1867-11-09
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Carl Jacobsen
Dokumentindhold
Et 11 sider langt brev bl.a. om hvad Carl bør se på sin rejse. J. C. nævner igen vigtigheden af at studere brygning af overgæret øl i England
Transskription
NB
gjemmes
Carlsberg d 9 Novbr 1867
Kjære Carl !
Jeg har oftere sagt Dig, at det ikke havde Noget at betyde, hvad man mente eller sagde at man vilde tænke eller gjøre efter en længere Tids Forløb, da mellemliggende Begivenheder eller forandrede Forhold jo kunne faae en uventet Indflydelse paa de endelige Beslutninger.
Imidlertid vil jeg dog gjerne imødekomme dit Ønske om at erfare mine Tanker om forskjellige Puncter forsaavidt jeg nu er istand til at give Dig et nogenlunde bestemt Svar. Jeg sagde Dig ved Afreisen, at jeg ansaae det for nødvendigt, at Du, efter at have gjort tilstrækkelige Studier af Bryggeriet, anvendte et Aarstid af dit Ophold i Udlandet til at tage Tjeneste i et Bryggerie, helst som Brygmester eller i Mangel deraf i en subaltern Post, deels for at øve Dig i at forestaae et Arbeide paa dit eget Ansvar, deels som en nødvendig Skole for Udviklingen af din Characteer, der trængte til Øvelse i at staae under en Principal, for hvem Du maatte bøie Dig og saaledes
lære at adlyde, hvilket er en uundværlig Forskole for at kunne befale. Paa mit Spørgsmaal svarede Du, at Du ogsaa selv kunde indsee, at Du trængte til en saadan Skole.- Dette er ogsaa fremdeles min Overbeviisning og jeg anseer nu som dengang en saadan Prøve som det vigtigste Udbytte af din Udenlandsreise. Hvornaar Du vil være tilstrækkeligt forberedt til at paatage Dig en saadan Tjeneste maa Du selv bedømme, ligesom Du ogsaa selv maa skjønne paa hvilket Sted i Udlandet der er bedst Leilighed til at erholde en saadan Stilling. Jeg formoder at det lettest kan skee i Frankrig og at Du ogsaa helst vilde være dér.-
At Du ogsaa paa denne Reise bør studere Bryggerierne i England og Holland saa grundigt som muligt, anseer jeg ligeledes for en Selvfølge, deels fordi det kun er ved at lære Bryggeriet at kjende i begge i begge Hovedformer, den tydske og den engelske, at der kan erhverves et rigtigt Blik paa det Væsentlige og paa de empiriske Nuancers sande Værd og Betydning, deels fordi det mere
og mere synes at vise sig, at det engelske Øl eller i alt Fald den engelske Methode med kold Overgjæring vil blive den nærmeste Fremtids Opgave for Bryggerne herhjemme og saaledes vil blive den Retning, hvori din Virksomhed sandsynligviis vil komme til at gaae.- Om Studiet af det engelske Bryggerie bør gaae forud for din Tjenestetid eller kan følge efter den, beroer jo tildeels paa Omstændighederne. Gives der en gunstig eller antagelig Leilighed til at faae en Tjeneste, bør Du vist ikke lade den gaae fra Dig, men i modsat Fald vilde det, i og for sig betragtet, være heldigt dersom Du først havde studeret i England. Allerheldigst vilde det efter min Formening være, dersom Du kunde faa en Ansættelse i England efter at have lært Bryggeriet dér.- For Sproget behøver Du ikke være bange, thi det lære vi danske med stor Lethed og Hurtighed under Opholdet i Landet selv. Du har jo ovenikjøbet nogle Elementerne inde i forveien og vil derfor i
den første Tid af Opholdet kunne beskjæftige Dig fornemmelig med Sproget, hvormed de mange Landsmænd, som Du vil møde overalt og til hvem jeg kan skaffe Dig Adgang, ville være Dig til stor Hjelp.- Det er jo ogsaa muligt at den Reise til England, hvorpaa jeg længe har pønset, og som jeg saa smaat havde haabet at udføre i Aar kan komme til Udførelse næste aar og at jeg saaledes selv kunde ledsage Dig omkring og introducere Dig, men efter dette aars Erfaringer tør jeg ikke dvæle formeget ved slige Tanker.
