1865-08-07

Paris d 7 August 1865.
Kjære Laura!Allerførst maa jeg melde, at det Brev jeg forgjæves havde ventet paa i Genf, nu er kommet tilstede. Det var blevet eftersendt til en Mand med et for mig ulæseligt navn, men som begynder med J, og var, efterat være aabnet, blevet tilbagesendt og derpaa expederet hertil, hvor jeg ved ankomsten i Fredags Aftes modtog det, tillige med det senere Brev fra i Mandags.- Jeg erfarede saaledes først her den Ulykke, der er overgaaet Valby og er fuldkommen tilfreds med at I strax have indsendt mit Bidrag, ligesom også med dets Størrelse. Det er vel sandsynligt, at jeg, hvis jeg havde været tilstede, vilde have tegnet mig for mere, men Hoved-sagen er at Hjælpen kom strax, for at afhjælpe den første Trang. Forsaavidt Beboerne have assureret, lide de jo intet Tab, endnu mindre Nød, naar den første Forstyrrelse er overstaaet og skulde det senere vise sig, at nogle virkelig ere blevne forarmede, vil man nok søge mig og jeg vil da ogsaa være at finde, naar trangen er godtgjort. Først og fremmest maae vi erkyndige os om vore egne Folk have havt fuldt assureret og i manglende Fald hjælpe dem, thi mod dem har jeg jo en særlig Forpligtelse. Beed Kogsbølle at søge underhaanden Oplysning derom, men ikke i mit Navn. Jeg vil ingen Forhaabningen vække, før jeg veed om jeg vil gjøre Noget.-s. 2Jeg seer af de sidste breve, at Varmen har været meget stor i Kjøbenhavn, men jeg kan ikke bare mig for at smile lidt over denne Klage over Varmen, thi den har dog sikkert været en heel Deel mindre end den, jeg i de sidste Par Maaneder har prøvet og hvori jeg, med faa undtagelser har færdedes hele Dagen og midt i Solheden, men det er Vanen og Bevidstheden om, at det maa saa være, der gjør at man ikke trykkes deraf. Naturligviis indretter man sig derefter, man klæder sig  næsten i "Keiserens Klæder", gaar langsomt - især nar det er opad Bakke - og naar Sveddraaberne falde altfor strømmende fra Hatteskyggen, slaar man Vandet af den, som i Regnveir, tørrer Ansigtet og- slentrer videre. Paa den Maade kan man gaa langt uden at trættes. Man spiser kun lidt og drikker heller ikke meget, kun lidt Seltzervand, frossen Kaffe - ja slig en raffineret Nydelse kjender man neppe derhjemme - og saa det fortræffelige - baierske Øl, som jeg har fundet overalt og som jeg for en stor Deel troer jeg skylder, at jeg har befundet mig saa vel.- Mærkeligt nok, har min Vægt i den sidste Maaned, som dog har været den mest smeltende, ikke aftaget mere end 2 Pund. Jeg veier nu 138 Pund, hvilket er 18 Pund mindre end da jeg reiste. Formodentlig er der ikke synderlig mere Fidt i mig. Jeg antager at jeg nu bestaar af Knogler og Sener og Muskler, som ikke kunne smelte. Saaledes vilde jeg ønske at jeg altid kunne holde mig.- Men de 3 Maaltider om Dagen hvorledes skal en nu vænne sig af med dem?Her er en særdeles behagelig Temperatur, aldeles ikke for varm.s. 3Om min reise er der kun meget lidt at fortælle. Jeg troer at jeg sidst skrev fra Basel, hvor jeg maatte overnatte. Derpaa ilede jeg til de med Rette roste Bryggerier i Elsass, hvoraf jeg besøgte de vigtigste, som frembød ikke saa lidt Interessant og nye Puncter for Overveielse og Prøvelse - gid jeg var fri for Rigsraadet! Ogsaa gjorde jeg høist behagelige Bekjendtskaber med nogle fortræffelige Bryggere og deres elsværdige, opvakte Sønner. Jeg ønskede vel at Carl havde været med, men i Mangel deraf introducerede jeg ham forud, naar han om forhaabentlig ikke lang Tid kan gjøre sin Iagtagelsesreise som Brygger igjennem Europa. Jeg havde umaadelig Lyst til at smyge tilhøire fra Rhinen og besøge mine Venner Bryggere i Stuttgart, München og Wien, med hvem jeg har saa meget at discutere, men dertil var der i Aar ikke Tid, da jeg har altformeget at gjennemgaae her i og ved Paris.- Fra Strasbourg gjorde jeg, som paatænkt en Omvei ad Rheims, for dog at se den berømte Domkirke, hvortil Erindringen om Jeanne d'Arc saa nøie knytter sig; men jeg tilstaaer, at det var med Vanskelighed og kun ufuldstændigt at jeg kunde faae det - jeg kunde sige romantisk eventyrlige - Skuespil af Jeanne d'Arc med sin Fane ved Siden af Carl d 7de foran Høialtret til at træde frem for min Phantasie. Jeg er nu langt borte fra Romantikken, jeg lever nu i det Reelle, som nu engang er mit egentlige Element. Kan jeg svømme godt omkring dér som en rigtig Fisk, saa faaer det ( KG skriver alt!) blive godt om jeg ikke kan flyve i luften som en Fugl. Hver har sit.s. 4Den første Dag i Paris anvendte jeg deels til at ordne mit Huus og fordele alle mine Sager i Kommoder og Skabe og gjennemgaae og notere hvad jeg her skal tale med Vedkommende om, besee, anskaffe, osv, osv; deels recreerede jeg mig i Louvre og om Aftenen i Theatre francais.- Igaar, Søndag, gjennemgik jeg først den rige Modelsamling af Maskiner o desl i Conservatoire imperial, som maa sees flere Gange, deelvis. Derefter tog jeg til Versailles, saae Horace Vernet's Arbeider og det ypperlige Portait af min Yndlingshelt Abd-el Kader, og derefter de store Vandspring. Derpaa tilbage til Paris og i Mangel af Bedre, gik jeg i Cirque del'Imperatrice en brillant Beridercirkus, som mod Forventning holdt mig næsten til Enden, skjøndt der naturligviis var adskillige halsbrækkende Kunster, som jeg havde ond ved at døie uden at gjøre Skandale. Jeg kunde mærke paaa min Sidemand at jeg maa have knurret, men det har bestemt kun været indvendig, jeg har raisoneret! - I dag har jeg været hos en Fabrikant og bestilt forskjellige Apparater, "en heel Skibsladning"! og senere besøgte jeg min vakre Ven Bourgeois, med hvem Passiaren gik fortræffeligt. I morgen har jeg inviteret ham til Middag og derefter ville vi tilbringe Aftenen med at discutere. Han lovede en af de første Dage at føre mig sammen med hans Medarbejder Esquiron, som er en fortrinlig Chemiker, som jeg glæder mig til at gjøre et nøiere Bekjendtskab med.- Haxthausen maa jeg ogsaa vise nogen Opmærksomhed til Gjengæld for hans Artighed. Major Ankjær er her ogsaa, men ham har jeg ikke megen Tid tilovers til.På tværs:Hermed maa jeg slutte. Hils Carl og tak ham for hans Breve. Hils alle paa Carlsberg og alle Venner fra din hengivne Jacobsen. Til Zachariae haver jeg denne Gang ikke Tid at skrive.