i Hast