Men naar Du engang har gjennemgaaet disse forskjellige Kurser og har lært at brygge lært at adlyde, lært at befale og modnet din Forstand og udviklet dine Evner til at ordne og lede en borgerlig Virksomhed som selvstændig Mand, hvad da? Dette Spørgsmaal maa nødvendigviis paatrænge sig og jeg læser det ogsaa mellem Linierne i dit Brev. Du vil dog strax sige Dig selv, at der ikke kan gives noget sikkert Svar derpaa, bl.A af den Grund at det er uvist om din Fader lever saalænge,
II
samt hvorledes hans timelige Forhold til den Tid ere, m.m.- Men fordi jeg ikke kan give noget paalideligt Svar, finder jeg dog at jeg bør sige Dig hvad jeg har tænkt og endnu tænker som det sandsynlige.- Jeg antager at Du, naar Du har gjennemgaaet de omtalte practiske Cursus - Et theoretisk Cursus, hvoromt jeg havde drømt, har jeg opgivet Tanken om - vil være i en Alder af 28 Aar og jeg haaber at Du til den Tid vil være Tilstrækkelig forberedt og tilstrækkelig moden til at begynde en selvstændig Virksomhed. Min Bestræbelse vil da Gaae ud paa at hjælpe Dig til at grundlægge en saadan, enten ved at anlægge et nyt Bryggeri eller ved at kjøbe eller leie et saadant, helst ved Kjøbenhavn eller dog i Nærheden deraf i en By ved Søen. Det behøver, ja bør fra Begyndelsen af ikke være synderlig stort, thi Du har i alle Henseender bedst af at begynde smaat og selv arbeide Dig op - som Vogelius - og jeg vil til den Tid heller ikke være istand til at indskyde store Summer.
See, saaledes ere mine Tanker - Forsætter tør jeg ikke kalde dem. Jeg vilde nu ønske at du vilde betragte dette Fremtidsperspectiv med Haab og glad Fortrøstning til de Resultater Du vil kunne udvinde deraf ved din Energi og Dygtighed. De fleste unge og flinke Mænd i din Alder vilde ganske vist omfatte Tanken derom saaledes, men jeg nærer nogen Frygt for, at Du har tænkt Dig en anden Tingenes Orden og derfor vil være mindre tilfreds.- Maaskee er min Frygt ugrundet - gid det var saa vel - men det synes at staae mellem Linierne i dit Brev, at Du snarest har tænkt Dig
først i en Stilling paa Carlsberg som Kogsbølles og derefter som min Efterfølger. Jeg har ogsaa selv tidligere drømt om noget saadant, men har maattet opgive denne Drøm. Jeg troer at burde kortelig sige dig Hvorfor.- Det er først i de sidste Par Aar, at jeg har kunnet see den Retning, som din Characteer og Tænkemaade vilde tage og som har vist mig, at det uheldige i at voxe op med Bevidstheden om at være en formuende Mands eneste Søn ogsaa paa Dig har udøvet en skadelig Indflydelse. Du har dermed været forledet til mere at drømme om Nydelsen af Livets saakaldte Goder end tænkt
paa ved egen Energi at tilkjæmpe Dig dem og det er meget tilgiveligt, thi den Unge og Uerfarne kjender ikke den uhyre Forskjel i Værd og Velsignelse i det, man faaer for Intet, som i et Lotteri og i det, der er Frugten af egen Flid og Anstrængelse.- Du indsee ikke, at det Ord der sædvanligt kun betragtes som en Straffedom af Herren: I dit Ansigtes Sved skal Du æde dit Brød" netop er et Udtryk af Guds Viisdom og Godhed.- Dette Ord er velsignelsesrigt for Alle, Gamle som Unge, men det er det dobbelt for de Unge, som hige efter Selvstændighed men da ogsaa maa have
