1830-09-27

An den Herrn L. F. Andersen bei den Herrn Biedel, Kønigsstrasse N^o. 10 
Berlin.
 
 
Kjøbenhavn d. 27. September 1830.
 
Liebster Freund!
Du maa undskylde kjære Ludvig ! at jeg ikke før har besvaret dine 2 Breve, thi deels er her slet intet mærkeligt forefaldet, som jeg troede kunde interessere dig, deels har jeg den største Del af Sommeren været beskjæftiget med min Excercits, saa at det sjældent indtraf, at jeg havde Lyst og Leilighed til at skrive et Brev, der, som du veed, altid har været mig et kjedsommeligt Arbejde. Vi har i Aar havt en meget kold og regnfuld Sommer, saa at man ikke har kunnet vove sig en Tur ud uden Paraplúe. Jeg har dog været i Skoven 3 à 4 Gange, dels med Riisberg dels med den Musiklæreres Søn, Møller; heldigvis havde vi hvergang smukt Veir (en sjælden Lykke). Saa heldig har jeg ikke været under Excercitsen, thi fra den første Dag jeg var i Uniform, havde vi næsten stedse Regnveir. Jeg er 4 Gange bleven gennemvaad til Skindet, dog dertil maa man vænne sig, naar man er Soldat. Jeg fik dog nogenlunde Opreisning derfor, thi 

da vi kom på Fælleden, havde vi nogle faa Gange et herligt Veir, som vi Underofficerer strax benyttede til at dandse en holsteensk Vals med de tilstedeværende Damer. Første Gang vare der kun faae, som vilde dandse, men siden strømmede de ud til os saa tykt som Sand og vare meget villige dertil. Jeg havde denne Gang en nydelig lille Pige til Dandserinde, som jeg siden har seet spadsere på Frederiksberg. Med sin Moder. Men tænk dig nu hvilken Dag efter Glæden. Den Dag vi skulde mønstre for Kongen og jeg ventede at see hele Fælleden vrimle af Skjønheder, blandt hvilke man kunde udvælge sig en Dandserinde, just denne saa længelfuldt ventede Mønstrings Dag blev det en saa øsende Regn, at vi bleve gjennemvaade og Kongen med. At der hverken var Damer ellers Dands kan du selv tænke dig. Her kunde vi ikke sige: Naar Enden er god er Alting godt - Nu nok om det. -Jeg ser af Aviserne at der har været lidt Opløb i Berlin af Skræder og andre Svende, jeg haaber at du ikke har været deeltager deri. Her var 2 Aftener 

lidt Spektakel af nogle Gadedrenge, som slog Vinduerne ind hos 5 à 6 Jøder. Men da alle der blev grebne fik Riis i den bare Rxx ophørte det af sig selv.Jeg har allerede været 3 Gange paa Komedie hvor iblandt jeg har seet Hagbarth og Signe, et godt Stykke. Jeg seer af dit Brev at du agter at rejse til Paris til Foraaret, jeg ønskede heller at du vilde rejse hjem, da jeg savner dit Selskab meget; jeg veed ikke hvorledes jeg skal faa Ende paa den lange Vinter, da jeg nu slet ingen fortrolig jævnaldrende Ven har, og jeg mangler dit muntre Lune, dog ! det er en Trøst, at man kan tale med hinanden gjennem Pennen indtil man sees igjen. Gjør det flittigt og jeg skal gjengjælde det bedre end hidtil. Jeg maa dog lade dig vide at alle dine Bekjendte i Kjøbenhavn saavidt jeg veed befinde sig vel. Da Pladsen er knap, maa jeg slutte med de kjærligste Hilsener til dig fra din Moder, mine Forældre, Juliane, alle Nissens, fra Riisberg og især fra Din trofaste Ungdoms Ven !
J. C. Jacobsen
 
E. S. Skriv mig nu snart til igjen men husk min Addresse er Brolæggerstræde No. 76 -
Lev vel, Jacob.