1867-01-09
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Erhard Kogsbølle
Dokumentindhold
J. C. Jacobsen beklager, at han har glemt at give Kogsbølle hans julegratiale.
Transskription
Kjære Herr Kogsbølle!
Jeg bliver nu til min store Fortrydelse opmærksom paa, at jeg ikke efter Sædvane har sendt Dem en Duuseur som Bevis paa min Tilfredshed og Erkjendtlighed for Deres Bistand i det forrige Forretningsaar. Det er mig ubegribeligt, at jeg har kunnet glemme det, hvilket kun kan forklares af, at mit Sind har været og er betynget af Bekymringer som stadigt opfylder min Tanke.- Det skulde gjøre mig meget ondt, dersom De skulde betragte denne Forglemmelse som et Tegn paa at jeg ikke i fuldeste Maal anerkjendte den ufortrødne Iver og Dygtighed, hvormed De leder Forretningerne, thi intet kunde være længere fra min Tanke.
Deres hengivne og forbundne
J. C. Jacobsen
d. 9 januar 1867
Jeg bliver nu til min store Fortrydelse opmærksom paa, at jeg ikke efter Sædvane har sendt Dem en Duuseur som Bevis paa min Tilfredshed og Erkjendtlighed for Deres Bistand i det forrige Forretningsaar. Det er mig ubegribeligt, at jeg har kunnet glemme det, hvilket kun kan forklares af, at mit Sind har været og er betynget af Bekymringer som stadigt opfylder min Tanke.- Det skulde gjøre mig meget ondt, dersom De skulde betragte denne Forglemmelse som et Tegn paa at jeg ikke i fuldeste Maal anerkjendte den ufortrødne Iver og Dygtighed, hvormed De leder Forretningerne, thi intet kunde være længere fra min Tanke.
Deres hengivne og forbundne
J. C. Jacobsen
d. 9 januar 1867