Leilighed til at prøve at staae selv ved egen Kraft.- Der er endnu en Grund, hvorfor jeg maa lade Dig begynde din Virksomhed i Hjemmet paa denne selvstændige Maade. Jeg vilde hellere undlade at tale derom, men det kunde misforstaaes og derved gjøre Skade. Hvad jeg længe har frygtet for - lige siden Scenen i Spithøvers Kunsthandel i Rom - har de sidste Aars Erfaring og ikke mindst den sidste Sommers bittre Erfaring lært mig, nemlig at din Characteer og min ikke gjøre os skikkede
til at føre et lykkeligt og velsignelsesrigt, dagligt Samliv og allermindst til at staae som Lærer og Lærling ved Siden af hinanden. Dette maa Du sikkert selv, om ikke indsee, saa dog have en Følelse af, naar Du besinde dig ret. Jeg vil derfor ikke udvikle dette lidet glædelige Thema videre.- Dog vil jeg tilføie et Par Ord, atter for at forebygge Mis-forstaaelser. Jeg nævnede nylig min
Characteer saavel som din. Om den første kan jeg tale uden at vække Uvillie. Jeg har nu i over 20 Aar arbeidet paa mit Livs Hovedværk som Borger, paa Carlsberg og jeg har i den Tid indrettet og ændret Alt indtil de mindste Enkeltheder og jeg har anstrængt min Tanke ved at tænke over enhver Ting, jeg har udført. Jeg har derfor den Bevidsthed at jeg kun har handlet efter omhyggelig og moden Overveielse og at denne Vane har udstrakt sig til Alt hvad jeg i det Hele har foretaget mig.- Jeg har fremdeles af Resultaterne seet, at min Tænk-ning i alt Væsentligt har været sund og rigtig og dette har givet mig en Selvtillid som ikke gjør mig synderlig modtagelig for Andres
Indvendinger, naar jeg ikke hører indlysende Grunde derfor.- Det sidste Halvaars voldsomme Anstrængelse for at gjenoprette hvad Skjæbnens Slag havde tilintetgjort, har langtfra svækket min aandelige Kraft, men tvertimod hærdet og styrket den, saa at min Energi snart er bleven til et Ordsprog. See, saaledes er jeg og vil vistnok være saalænge mit Legem beholder sin Spændkraft, der ogsaa synes forøget.- Ligeoverfor en saadan ældre Mand vil en ung Mand, som Du, der har en stor Trang til Selvstændighed og Lyst til at gjøre sin Mening gjeldende, have en vanskelig Stilling især naar han som Søn ikke har fra Barn af været vant til et strengt, respectfuld Forhold i sine Forældres Huus.- Under disse Omstændigheder vilde det under et dagligt Samliv ikke kunne undgaaes at sørgelige og for det hele Familieforhold fordærvelige Rivninger maatte indtræde.- For at undgaae dette maa Du nødvendigvis have din egen Virkekreds udenfor Carlsberg. Kun saaledes kunne vi leve lykkeligt i hinandens Nærhed.
Det er desværre muligt at Du ikke strax vil kunne fatte Alt hvad jeg her har sagt, men i saa Fald beder jeg Dig at gjemme dette Brev og læse det ved en senere Leilighed, da vil Du nok engeng, om ikke før saa efter min Død, indsee at jeg har tænkt og handlet rigtigt, som en Fader, der ikke tænker paa sin egen Behagelighed men paa sin Søns sande Lykke. Dersom Du nu maaskee er tilbøielig til at kalde mig "haard", vil Du forhaabentlig engang erkjende, at jeg i hvert Fald har været haardest mod mig selv.- Naar man har rost mig i høie Toner for den Sjælskraft, hvormed jeg bar d 6te Aprils Tilskikkelser, har man ikke anet, at det faldt mig let, fordi jeg i de sidste 1½ Aar havde baaret Sorger og Bekym-ringer, der vare tusinde Gange tungere.-
_________________________________________
Til Slutning maa jeg endnu takke Dig for de Oplysninger jeg modtog fra Dig idag.- Gid Du nu maa have noget Udbytte af Opholdet i Schwechat!
