1887 efter 21. marts
Afsender
Ottilia Jacobsen
Modtager
Agnes Bertelsen
Dokumentindhold
Om besøget i Epidauros osv.
Transskription
Hotel de Mycena
Nauphlia
Grèce
Kjære Berta
Jeg haaber at De have have faaet alle de Breve som er bleven skrevet fra Athen. Om Du nogensinde faaer dette veed jeg ikke. Dette er det næst største By i Kongeriget Grækenland og er heller ikke af første rang; dog naar vi som her kan faae ordentlig Seng etc maa vi være glade. I Tirsdags havde vi en deilig søtur ombord paa kanonbaaden Aforissa hvor vi blev modtagne ganske storartet. Der var baad i land for at hente os og Kapteinen tog saa venlig imod os og vi spiste til frokost paa dækket.- Efter omtrent 2 stive timers seilads, i det mest henrivende veir ankom vi til Ægina og der var æsler til at føre os oppe paa templet som ligger temmelig høit paa et fjældryg. Jeg har aldrig seet noget smukkere end netop omegnen og belysningen, blik
stille, og de henrivende smaae øer med bjergtoppene staaende klart imod horizonten; det var aldeles deiligt.
Efter at Herrene havde alle seet saa meget de ville, blev vi photographerede oppe omkring templet, hvilket smukke billede jeg haabe engang at kunde vise dig.- Saa gik vi ned til vort Kanonbaad og seilede hjem, sat iland og sagde farvel indtil dagen derpaa saa skulde vi komme igjen og blive sat over til Epidauros tidlig om formiddagen, saa vi kunde naa til Ligurio inden det blev mørkt. Vi var altsaa tidlig paa benene, den følgende morgen og kjørte ned til Piræus, og blev atter tagen ombord Aforissa, atter venligt modtagen, bespiist, og efter en smuk seilads igjen bugten ved Salamis forbi Eleusis Megara ankom vi til Epidauros omtrent kl 3. Inden at Æslerne bleve færdige var kl omtrent 5 og
satte afsted, efter at have givet tre danske hurraer og tre svenske for vores elskværdige vært og besætning, hvorpaa grækerne svarede ved at ...som saa godt ud og deroppefra raabte mandskabet hurra paa Grækerviis. Ridetouren var igjennem det deiligste land hele veien, en riig høst for en landskabsmaler - hvad ridningen angaaer behøver du ikke misunde mig. Man sidder paa høiere siden af hesten paa en saddel lavet af træbrædder og har en snor som stigbøile; ingen tømme er nødvendig da føreren leder hesten hele tiden.- Kl 10 om aftenen ankom vi til Ligurio og havde en meget indtrængende anbefaling til en mand i samme by, som skulde modtage os. Madkurven fra dagen i forveien fulgte med os, og glade var vi for den, da de jo slet ikke vare belavede paa denne tid om aftenen at fylde 8 tomme hylstre - Manden og konen viiste os den velvillie at flytte ud af deres egne seng(e). Denne skabning var fyldt
med adskilligt, som jeg endnu bærer mærker af i plamacher som en krones penge stykket. Carl laa nærmest væggen, jeg havde skortstenen lige ved mit hoved gjærde, og kunde lugte hønsene som vel sagtens boede i nærheden .- De vare saa forbausede over at see et qvindfolk saa alle byens damer ! og børn vare inde hos mig for at føle paa mit toi og beundre snittet af min person. De gik rundt omkring mig, og saa meget fornoied ud. Endelig pegede jeg paa mine øine og lagde mit hoved i min haand, for at vise dem at jeg var træt, og saa forsvandt byens qvindfolk og jeg krøb ind i martyredskabet. Jeg sov ikke meget, og neste morgen var vi oppe tidlig da vi skulde ud at se nogle ruiner af Æsculapius tempel, en Artemistempel grundplan. Tolos en rund bygning som har Polyklet til bygmester, samt et gammelt men velbevarede theater - Det var en temmelig lang march, som til Østerbro, og den vei to gange var noget anstrængende
