1886-02-25
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Johannes Steenstrup
Dokumentindhold
J. C. Jacobsen udtrykker sin begejstring for Drachmanns 'Alkibiades', som dog ikke kan fjerne det negative indtryk han har af Drachmann. J. C. Jacobsen vil spørge Johannes Steenstrup til råds og foreslår, at de mødes hos J. Steenstrup inde i byen.
Transskription
25/2 1886
Kjære Johannes
Det er med stor Glæde, ja, jeg kan sige: med Overraskelse, at jeg har læst Drachmanns "Alkibiades", thi jeg har ikke alene beundret dens Skjønhed i Sproget, men tillige den virkelige Begavelse som Digter, hvorom den vidner og den Aand, som aabenbarer sig deri.- Uagtet de Breve han har tilskrevet mig, have være meget smukke eller rettere: meget tiltalende, have de dog ikke været istand til at udslutte det ubehagelige, for ikke at sige modbydelige Indtryk som jeg har faaet af Alt hvad jeg tidligere har hørt om ham. Og selv nu, efter at have læst Alkibiades, kan jeg ikke lade være at spørge: er det muligt at D. er bleven saadan en Mand og saadan et Menneske, som denne Bog synes at vidne om ?
Jeg kan ikke lade være at tænke paa et Ordspil af Heiberg i "en Sjæl efter Døden" om en digter, "som hvis han er god, digter slet og hvis han er slet, digter godt".
Jeg bør og vil naturligviis takke D. for Bogen (som Ingen har seet eller maa see i Pragtbind), men jeg veed ikke ret, hvorledes jeg skal takke ham uden at sige formeget eller for lidet, og jeg vilde derfor gjerne tale med Dig paa Løverdag, naar jeg vidste paa hvad Tid jeg kan træffe Dig hjemme. (Imorgen Fredag er jeg ikke hjemme da jeg skal i Middagsselskab).
Send mig derfor et Par Ord om hvad Tid jeg kan træffe dig paa Løverdag eller Søndag; jeg skal til Byen begge disse Dage.
Din hengivne
J. C. Jacobsen.
Kjære Johannes
Det er med stor Glæde, ja, jeg kan sige: med Overraskelse, at jeg har læst Drachmanns "Alkibiades", thi jeg har ikke alene beundret dens Skjønhed i Sproget, men tillige den virkelige Begavelse som Digter, hvorom den vidner og den Aand, som aabenbarer sig deri.- Uagtet de Breve han har tilskrevet mig, have være meget smukke eller rettere: meget tiltalende, have de dog ikke været istand til at udslutte det ubehagelige, for ikke at sige modbydelige Indtryk som jeg har faaet af Alt hvad jeg tidligere har hørt om ham. Og selv nu, efter at have læst Alkibiades, kan jeg ikke lade være at spørge: er det muligt at D. er bleven saadan en Mand og saadan et Menneske, som denne Bog synes at vidne om ?
Jeg kan ikke lade være at tænke paa et Ordspil af Heiberg i "en Sjæl efter Døden" om en digter, "som hvis han er god, digter slet og hvis han er slet, digter godt".
Jeg bør og vil naturligviis takke D. for Bogen (som Ingen har seet eller maa see i Pragtbind), men jeg veed ikke ret, hvorledes jeg skal takke ham uden at sige formeget eller for lidet, og jeg vilde derfor gjerne tale med Dig paa Løverdag, naar jeg vidste paa hvad Tid jeg kan træffe Dig hjemme. (Imorgen Fredag er jeg ikke hjemme da jeg skal i Middagsselskab).
Send mig derfor et Par Ord om hvad Tid jeg kan træffe dig paa Løverdag eller Søndag; jeg skal til Byen begge disse Dage.
Din hengivne
J. C. Jacobsen.