Din hengivne Jacobsen
Din Moder har vel sagt Dig, at der for nogle Dage siden blev sendt nogle trykte Sager i Korsbaand til Din tidligere Adresse i Døbling
gjemmes
Carlsberg d 9 Novbr 1867
Kjære Carl !
Jeg har oftere sagt Dig, at det ikke havde Noget at betyde, hvad man mente eller sagde at man vilde tænke eller gjøre efter en længere Tids Forløb, da mellemliggende Begivenheder eller forandrede Forhold jo kunne faae en uventet Indflydelse paa de endelige Beslutninger.
Imidlertid vil jeg dog gjerne imødekomme dit Ønske om at erfare mine Tanker om forskjellige Puncter forsaavidt jeg nu er istand til at give Dig et nogenlunde bestemt Svar. Jeg sagde Dig ved Afreisen, at jeg ansaae det for nødvendigt, at Du, efter at have gjort tilstrækkelige Studier af Bryggeriet, anvendte et Aarstid af dit Ophold i Udlandet til at tage Tjeneste i et Bryggerie, helst som Brygmester eller i Mangel deraf i en subaltern Post, deels for at øve Dig i at forestaae et Arbeide paa dit eget Ansvar, deels som en nødvendig Skole for Udviklingen af din Characteer, der trængte til Øvelse i at staae under en Principal, for hvem Du maatte bøie Dig og saaledes
lære at adlyde, hvilket er en uundværlig Forskole for at kunne befale. Paa mit Spørgsmaal svarede Du, at Du ogsaa selv kunde indsee, at Du trængte til en saadan Skole.- Dette er ogsaa fremdeles min Overbeviisning og jeg anseer nu som dengang en saadan Prøve som det vigtigste Udbytte af din Udenlandsreise. Hvornaar Du vil være tilstrækkeligt forberedt til at paatage Dig en saadan Tjeneste maa Du selv bedømme, ligesom Du ogsaa selv maa skjønne paa hvilket Sted i Udlandet der er bedst Leilighed til at erholde en saadan Stilling. Jeg formoder at det lettest kan skee i Frankrig og at Du ogsaa helst vilde være dér.-
At Du ogsaa paa denne Reise bør studere Bryggerierne i England og Holland saa grundigt som muligt, anseer jeg ligeledes for en Selvfølge, deels fordi det kun er ved at lære Bryggeriet at kjende i begge i begge Hovedformer, den tydske og den engelske, at der kan erhverves et rigtigt Blik paa det Væsentlige og paa de empiriske Nuancers sande Værd og Betydning, deels fordi det mere
og mere synes at vise sig, at det engelske Øl eller i alt Fald den engelske Methode med kold Overgjæring vil blive den nærmeste Fremtids Opgave for Bryggerne herhjemme og saaledes vil blive den Retning, hvori din Virksomhed sandsynligviis vil komme til at gaae.- Om Studiet af det engelske Bryggerie bør gaae forud for din Tjenestetid eller kan følge efter den, beroer jo tildeels paa Omstændighederne. Gives der en gunstig eller antagelig Leilighed til at faae en Tjeneste, bør Du vist ikke lade den gaae fra Dig, men i modsat Fald vilde det, i og for sig betragtet, være heldigt dersom Du først havde studeret i England. Allerheldigst vilde det efter min Formening være, dersom Du kunde faa en Ansættelse i England efter at have lært Bryggeriet dér.- For Sproget behøver Du ikke være bange, thi det lære vi danske med stor Lethed og Hurtighed under Opholdet i Landet selv. Du har jo ovenikjøbet nogle Elementerne inde i forveien og vil derfor i
den første Tid af Opholdet kunne beskjæftige Dig fornemmelig med Sproget, hvormed de mange Landsmænd, som Du vil møde overalt og til hvem jeg kan skaffe Dig Adgang, ville være Dig til stor Hjelp.- Det er jo ogsaa muligt at den Reise til England, hvorpaa jeg længe har pønset, og som jeg saa smaat havde haabet at udføre i Aar kan komme til Udførelse næste aar og at jeg saaledes selv kunde ledsage Dig omkring og introducere Dig, men efter dette aars Erfaringer tør jeg ikke dvæle formeget ved slige Tanker.
