1869-11-08

d 8 Novbr 1869.
 
Kjære Carl !
Hermed sender jeg dig efter Løfte en Grundplan med fuldstændigen Nivellement af Dybderne, hvortil der har været gravet, saa nøiagtigt angiven, som det nu lader sig gjøre. Nogle Steder ligge Sand- og Leer- Gravene med Bunden blottet, men de fleste Steder er der fyldte løs Jord og Leer deri i høist forskjellig Tykkelse.- Centralpunctet feo det nye Anlæg bliver Brønden, som jeg lader grave i et fast Leerlag, hvor man vil være fri for Flydsand, paa det paa Planen betegnede Sted, hvor der allerede er udgravet til -12 Alen.Dersom vi faae samme Vand og Vandstand som i min dybe Brønd, vil den høieste Vandstand i den nye Brønd blive 16 Alen under Nulpunct. Pumpen maa altsaa staae langt nede i Brønden og Dampmaskinen anbringes saa nær, at selve Maskinens Axe om muligt kan forlænges ud over Brønden.- Dampmaskinen antager jeg bedst kan anbringes i den nærmeste Deel af Bryggerihuset B paaPaa langs: Planens Maalestok er 2 Milimeter = 1 Alen.Høiderne angivne i Alen.

den faste Grund, som dér findes. Denne Bygning har jeg tegnet saa rummelig, at deri, om behøves, kan anbringes et dobbelt Apparat til 40-50 Tdr. Øl i hvert.- Ved Siden af B har jeg tegnet et Køllehuus C, ligeledes saa stort, at det kan rumme Køller til 15,000 Tdr Malt og i Midten af C vil jeg foreslaae Dig at bygge Skorstenen, som dér faaer fast Grund. Det fordyrer ganske vist det første Anlæg, at bygge disse 2 Afdelinger saa rummelige, men dersom mit Ønske og Haab om en fremtidig Udvidelse gaaer i Opfyldelse, vilde det koste meget, at udvide disse Bygninger. Skulde det vise sig at Anlægssummen efter nøiagtige Overslag bliver mig for stor, maa vi indskrænke disse Bygninger til det for Øjeblikket fornødne. Bygningen A til Gjäringshuus og D til Malthuus ere maaske ogsaa lidt større end fornødent, men jeg har nærmest tegnet dette Udkast for at gjøre mig en Forestilling om hvorledes det første Anlæg kunde bygges som en Deel af et fremtidigt Hele. Det første Anlæg er betegnet med hele røde Linier, den

forventede Udvidelse med puncterede, røde Linier og den størst mulige Udvidelse, som Pladsen tillader, med blaae Streger.-I E har jeg tænkt mig Udvidelsen af Svale- og Gjæringsrum. I F Oplagskjelderen og derover Maltmagazin, I G forstørret Malteri og derunder, som under D, en Kjelder til Øl. Naar Malteriet skulde udvides til 15000 Tdr, ( 12 Dages Maltning), vilde alle 4 Etager, d.e. 4 x 80 x 24 Alen, behøves til Maltplads og der maatte i saa Fald bygges et særskilt Kornmagazin H med Støbkarsrum J.- En tilsvarende Forøgelse af Lagerkjelderen i bequem Forbindelse med Gjæringslocalet vilde kunne faaes i K og L.-En ikke ringe Vanskelighed ved denne Grund er det stærke Fald af c 18 Alen fra Carlsberg Veien til Veien, der skal føre til Forbindelse med Vesterbro.- Byg og Kul kunne neppe Kjøres opad Bakke fra den østlige Side, men maa kjøres om ad Carlsberg Veien og ned til Bryggeriet fra Vest af.Øllet maa kjøres til Byen ad veien til Vesterbro og Mæsk