da vi havde en sex timers æselridt in mente. Efter at have spist frokost som besto(d) af hønsekjødsuppe legerede med citronsaft og æggeblommer og hønen, steg vi til æsels og begyndte touren. Vi sagde farvel til vore elskværdige vært og værtinde, samt hele slægten og byens ikke mange indvaanere og jog afsted i skridtgang i sex timer. Jeg var begyndt at blive grulig træt, og mørket var allerede faldet paa, da pludselig jeg hører et nødraab o.o.o vender mig saa godt jeg kunde og seer Prof. Schmidt med æsel forsvinde - jeg blev forfærdelig angst og da de andre var noget forud raabte jeg "halloi" saa hoit jeg kunde og inden mange secunder var Kampmann ved mig, og jeg sagde bare "Schmidt Schmidt. Jeg kunde ikke kom(me) ned selv, og hjælpe ham, men Gud være lovet han kom af saa æselet ikke kom
til at ligge ovenpaa ham, men alt bagagen trillede med æslet. Da det atter var opsamlet, og Schmidt kom op paa et andet dyr, traskede vi paany afsted; og det hele eventyr endte med latter. Noget elskværdigere end den rare Schmidt kan ikke tænkes, han kom flere gange hen for at berolige mig, at da han nu var på et bedre æsel gik det bedre. han er saa skrækkelig keitet, og angst af sig, og saa kan han ikke lide at æslet vil gaa saa yderlig som muligt, og alt dette her gjorde at jeg var glad (nu at alt var vel overstaaet.) at han ikke kunde see at jeg var lige ved at explodere i latter naar jeg tænkte mig synet. Endelig kom vi hertil grulig trætte i regnveir og dygtig sultne og tørstige. Det gjorde godt at faa noget viin der ikke var resinerede da man maa være tørstig for at
drikke denne almindelige landviin. Vi har faste for øieblikket, og kan ikke faa andet end lammekjød her i hotellet og omelette, men alt er reent forsaavidt. Idag da det øsede vande ned gik alle herrene alene til Tiryns, da jeg ikke havde nogen som helst glæde af at see grundplan til en gammel bygning og nogle gamle murer. Imorgen er Mycenæ dagen som jeg glæder mig meget til, naar blot vi maatte faa godt veir. Jeg var glad over at blive hjemme da min blaa kjole blev slemt medtagen af regnen igaar, og jeg har istandsat den forneden med kantebaand etc. saa den kan holde lidt igjen - Nu haaber jeg snart at høre fra dig. Du kan adressen til Athen stadig, og de sende breve efter os. Men hvorlænge skal jeg vedblive at sende til Rom?
Jeg fik brev fra Fru Prior til min jour de fete, rigtig rar undtagen det budskab om Holtegaards brand som jeg antager at I ved endnu bedre besked om. Hun siger, at huset holdt men at alle malerierne og indboet brændte. Blot at Magnella ikke taber ligevægten under alle disse svære prøvelser - Fra mine børn fik jeg brev idag, som fødselsdagshilsen, de vare alle sendte hertil. - Min fødselsdag var stram kan du tro. Carl faaer af og til lidt feber, og netop den dag havde han noget, (nu er han rask og jeg var tung, og savnede saa meget, saa jeg var ikke saadan rigtig glad. - Disse høitidsdage ere slemme naar man er hjemme fra. Nu en varm Hilsen fra os begge til forældrene S. S. og du selv. Jeg glæder mig til Venedig grulig.
din hengivne
O Jacobsen
Nauphlia
Grèce
Kjære Berta
Jeg haaber at De have have faaet alle de Breve som er bleven skrevet fra Athen. Om Du nogensinde faaer dette veed jeg ikke. Dette er det næst største By i Kongeriget Grækenland og er heller ikke af første rang; dog naar vi som her kan faae ordentlig Seng etc maa vi være glade. I Tirsdags havde vi en deilig søtur ombord paa kanonbaaden Aforissa hvor vi blev modtagne ganske storartet. Der var baad i land for at hente os og Kapteinen tog saa venlig imod os og vi spiste til frokost paa dækket.- Efter omtrent 2 stive timers seilads, i det mest henrivende veir ankom vi til Ægina og der var æsler til at føre os oppe paa templet som ligger temmelig høit paa et fjældryg. Jeg har aldrig seet noget smukkere end netop omegnen og belysningen, blik
stille, og de henrivende smaae øer med bjergtoppene staaende klart imod horizonten; det var aldeles deiligt.