Men naar Du engang har gjennemgaaet disse forskjellige Kurser og har lært at brygge lært at adlyde, lært at befale og modnet din Forstand og udviklet dine Evner til at ordne og lede en borgerlig Virksomhed som selvstændig Mand, hvad da? Dette Spørgsmaal maa nødvendigviis paatrænge sig og jeg læser det ogsaa mellem Linierne i dit Brev. Du vil dog strax sige Dig selv, at der ikke kan gives noget sikkert Svar derpaa, bl.A af den Grund at det er uvist om din Fader lever saalænge,
II
samt hvorledes hans timelige Forhold til den Tid ere, m.m.- Men fordi jeg ikke kan give noget paalideligt Svar, finder jeg dog at jeg bør sige Dig hvad jeg har tænkt og endnu tænker som det sandsynlige.- Jeg antager at Du, naar Du har gjennemgaaet de omtalte practiske Cursus - Et theoretisk Cursus, hvoromt jeg havde drømt, har jeg opgivet Tanken om - vil være i en Alder af 28 Aar og jeg haaber at Du til den Tid vil være Tilstrækkelig forberedt og tilstrækkelig moden til at begynde en selvstændig Virksomhed. Min Bestræbelse vil da Gaae ud paa at hjælpe Dig til at grundlægge en saadan, enten ved at anlægge et nyt Bryggeri eller ved at kjøbe eller leie et saadant, helst ved Kjøbenhavn eller dog i Nærheden deraf i en By ved Søen. Det behøver, ja bør fra Begyndelsen af ikke være synderlig stort, thi Du har i alle Henseender bedst af at begynde smaat og selv arbeide Dig op - som Vogelius - og jeg vil til den Tid heller ikke være istand til at indskyde store Summer.
See, saaledes ere mine Tanker - Forsætter tør jeg ikke kalde dem. Jeg vilde nu ønske at du vilde betragte dette Fremtidsperspectiv med Haab og glad Fortrøstning til de Resultater Du vil kunne udvinde deraf ved din Energi og Dygtighed. De fleste unge og flinke Mænd i din Alder vilde ganske vist omfatte Tanken derom saaledes, men jeg nærer nogen Frygt for, at Du har tænkt Dig en anden Tingenes Orden og derfor vil være mindre tilfreds.- Maaskee er min Frygt ugrundet - gid det var saa vel - men det synes at staae mellem Linierne i dit Brev, at Du snarest har tænkt Dig
først i en Stilling paa Carlsberg som Kogsbølles og derefter som min Efterfølger. Jeg har ogsaa selv tidligere drømt om noget saadant, men har maattet opgive denne Drøm. Jeg troer at burde kortelig sige dig Hvorfor.- Det er først i de sidste Par Aar, at jeg har kunnet see den Retning, som din Characteer og Tænkemaade vilde tage og som har vist mig, at det uheldige i at voxe op med Bevidstheden om at være en formuende Mands eneste Søn ogsaa paa Dig har udøvet en skadelig Indflydelse. Du har dermed været forledet til mere at drømme om Nydelsen af Livets saakaldte Goder end tænkt
paa ved egen Energi at tilkjæmpe Dig dem og det er meget tilgiveligt, thi den Unge og Uerfarne kjender ikke den uhyre Forskjel i Værd og Velsignelse i det, man faaer for Intet, som i et Lotteri og i det, der er Frugten af egen Flid og Anstrængelse.- Du indsee ikke, at det Ord der sædvanligt kun betragtes som en Straffedom af Herren: I dit Ansigtes Sved skal Du æde dit Brød" netop er et Udtryk af Guds Viisdom og Godhed.- Dette Ord er velsignelsesrigt for Alle, Gamle som Unge, men det er det dobbelt for de Unge, som hige efter Selvstændighed men da ogsaa maa have
