1892-07-15

Neroberg 15 Juli 1892

Min kjære Carl!
Tak for Dine Breve, for at Din Omsorg og Kjærlighed for mig , det gjør mig naturligvis godt, skjønt jeg aldrig har t[v]ivlet om den. DUu saae nok af mit Kort igaar til Ottilia, at jeg har det bedre, bruger min Kur, som dog nu er endt i neste Uge, saa jeg mener at kunne reise herfra den 25 eller 26 Juli, saa er det 8 Uger cirka Siden jeg reiste hjemme fra. Jeg, ja Mordhorst mener at det vil være tilstrækkelig. Heelt fri bliver man ikke i min Alder for Gigt, naar man dog ikke maae være saa meget dorlig [dårlig], maae man være glad. Og at man maae være taalmodig, det er Sagen, baade i sund og syg Tilstand

Efter Naturens love kan Du ikke gjøre Regning paa mig i mange Aar, men Gudskelov for Ottilia og dine Børn, disse maae Du give Dig Tid til og umage med at opdrage, især Drengene, det gjør dog en Fader bedst, saa de kan komme til at ligne Dig. Har Du den Troe, at Du ikke bliver gammel, har Du deri en Spore mere til personlig at tage Dig af Dine Børn og tale med dem om Livet om Pligterne, om Fristelserne, om Sorger og glæder. Du kan være vis paa, at de godt forstaaer meget som Du ikke troer dem istand til. Det giver dem en Glæde og en Kjærlighed til Dig som de aldrig glemmer og som Du bør ikke at forholde dem. Thi ingen anden kan erstatte dem det. Husk paa hvor Du optog, huskede og nød Samtalerne med Din Fader, det har fastnet og modnet Dig. Jeg glæder mig hvæ[e]r

Dag ved min Moders Lerdomme.
I Wogelius har vi et Exempel, han talte ikke med sine Drenge, han mente de brød sig ikke derom, men det skal de vænnes til.- Ligesom de skal vennes til ikke at drikke Vin som Vogeli Børn blev det. Du maa min søde Carl ikke drikke saa megen Vin, og ikke alle disse Slags, det er Søn for Dine Børns Skyld, det er ikke noget godt Exempel paa Afholdenhed at give dem. Disse mange Vine bringer Dig i en animeret, exalteret Stemning som lader Dig sige noget ofte, som jeg troer, at Du alvorlig seet, vil kalde for flocat
Det er meget usundt for aandelig og legemlig. Din Fedme tiltager derved, Thi Øllet kommer jo ogsaa dertil og er virksom. Og nu  Transpirationen, den bliver jo meget verre. Det merker jeg i disse 7 Uger hvor jeg kun har maattet nyde 6 a 700 Gram Suppen iberegnet, har jeg nesten ikke transpireret. Naar der kommer Tørhed paa Tungen og i Halsen

skyller jeg den med halv Vand og halv Amykos; spytter det ud, og har saa en god Smag i Munden. Det er alt sammen Vane. Det er som Du siger i Dit Brev forstandig Pleie af mit Helbred. Men det skal man ikke vente med til man bliver syg, men forebygge at man ikke bliver det, eller om man bliver syg, at man da ikke har noget at bebreide sig. Jeg skriver til Agnes imorgen.
Jeg haaber at Du har arvet det efter mig at Du er glad for en kjærlig Paamindelse, Ingen kan jo tale som en Moder, og jeg har altid bedet Gud om, at jeg maatte see Dine Feil, for at jeg kunde vise Dig dem. Og nu Farvel Du min eneste velsignede Søn.
Gud bevare Din Aand og Dit Lægeme [Legeme].
Hils Ussings hvis Du seer dem. Hils Dubois fra mig, jeg gik igaar i Kurhaven og saa en Mand som lignede hans Fader, jeg husker denne snmukke Mand saa godt. Hils Din Kone det kjære Menneske, Gud bevare hende. Hils Dine Børn, og vær selv kjærlig hilset fra Din kjærlige Moder
[i venstre margin på langs af papiret]
Sophie hilser meget. Hils Henningsen og Hesberg