vil deels blive afhentet fra Valby, d.e. fra Vest, deels fra Kjøbenhavns Omegn, d.e. fra Øst. Men i hvert Fald maa man kunne kjøre med tomme Vogne og lette Læs fra den øverste til den nederste Deel af Gaar(d)spladsen og omvendt.- Naar man lægger Gjennemkjørselen i Bryggeriet under Mæskekarret i Høide med O, vil man med en Stigning af 1:15 komme op til + 4 ved den vestlige Ende af Malthuset og ned til -5 ved det sydøstlige Hjørne af Lodden, hvorfra man da kan dale ned til -9 ved det nordostlige Hjørne, hvor Veien begynder.- Da der, som Du seer, har været udgravet meget dybt paa det Sted, hvor Gjæringshuset vistnok maa ligge, tænker jeg, at man under dette Huus bør bygge 2 Etager Kjeldere, hver c 5 Alen, fra - 10 Alen til 0, hvoraf den øverste Kjelder kommer til at ligge helt over Jorden mod Øst. Disse dobbelte Kjeldere kunne da i sin Tid fortsættes under E, F. og L. Under Malthuset maa man næsten overalt lægge Grunden i rigelig 5 Alen under 0.

II 
og man kan saaledes benytte det nederste Rum som en Forlængelse af den øverste Store Kjelder ved en hvælvet Passage under den dybt liggende Side af Bryggeri- og Køllehuset.- Den næste Etage i Malthuset, fra 0 til + 5, bliver halvt Kjelder og fortrinlig til Maltning i Forbindelse med 2 Etager derover. Over disse maa endnu bygges 1 Etage til Kornloft, der i sin Tid kan benyttes til en 4de Maltplads, hvormed det hele Maltgjøreri kan blive fortræffeligt concentreret og Kornmagazinet med Støbkarsrum kan da, ligesom hos mig, bedst faae Plads ved Siden af Malthuset, ligefor Midten deraf.- Efter min Erfaring er et Malthuus af 24 Al indvendig (selv 26 Al) ikke for bredt, hverken hvad Lysning eller Ventilation angaaer og jo bredere det er, destomindre Indflydelse har den ydre Temperaturs Afvexlinger.-Hvad jeg er i størst Tvivl om, er Antallet af Etager i Gjæringslocalet, thi jo mere jeg tænker derover, desto betænkeligere forekommer det mig at lægge Gjæringslocalerne paa engelsk Viis og paa Lofterne, navnlig saalænge Anlæget

ikke er meget stort. Jeg frygter for, at de smaae Gjærings Kar, endsige Casks, ville paavirkes altformeget af Sommervarmen og Vinterkulden.En anden Uvished jeg svæver i, er Inddelingen af Store Rummet med Søiler eller Piller.Den Opstabling af 10 Rækker Porterfade, som Du har beregnet, er ganske vist den, som svarer bedst til engelske Forhold med Lagring paa selve Foustagen hvori Øllet exporteres, men denne vil ikke kunne anvendes til Øl til home consumption og den kræver en uforholdsmæssig Mængde Søiler og Dragere, nemlig 4 Rækker mellem 5 Gange, da der ikke kan staae Søiler midt i Gangen.- Naar en Deel af Øllet oplægges paa Større Fade til Omtapningen, kunde man vel dele Store Rummet i 4 Afdelinger med 3 Rækker Søiler ?-Det " danske hvidt Øl", som Du vistnok i Begyndelsen maa brygge Noget af, har at komme i Gang, bringes i Gjæring i Kar ved c 20 R, men efter nogle faa Timer, naar det begynder at gaae i Krøller, fades det paa ½ 1/4 og 1/8 Tønder, der ligge paa de lange Houge, hvori Skum og Gjær flyder ned og efter at det

