J. C. Jacobsens arkiv

1869-08-22

Afsender

J. C. Jacobsen

Modtager

Carl Jacobsen

Dokumentindhold

Om bryggeriforhold og bestilling af planter til haven.

Transskription

Carlsberg d 22de Aug 69
Aften Kl 11.

Kjære Carl !
Ligesom jeg i den sidste Tid før Reisen kun følte liden Trang til at skrive dig til, saaledes gaaer det ogsaa nu, lige efter Reisen. Jeg veed Intet af nogen Betydenhed, at meddele dig da vi nylig have talt saameget sammen.Siden jeg kom hjem, har jeg været ivrigt beskjæftiget med at gjøre Udkast og tage endelig Bestemmelse om Maaden hvorpaa Vifter skulle anbringes over Svalebakkerne og et Svaleapparat med lukkede Rør (som Allsopps) i Gjæringskjælderen.- Til begge Dele har jeg nu gjort Arbejdstegningerne færdige og om en Maanedstid haaber jeg at have dem færdige.-Vi ere i fuld Gang med at løfte alle 4 Svalebakker 15" iveiret, for at anbringe Drivkraften under dem.
[på lang]: Glem ikke at sige Mr Smith, at jeg søgte ham den sidste Dag i Bryggeriet, men beklager at jeg ikke traf ham, osv

Det blev altfor ubequemt, at føre Axer med Hjul og Remskiver fra den store Dampmaskine gjennem Gjæringskjelderen til Vifterne og jeg har derfor bestemt mig for at opstille en lille Dampmaskine til dette Brug i selve Svalehuset. Det er lykkedes mig at finde en Combination, hvorved jeg undgaaer at besvære Gangen mellem Axerne og Remmene og jeg har ogsaa fundet en bequem Opstilling for Svaleapparatet i Kjelderen med Iiskar og tilhørende Pumpe, der ogsaa skal drives af den lille Dampmaskine.-
Gjærpressen er kommet og Kogsbølle var meget taknemmelig derfor. Den har endnu ikke været prøvet-----
Den 3 dobbelte Pumpe x) er endnu ikke kommen og jeg kan ikke forberede dens Opstiling før den kommer, men jeg er dog temmelig paa det Rene 
[på langs] x) Vandstanden i Brønden synes efter Boringen at være constant 17 Al Vand men sikkerhed vil først erholdes efter en heel Vinters stadige Brug.

med Hensyn til Maaden at bringe den i Forbindelse med Drivkraften.-
Den lille Formæskemaskine er heller ikke kommen og det kan falde vanskeligt nok at opstille den efter at Brygningen om 14 Dage er begyndt. Der bliver derfor i hvert Fald ikke Leilighed til at gjøre Forsøg i Vinter med en Steelsk Formæskemaskine og jeg vil derfor opsætte Bestillingen deraf til Foraaret.-
Husk paa at notere og sige mig hvormange Omgange Steeles Apparat gjør pr. Minut.
____________________
Jeg antager, at Du har givet Methwen Ordre til at afsende de Planter jeg kjøbte hos ham. Dersom Du ikke har Penge x) til at betale hans Regning, kan Du bede ham sende mig Facturaen, som da skal blive betalt. Jeg sender Dig hermed en Liste over de Planter, jeg ønsker fra Lawson, af hvilke Naaletræerne maae sendes jo før jo heller, hvorimod Løvtræerne naturligviis først kunne sendes senere, naar Løvet er faldet.-

Jeg har gjennem Viggo Rygaard -som Du maa hilse fra mig - faaet Lawsons Catalog over Frilandstræer, men jeg ønsker ogsaa at faae hans Catalog over "Stove & Greenhouse Plants". Har Methuens et trykt Catalog over Væxthuusplanter ? -  Dersom Planterne fra Methuen ikke ere afsendte, ønskede jeg at han tilføiede et Dusin Alperoser, 6 Stk Rhod: hirsutum og 6 R. ferrugineum
_______
Mandag Morgen.
Vi vare igaar i Helsingør og besøgte Stegmann's, fra hvem jeg har mange Hilsener til Dig. De reise herfra søeværts i Begyndelsen af September, men Dagen er ubestemt. Fra de fleste af vore Vennner har jeg ligeledes Hilsener til Dig. Men en Heel Deel har jeg endnu ikke seet, da jeg har havt for travlrt til at gøre Visiter.
Jeg skal en af de første Dage skrive til Theilman.- Siig ham foreløbig, at det Øl jeg har brygget til Forsending til England nu er færdigt og at jeg med næste Dampskib sender et Par Fjerdinger til Prøve. Med Hilsen fra din Moder og Frøken Berthelsen
din hengivne Jacobsen

på langs: Jeg skal ogsaa snart skrive til Ehrhards og Gloxin. Hils Knudsen fra os Alle

Fakta

PDF
Brev
Dansk
København
Uden FA-nummer, æske F 13,1
Carlsberg, Industriel arkæologi, beplantning, bryggeriindretning, bryggeriteknologi