Leilighed til at prøve at staae selv ved egen Kraft.- Der er endnu en Grund, hvorfor jeg maa lade Dig begynde din Virksomhed i Hjemmet paa denne selvstændige Maade. Jeg vilde hellere undlade at tale derom, men det kunde misforstaaes og derved gjøre Skade. Hvad jeg længe har frygtet for - lige siden Scenen i Spithøvers Kunsthandel i Rom - har de sidste Aars Erfaring og ikke mindst den sidste Sommers bittre Erfaring lært mig, nemlig at din Characteer og min ikke gjøre os skikkede
til at føre et lykkeligt og velsignelsesrigt, dagligt Samliv og allermindst til at staae som Lærer og Lærling ved Siden af hinanden. Dette maa Du sikkert selv, om ikke indsee, saa dog have en Følelse af, naar Du besinde dig ret. Jeg vil derfor ikke udvikle dette lidet glædelige Thema videre.- Dog vil jeg tilføie et Par Ord, atter for at forebygge Mis-forstaaelser. Jeg nævnede nylig min
Characteer saavel som din. Om den første kan jeg tale uden at vække Uvillie. Jeg har nu i over 20 Aar arbeidet paa mit Livs Hovedværk som Borger, paa Carlsberg og jeg har i den Tid indrettet og ændret Alt indtil de mindste Enkeltheder og jeg har anstrængt min Tanke ved at tænke over enhver Ting, jeg har udført. Jeg har derfor den Bevidsthed at jeg kun har handlet efter omhyggelig og moden Overveielse og at denne Vane har udstrakt sig til Alt hvad jeg i det Hele har foretaget mig.- Jeg har fremdeles af Resultaterne seet, at min Tænk-ning i alt Væsentligt har været sund og rigtig og dette har givet mig en Selvtillid som ikke gjør mig synderlig modtagelig for Andres
Indvendinger, naar jeg ikke hører indlysende Grunde derfor.- Det sidste Halvaars voldsomme Anstrængelse for at gjenoprette hvad Skjæbnens Slag havde tilintetgjort, har langtfra svækket min aandelige Kraft, men tvertimod hærdet og styrket den, saa at min Energi snart er bleven til et Ordsprog. See, saaledes er jeg og vil vistnok være saalænge mit Legem beholder sin Spændkraft, der ogsaa synes forøget.- Ligeoverfor en saadan ældre Mand vil en ung Mand, som Du, der har en stor Trang til Selvstændighed og Lyst til at gjøre sin Mening gjeldende, have en vanskelig Stilling især naar han som Søn ikke har fra Barn af været vant til et strengt, respectfuld Forhold i sine Forældres Huus.- Under disse Omstændigheder vilde det under et dagligt Samliv ikke kunne undgaaes at sørgelige og for det hele Familieforhold fordærvelige Rivninger maatte indtræde.- For at undgaae dette maa Du nødvendigvis have din egen Virkekreds udenfor Carlsberg. Kun saaledes kunne vi leve lykkeligt i hinandens Nærhed.
Det er desværre muligt at Du ikke strax vil kunne fatte Alt hvad jeg her har sagt, men i saa Fald beder jeg Dig at gjemme dette Brev og læse det ved en senere Leilighed, da vil Du nok engeng, om ikke før saa efter min Død, indsee at jeg har tænkt og handlet rigtigt, som en Fader, der ikke tænker paa sin egen Behagelighed men paa sin Søns sande Lykke. Dersom Du nu maaskee er tilbøielig til at kalde mig "haard", vil Du forhaabentlig engang erkjende, at jeg i hvert Fald har været haardest mod mig selv.- Naar man har rost mig i høie Toner for den Sjælskraft, hvormed jeg bar d 6te Aprils Tilskikkelser, har man ikke anet, at det faldt mig let, fordi jeg i de sidste 1½ Aar havde baaret Sorger og Bekym-ringer, der vare tusinde Gange tungere.-
_________________________________________
Til Slutning maa jeg endnu takke Dig for de Oplysninger jeg modtog fra Dig idag.- Gid Du nu maa have noget Udbytte af Opholdet i Schwechat!
Din hengivne Jacobsen
Din Moder har vel sagt Dig, at der for nogle Dage siden blev sendt nogle trykte Sager i Korsbaand til Din tidligere Adresse i Døbling