Efter at Herrene havde alle seet saa meget de ville, blev vi photographerede oppe omkring templet, hvilket smukke billede jeg haabe engang at kunde vise dig.- Saa gik vi ned til vort Kanonbaad og seilede hjem, sat iland og sagde farvel indtil dagen derpaa saa skulde vi komme igjen og blive sat over til Epidauros tidlig om formiddagen, saa vi kunde naa til Ligurio inden det blev mørkt. Vi var altsaa tidlig paa benene, den følgende morgen og kjørte ned til Piræus, og blev atter tagen ombord Aforissa, atter venligt modtagen, bespiist, og efter en smuk seilads igjen bugten ved Salamis forbi Eleusis Megara ankom vi til Epidauros omtrent kl 3. Inden at Æslerne bleve færdige var kl omtrent 5 og
satte afsted, efter at have givet tre danske hurraer og tre svenske for vores elskværdige vært og besætning, hvorpaa grækerne svarede ved at ...som saa godt ud og deroppefra raabte mandskabet hurra paa Grækerviis. Ridetouren var igjennem det deiligste land hele veien, en riig høst for en landskabsmaler - hvad ridningen angaaer behøver du ikke misunde mig. Man sidder paa høiere siden af hesten paa en saddel lavet af træbrædder og har en snor som stigbøile; ingen tømme er nødvendig da føreren leder hesten hele tiden.- Kl 10 om aftenen ankom vi til Ligurio og havde en meget indtrængende anbefaling til en mand i samme by, som skulde modtage os. Madkurven fra dagen i forveien fulgte med os, og glade var vi for den, da de jo slet ikke vare belavede paa denne tid om aftenen at fylde 8 tomme hylstre - Manden og konen viiste os den velvillie at flytte ud af deres egne seng(e). Denne skabning var fyldt
med adskilligt, som jeg endnu bærer mærker af i plamacher som en krones penge stykket. Carl laa nærmest væggen, jeg havde skortstenen lige ved mit hoved gjærde, og kunde lugte hønsene som vel sagtens boede i nærheden .- De vare saa forbausede over at see et qvindfolk saa alle byens damer ! og børn vare inde hos mig for at føle paa mit toi og beundre snittet af min person. De gik rundt omkring mig, og saa meget fornoied ud. Endelig pegede jeg paa mine øine og lagde mit hoved i min haand, for at vise dem at jeg var træt, og saa forsvandt byens qvindfolk og jeg krøb ind i martyredskabet. Jeg sov ikke meget, og neste morgen var vi oppe tidlig da vi skulde ud at se nogle ruiner af Æsculapius tempel, en Artemistempel grundplan. Tolos en rund bygning som har Polyklet til bygmester, samt et gammelt men velbevarede theater - Det var en temmelig lang march, som til Østerbro, og den vei to gange var noget anstrængende
da vi havde en sex timers æselridt in mente. Efter at have spist frokost som besto(d) af hønsekjødsuppe legerede med citronsaft og æggeblommer og hønen, steg vi til æsels og begyndte touren. Vi sagde farvel til vore elskværdige vært og værtinde, samt hele slægten og byens ikke mange indvaanere og jog afsted i skridtgang i sex timer. Jeg var begyndt at blive grulig træt, og mørket var allerede faldet paa, da pludselig jeg hører et nødraab o.o.o vender mig saa godt jeg kunde og seer Prof. Schmidt med æsel forsvinde - jeg blev forfærdelig angst og da de andre var noget forud raabte jeg "halloi" saa hoit jeg kunde og inden mange secunder var Kampmann ved mig, og jeg sagde bare "Schmidt Schmidt. Jeg kunde ikke kom(me) ned selv, og hjælpe ham, men Gud være lovet han kom af saa æselet ikke kom
til at ligge ovenpaa ham, men alt bagagen trillede med æslet. Da det atter var opsamlet, og Schmidt kom op paa et andet dyr, traskede vi paany afsted; og det hele eventyr endte med latter. Noget elskværdigere end den rare Schmidt kan ikke tænkes, han kom flere gange hen for at berolige mig, at da han nu var på et bedre æsel gik det bedre. han er saa skrækkelig keitet, og angst af sig, og saa kan han ikke lide at æslet vil gaa saa yderlig som muligt, og alt dette her gjorde at jeg var glad (nu at alt var vel overstaaet.) at han ikke kunde see at jeg var lige ved at explodere i latter naar jeg tænkte mig synet. Endelig kom vi hertil grulig trætte i regnveir og dygtig sultne og tørstige. Det gjorde godt at faa noget viin der ikke var resinerede da man maa være tørstig for at
drikke denne almindelige landviin. Vi har faste for øieblikket, og kan ikke faa andet end lammekjød her i hotellet og omelette, men alt er reent forsaavidt. Idag da det øsede vande ned gik alle herrene alene til Tiryns, da jeg ikke havde nogen som helst glæde af at see grundplan til en gammel bygning og nogle gamle murer. Imorgen er Mycenæ dagen som jeg glæder mig meget til, naar blot vi maatte faa godt veir. Jeg var glad over at blive hjemme da min blaa kjole blev slemt medtagen af regnen igaar, og jeg har istandsat den forneden med kantebaand etc. saa den kan holde lidt igjen - Nu haaber jeg snart at høre fra dig. Du kan adressen til Athen stadig, og de sende breve efter os. Men hvorlænge skal jeg vedblive at sende til Rom?
Jeg fik brev fra Fru Prior til min jour de fete, rigtig rar undtagen det budskab om Holtegaards brand som jeg antager at I ved endnu bedre besked om. Hun siger, at huset holdt men at alle malerierne og indboet brændte. Blot at Magnella ikke taber ligevægten under alle disse svære prøvelser - Fra mine børn fik jeg brev idag, som fødselsdagshilsen, de vare alle sendte hertil. - Min fødselsdag var stram kan du tro. Carl faaer af og til lidt feber, og netop den dag havde han noget, (nu er han rask og jeg var tung, og savnede saa meget, saa jeg var ikke saadan rigtig glad. - Disse høitidsdage ere slemme naar man er hjemme fra. Nu en varm Hilsen fra os begge til forældrene S. S. og du selv. Jeg glæder mig til Venedig grulig.
din hengivne
O Jacobsen