har gjæret i knap 24 Timer og gjentagende er bleven opfyldt, er Gjæringen tilende og Øllet bliver da strax bragt i de samme Foustg til Kunderne, der ere vante til at Øllet er klart til Aftapning efter 48 Timers Forløb.
__________________________
Dette Resultat kan kun lykkes, naar de smaae Foustg, hvorpaa Gjæringen foregaaer, ligge i et tempereret Locale af 10-13 R. og dette Øl maa derfor vistnok behandles i den øverste Kjelder.- Jeg haaber imidlertid at det ikke skal vare altfor længe, at Du maa følge denne Methode (bedst var det, dersom den ganske kunde undgaaes). Det Øl, som Du skulde indføre her hjemme og strax maa falbyde Noget af bør være gjæret langsomt, som Ale, men ikke med saa stor Attenuation, thi Publikum vil have en fyldig Smag.- Det maa være godt renset ved Eftergjæring og Lagring paa selve Bryggeriet i 1 à 2 Maaneder og - det maa være billigt. "Hvidt Øl" sælges nu til 3rdl, 4 rdl og 5 rdl pr. Tdr, med en Procentstyrke i Urten af 7, 9, 11, à 8, 10, 12 %.- Naar det skal holdes paa Lagre 1-2 Maaneder, vil det selv-

følgelig blive noget dyrere, eller det maa gjøres saameget tyndere, at det kan leveres til de vante Priser.- Dette troer jeg nok kan lade sig gjøre til 5 rdl pr Tdr og maaskee til 4 Rdlr, men neppe til 3 rdl, da dette vilde blive altfor tyndt.- Disse Ølsorter maae fremtræde under et nyt Navn. Jeg har tænkt: "Bord-Øl" Nr 1-2.-Dernæst maa Du brygge noget bedre Øl til Hjemmebrug og især til Provindserne, enten "Ale" eller "Engelsk Øl" osv, deels "mildt" eller "sødt" deels "bittert", som kan koste 6 à 8rdl pr Tdr og være lageret i c 2 Maander; og endelig "Export Ale" og Porter.- Hvormeget Du vil kunne afsætte af hver Sort, er jo umuligt at beregne, men i Førstningen vil din Hovedafsætning sikkert blive af de billige Ølsorter.  Selv i velhavende Familier betragtes baiersk Øl som en dyr Luxusartikel, men paa offentlige Beværtningssteder søges af ikke Faa netop Luxusartikler, f. Ex Strong-Ale.

III
Jeg vilde gjerne, baade for min egen Skyld og for at Bekjendte i en efterhaanden videre Kreds kunde blive fortrolig med de engelske Ølsorter have snarest muligt noget af Bass's Ale af forskjellig Slags herhjem, enten i Faustg eller i Bouteiller, navnlig mild Ale (er der flere Sorter deraf ?), India Ale til Export og home consumption og det deilige Strong-Ale No. 1 som vi smagte paa Bryggeriet, brygget sidste Januar.Send mig ½ eller 1/1 Barrel af hver, eller Faustg med Halvflasker. Om det bedst kan sendes via London eller Hull eller Leith maa Du selv erkyndige dig om. Jeg har nylig sendt Theilmann en Vexel til at betale hvad Du trækker paa ham deels til dit eget Brug, deels til Indkjøb til mig.-Jeg har i Aften faaet Brev fra Rullf at de bestilte Flasker fra Leith ere ankomnePå langs: Jeg har betsilt "Dagbladet" tildig, som nu skal blive sendt ugentligs. 10ligeledes ere Planterne fra Lawson komne, men han melder Intet om Øllet fra Younger; men det kommer vel næste Gang.
___________________
Jeg har lyst til at malte et Part Byg fra Tydskland, deels af det berømte Saale Byg, deels Olderbruck og har derom skrevet til Pontoppidan, som har sendt mig Prøver af forskjellige Slags.- Det er mærkeligt saa melet som Saale Bygget er i Kjernen i Sammenligning med vort, men det er ogsaa uhyre dyrt, omtrent 9 rdlr pr Tdr! - Oderbruck Byg er ikke meget dyrere end vort, c 6½ Rdl.Jeg vil dog tage 2-300 Tdr af hver Slags. Naar det kommer, vil jeg naturligviis malte det med al mulig omhu, langsomt og langt. Desuden vil jeg søge at faae baade det og noget af vort eget analyseret paa Landbohøiskolen for at faae Vished om der er en virkelig Forskjel i Mængden af Quælstof. Hvorledes er Priserne paa de forskjellige Slags fremmed Byg i Burton ?
[På langs]
Hermed maa jeg slutte. Lev vel ! Din Jacobsen